Tydske Garnison. (Efterskrift til Politivennen)

(Pastor Massmann døde 1816), hvorpaa en treaarig Vacants indtraadte, der uden Tvivl hidrørte derfra, at Menigheden allerede dengang havde aftaget saa stærkt, at man ikke ansaa det for muligt for den at holde en egen Præst ... indtil man kom paa den Idee at forene med den saaledes sammensmeltede Hjord den tydske Garnison, som dengang dog endnu havde noget af den tydsk Garnison ved sig, og udnævnte til dette Kald den daværende tydske Garnisonspræst Gericke .. ved hans Død 1825 indtraadte naturligviis atter en Vacants ... Den nærmeste Grund til denne Menighedens vedvarede Aftagen er let at indsee for Enhver, der er nogenlunde bekjendt med Hovedstadens Forhold. De fleste ældre tydske Beboere af Christianshavn ere ifølge Naturens Orden afgaaede ved Døden, og hos den største Deel af deres Efterkommere er det tydske Sprog naturligviis blevet fortrængt af det danske, medens Indvandringen og Nedsættelsen af tydske nu langt fra ikke finder Sted i nogen lignende Grad mod tidligere Tider. (Herefter gennemgås hvordan det økonomiske grundlag er smuldret). ... Af det Foranførte fremgaaer tilstrækkeligt, at denne Kirkes og Menigheds Bestaaen som en særskilt tydsk Menighed slet ikke er nogen Nødvendighed, men at den derimod kun bliver at ansee som en svagelig Drivhuus plante. Dette er saa indlysende for Enhver, at selv Mange, der bestandig have hørt til denne Menighed indrømme, at Frederiks Tydske Menighed burde opløses, og at dette vilde være bedre end at lade de underordnede Kirkebetjente vedblive at fungere i saa kummerlige Omstændigheder og lade Kirkens Pengeforhold gaae endnu mere tilbage. Det maa nemlig derhos vel erindres, at Hovedstaden har en anden, vel indrettet, rigt doteret og godt forvaltet tydsk Kirke, hvor de herværende Tydske tilstrækkeligt kunne tilfredsstille deres religiiøse Trang ... der gives mange andre Grunde for de tydske Beboere af Christianshavn at søge Petri Menighed; dens Kirke er jo ingenlunde saa langt fraliggende, at Frastanden skulde afholde dem fra at besøge Gudstjenesten, og de behøve der heller ikke, som i Frederiks-Kirken, at frygte for at Taget imidlertid skal styrte ned over Hovedet paa dem, da denne Kirke er rig nok til ikke alene at lade foretage de fornødne Reparationer, men endog i Stand til ved fortrinlige Skoler og flere andre Stiftelser at gave og understøtte Menighedens Medlemmer i høi Grad, Noget, hvortil den kummerlig vegeterende Frederiks Kirke aldrig har havt Evne eller vil faae Udsigt.

(Kjøbenhavnsposten den 1. maj 1839)