Efter Indbydelse af Sogneforstanderne for Mehrn Sogn, blev i en Skov, som ligger ved Høvdingsgaard, den 28de Mai festligholdt ved Musik, Sang og Taler. Man kan regne, at henved 1000 Mennesker, hvoraf Tredieparten vare Folk udenfor Bondestanden, vare nærværende. Festen blev aabnet med Sangen: "Der er et Land, dets Sted er høit mod Norden", som blev ledsaget af Instrumentalmusik. Herefter skulde Folkeforlystelsen begynde med Dands, som imidlertid ikke kunde blive almindelig, eftersom den Natten forud faldne Regn havde gjort Pladsen altfor vaad.
Kl. omtrent 6 fremstod Hr. Pastor Rørdam for til den forsamlede Mængde at tale om Dagens Betydning og den Tak som man skyldte Kong Frederik den 6te, fordi han havde givet Folket Leilighed til, igjennem dets udvalgte Mænd at tale dets Sag for Thronen. Ligeledes talte Hr. Pastoren til Priis for Kong Christian den 8de, der havde givet Landcommunalanordningen. Efterat Taleren sluttelig havde ønsket al Velsignelse over Kongen og Dronningen opfordrede han Forsamlingen til at give sin Mening tilkjende, hvorpaa et meget sygeligt Hurra blev udbragt af nogle Faa af de af Hr. Pastoren nærmeststaaende. Nogle af Grundtvig forfattede Maisange bleve dernæst afsungne, hvorefter Enhver med sin Familie eller Bekjendte forslog Tiden saa godt som muligt, indtil Kl. 10, da et lille Fyrværkeri blev afbrændt. Derefter opfordrede Hr. Rørdan Forsamlingen til at gjentage de ommeldte Sange, hvorpaa han gjentog sin Opfordring til de Tilstedeværende, at erindre sig Dagens sande Betydning og i den Anledning, for "Kongens Magt og Folkets Stemme", ved et kraftigt Hurra at vise deres Taknemmelighed. Nu optraadte imidlertid andre Talere, som med kraftig Stemme lod høre, at hidindtil kjendte Folket ingen store Følger af Stændernes Raad; at de mange uopfyldte Folkelige Ønsker fra Aaret 1840, burde som begravne offres en Sørgesang, "vi ville da først raabe Hurra, naar Ønskerne om Skattebevilingsret, om Trykkefrihed, for Folkets ansvarlige Ministre og flere lignende ere blevne opfyldte". "Et Leve" for Constitutionen blev sluttelig besvaret af Mængden med et kraftigt og længe rungende Hurra. - Da nu Festen saaledes var endt, er det rigtignok meget at beklage, at Slutningen skulle tage en sørgeligere Ende, idet et Menneske tilsatte Livet, derved at en af Kanonerne sprang ved Affyringen til Opbrudstegn. Det var en Bondekarl i Livets bedste Alder, ikkun 22 Aar gammel. Han var efter det optagne Syn bleven truffen af et Stykke af den sprungne Kanon lige for Hjertet, saa at han efter faa Øiebliks Forløb havde opgivet Aanden. Besynderligt nok, at den første her afholdt Folkefrihedsfest krævede et saa blodigt Offer.
En af de Tilstedeværende.
(Kjøbenhavnsposten den 2. juni 1843)
Pastor Peter Rørdam (1806-1883), bror til Hans Christian Rørdam, cand. theol 1829, huslærer i Hillerød, 1831-1841 lærer i Københavnske asylskoler og ven med dronning Caroline Amalie. Han var blevet præst i Mern 1841, Ved valget til den grundlovgivende rigsforamling i 1848 støttede han H. N. Clausen, men bønderne valgte i stedet væver Hans Hansen fra Mern.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar