Fra Vensyssel klages i gjentage Beretninger fra forskjellige Sider meget over den her herskende Nød blandt Landalmuen, som en Følge af den allerede i flere Aar meer eller mindre stedsefundne Misvæxt. En Reisende, der nylig har gjennemreist denne Provinds, har saaledes forsikkret os om, at Landmandens Kreaturhold er af Mangel paa Foder gaaet tilbage i den Grad, at de fleste kun have den halve Besætning tilbage imod før, og at en betydelig Deel Pløieland vil forblive ubesaaet af Mangel paa Sædekorn. I en Beretning til "Aalborg Avis" fra Hjørring den 30te f. M. skildres ligeledes den vensysselske Bondes sørgelige Forfatning i dette Foraar: "Man har", hedder det, "i mange Egne, og fornemmelig i den østlige Deel maattet rive Tagene af Husene for at holde Livet i Kreaturerne, og ikke faa Steder ere disse døde af Hunger. Man er i Almindelighed blottet for Foder til Hestene for den Tid , de skulde holdes i Kraft til at faae Sæden i Jorden. De høie Kornpriser have de fleste Bønder her ikke nydt Godt af, da der har været Lidt at sælge, og fra nu af tiil Høsten ville Mangfolldige blive i største Nød for Brødet oog maae kjøbe Kornet af Kjøbmanden. Det er saaledes langtfra, at dette Aar kan kaldes lykkeligt for Landmanden her, der, efter alt 2 Aar at have lidt af Fodermangel, ogsaa sidste Høst avlede temmelig maadeligt, som en Følge af Regnen der udeblev længere end i Jyllands sydligere Egne." Om der fra vedkommende Øvrigheds Side er skeet Indberetning om denne almindelige Nød til regeringen eller ikke, er os ubekjendt,; imidlertid tør man være forsikret om, at ligesom enhver lydelig Klage om almindelig Nød maa vække Regeringens opmærksomhed og fremkalde en Undersøgelse fra dens Side, saaledes kunne da ogsaa de Paagjeldende trygt nære detHaab , at naar deres Trang er befunden at være grundet, de ogsaa ville erholde den fornødne Hjelp, da det aldrig vil kunne miskjendes af nogen Regering, hvor meget det ligger i dens Interesse ved alle mulige Midler at forebygge tiltagende Armod hos landets beboere, naar samme er en Følge af uforskyldt Ulykke.
(Kjøbenhavnsposten den 7. maj 1839)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar