19 juli 2019

Stænderforsamlingerne. (Efterskrift til Politivennen)

Det ligger i den tydske (og sikkerligen og i den danske) Characteer, at ogsaa i disse Anliggender, netop de dygtigere, isærdeleshed de meest livserfarne Mænds Stemmer ikke ukaldede ville trænge sig frem, fordi det desværre er umiskjendeligt, at saa mange af Døgnets Skribenter ex professo lader formode, at de ofte mere have sig selv end Sagen for Øie; fordi af denne Grund mange Statsstyrere ere ugunstigt stemte for al ukaldet Indblanding i det offentlige Liv, og netop derfor Mange, hvis samlede Erfaring og Stemmer vilde være saare tjenlige for Folkelivets Fremskriden, ville tie, for ikke at blive satte i Klasse med hine virkelig Ukaldede. Ikkun paa denne Maade, ved udtrykkelige Opfordring til Alle, og derved fremkaldet Medvirkning af alle, eller idetmindste af de fleste aandige Kræfter hos et Folk opstaaet Constitutionslov kunde man kalde en virkelig til Tiden svarende, eller idetmindst dens Krav nærmest kommende, og den vilde i Gjerningen være udgaaet fra Folkelivet. 

(Kjøbenhavnsposten, 11. april 1831)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar