Ballonfærd. (Efterskrift til Politivennen)

Siden Luftballonens Opfindelse har man inden for Kjøbenhavns Mure ialt ladet opgaae 5 større og mindre Balloner, men dog bestandig uden at nogen menneskelig Skabning prøvede paa at sætte sig deri. Den allerførste lod Brødrene Henriques opgaae. Siden lod Apotheker Mühlensted en anden gaae op paa Exerceerpladsen i det Kongelige Herskabs Overværelse. Efter den Tid vilde afdøde Skuespiller Uhrberg lade en Taftes Ballon gaae op paa den gamle Skydebane i Sølvgaden, og for dog at have en eneste levende Luftskipper i Ballonen, placerede han i samme en Hane. Det hele var en Financeoperation, som for saavidt lykkedes, at der indfandt sig en stor Mængde Tilskuere. Men neppe var Ballonen kommen 20 Alen i Veiret førend der gik Ild i den; den tumlede over i Rosenborg Hauge og Hanen spadserede sin Vei. Pøbelen vilde stene Aerostaten og han maatte redde sig igjennem en Bagdør. Siden den Tid har ingen gjort flere Forsøg, indtil Kobbersmed Kjerstrup agtede at gaae op i en stor Seildugsballon, som han troede at kunne styre. Dette Forsøgs Udfald er endnu i frisk Minde.

(Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, nr. 100, 27. september 1806, spalte 1588-1589)

Men heri havde bladet uret: der var en som det lykkedes at lave en ballonfærd: 

Om Prof. Robertsons Luftsejlads. (Af et Brev fra Landet) Kl. 2½ i Onsdags svævede Robertson over Lidøe (i Almuesproget Ledøje.) Da han kom over de Jorder, der ligge henimod Herregaarden Ædelgave, kastede han Anker: men da dette ikke vilde holde fast, og nogle Folk, der kunde have hjulpet ham, undlod, fordi de troede, det var En, der vilde gjøre dem Ondt, saa gik han videre til han kom paa hin Side Ædelgave, hvor han dalede ned i en stor Tørvemose. Nogle Heste, som gik for Plov, bleve løbske; nogle Husmænd bleve bange og løb deres Vej. Men Gaardmandens Søn fra en Udflyttergaard (som i den første Anmældelse blev urigtigen kaldet en Kro), for en 8 Dages Tid hjemkommen fra Holsten, hvor han havde seet en saadan, sprang til, da han saae Robertson kastede Linen ud, raabte paa flere og hjalp ham ubeskadiget ned. Sognepræsten, i hvem Robertson blev glad ved at træffe en Mand, der forstod ham, og som med mange af Byens Folk ilede ham imøde, da de saae ham dale, indbød ham at tage igjennem Lidøe, for hos sig at faae nogen Forfriskning. Hans behagelige Væsen vandt alles Hjerter.

(Dagen den 6. oktober 1806)

Belgieren Etienne Gaspard Robertson (1763-1837) havde som den første i Danmark foretaget en bemandet ballonopstigning fra Rosenborg Eksercerplads den 1. oktober 1806. Den sluttede i nærheden af Roskilde. Også her var bønderne mistænksomme. Der ligger stadig en mose bag Edelgave, og turen må have været på omtrent 3 km mod vest, altså for østenvind. 

September 2013 så landskabet som Robertson overfløj nogenlunde sådan ud. Vejret har formentlig været lige så godt.

I Gaar iværksattes af Hr. Prof. Robertson, paa Rosenborg Exerserplads en Opfart med Ballon, og et Menneskes Nedfald, eller Nedfart af samme ved Faldskærm. - Vejret var meget Skjønt op ad Dagen, Vinden norden, og noget luftende. Barometret stod om Morgenen Kl. 8 paa 28 T. 5½ L., og Thermometret ved 8 Gr. Varme. - Hs Maj. Kongen og den herværende Del af den kongelige Familie vare nærværende, og, som sidste Gang, toge Plads paa Kassernens Altan. Tilskuernes Mængde var overmaade anseelig og forekom endog større end forrige Gang. Kl. 2½ lod Prof. Robertson en lille Aerostat i form af en Stjerne fylde. Den var siret med et forgyldt C7, og steg temmelig højt, tagende Kursen over Reformert Kirke. En anden kugleformet lille Ballon blev derpaa fyldt, og med sin vedhængte Fane, hvorpaa Kongens Navnetræk var malet, steg den endnu meget højere. Faldskærmen blev nu fastgjort til Ballonen, og til Kurven, hvori Luftsejleren skulde sidde. Da det var Professorens inderlige Ønske, at skaffe de høje nærværende Personer, og det Publikum, der havde viist ham saa megen Tillid og Agt, al mulig Nødelse af Nedfarten, nemlig ved at mage, at denne skede paa Pladsen selv, blev Ballon, med vedhængende Faldskærm og Kurv, ført hen til Luv-Kanten af Pladsen, nemlig ved Slotsgraven, da den hele Brede af Pladsen saaledes frembød en dobbelt saa stor Grundlinie for den Triangel, hvoraf Opfartslinien og Nedfartslinien udgjorde de to oprejste Sider. Uagtet hertil maatte gaaes tvert igjennem Tilskuerstimlen, skede dette uden Møje, hvortil og en Vagt af en Snes Mand hjalp sit. - Loftfareren Prof. Robertsons Eleve, Michaud, var udrustet til sit Tog, med et over Axelen hængende Horn, en ladt Pistol, og en Kniv. Ved hjelp af et Tov, iskaaren en Blok, oven over Faldskærmen ved Samlingsstedet af alle Linerne fra Nettet, firedes nu Ballonen langsomt, saa at den opsteg og holdtes saa højt, at Kurven netop rørte Jorden. Michaud steg ind, og efter at han adskillige Gange havde stødt i sit Horn, gav man Slip paa Løberen af Tallien, og Ballonen tog Flugt. Saa glade og tillidsfuld støjende, som Tilskuerne havde viist sig da Professoren d. 1 Okt. tog sit Opsving, saa modsat tavs og bekymret syntes den almindelige Følelse dette Øjeblik. Det Øjeblik da Ballonen gaves løs, var Kl.  og 22 Sekunder; nogle Sekunder efter affyrede Hr. Michaud sin Pistol, og da han Kl. 3 og 45 Sekunder skar sig løs, var han omtrent over Midten af Pladsen. Kl. 3 og 37 Sekunder var Faldskærmen ganske udfoldet. Kl. 3 og 1 Minut 5 Sekunder nedkom Hr. Michaud velbeholden midt paa Gottersgade, lige uden for det Hjørne af exerserpladsen, der grændser til Kuglegangen i Kongens Have. Da Højden, hvori han skar sig løs, efter Skjønne kun var omtrent 200 Fod, og Faldet optog 18 Sekunder, er dette Bevis nok for, at Nedfarten var langsom nok, og vilde ladet langsommere end den gjorde, dersom ikke Vinden, der siden Kl. 2 begyndte at lufte stærkere, havde drevet den saa stærkt til Siden, da den saaledes beskrev Diagonalen af et Parallellogram af Side-Farten for Vinden og Nedfarten ved Tyngden, og altsaa gjennemløb en længere Vej. - I Gottersgade samlede Folket sammen omkring den unge Michaud, af Glæde over at see ham frisk og rask paa Jorden. Han blæste strax i sit Horn, for at underrette alle om sit gode Befindende. Den Lyst enhver af de Omstaaende havde til at bringe Professoren sin Faldskærm og Kurv tilbage, var saa hæftig, at disse Ting blev beskadigede. - Mere baaren end gaaende og ledsaget af Glædesraab ankom snart den unge Michaud paa Pladsen hos Tilskuerne, der med lydelig Bifald imodtoge ham. - Såsnart Faldskærmen oppe i Luften var skaaren løs, tog Ballonen strax et hurtigere Opsving, og da Opmærksomheden paa Luftfareren og hans Tilbagekomst fradrog Øjet fra Ballonen selv, saaes den siden saa langt borte, at mange frygtede for, at den ufejlbarlig vilde tabes i Østersøen. Det varede imidlertid ikke længer, end til omtr. Kl. 3 og 25 Miutter da man saae Ballonen, ganske lufttom og flattet (Almuen bruger det Udtryk, at Vejret gik fra den) neddale. Den kom ned i Kallebo Strand nær Tømmerpladserne, hvor den flød oven paa Vandet, inden nogle Fiskere fandt den, der bragte den uden nogen betydelig Beskadigelse til sin ejer. Kun Nettet kan ikke mere bruges, efter engang at være blevet gjennemvaadt, da Maskerne derved tabe deres første til Ballonens Form med stor Nøjagtighed og Møje afpassede Vide. Et saadant Nets Anskaffelse vurderer Professoren derfor til flere hundrede Rixdaler. - Saavel Hr. Professoren som hans Eleve, bleve, før Herskabet tog bort, forestillede samme ved Overhofmarskalken. - Den Hurtighed hvormed Ballonen tabte sin Gas, var en Følge af Professorens dertil gjorte særdeles skjønne og sindrige Indretning. I Mundingen eller Halsen af Ballonen indbragtes nemlig en Krands af Metal, hvorom Mundingsrastet tilsurredes. Denne Krands, af omtr. 16 Tommers Gjennemsnit, var lukket med en Skive af Pap, der med Vox var til[..]et, saa at intet Gas kunde udkomme, før papskiven borttoges. Denne Skive havde en lille Snor, som gik ned til Hr. Michaud, og som han trak i da han skar sig løs. Herved aabnedes altsaa Halsen paa Ballonen, men da denne er forneden og Gasens Natur er at stige, vilde Udtømningen kun alligevel skee langsomt, og ved de Tid efter Tid ved Vindstød bevirkede Svingninger. Men Professoren havde desuden i Ballonens Toppunkt hæftet en Line, som hængte ned over dens Side, og i hvis Ende var fastgjort en Pose med 5 Pund Sukker. Denne Vægt omvælter den fra Faldskærmen løsskaarne Ballon. Den aabne Hals kommer saaledes opad, og i en Haandevending er Gasen ude deraf. Aarsagen, hvi Sukker gives Fortrin som saadan Vægt, er fordi det, naar Ballonen falder paa en Vandflade, smelter, og saaledes ikke tynger ned paa Ballonen, saaledes som og her virkelig blev Tilfældet. -- Man saae ved denne Leilighed en Omstændighed, som meget faa endnu vidste eller anede, at nemlig Luftfareren, under Nedfaldet med Faldskærm, har det i sin Magt, at gjøre sit Fald mere eller mindre Lodret, det forstaaer sig ikke meget, men dog i kjendelig Grad. Dette skeer ved at hælde sit Legems Vægt ud over Kurven, da ved denne Forrykkelse af Tyngde-Centret en retning i Faldet til den modsatte Side af Perpendikulæren udvirkes. Man saae tydeligt, at den unge Michaud kastede sig to Gange ud over Siden af Kurven paa forskjællig Maade; Tilskuernes egen Ængstlighed og Uvidenhed om denne sande Aarsag lode nogle af dem uvigtigen ansee disse hæftige Bevægelser som Virkning af Frygt hos den Faldende. Sagen var, at da han saae, at han vilde falde paa Træerne ved Hængemuren, undveg han dette ved at holde sig ud over Kurven til Haugens Side, Faldet fik derved en større Skraahed ud ad, men da det nu sigtede til Tagene paa den modsatte Side af Gottergade, hældede han sig ud af imod disse Tage og gav derved Kurvens Fald en modsat skraa Retning, som bragte ham ned paa Gaden. - Endnu fortjener at hidføres ihenseende til Faldet, at mange troede, at den underste Faldskærm ikke rigtig foldede sig ud; Sagen var, at Hr. Michaud hvergang han vilde see ned forsig til denne eller hin Side, slog Tastet indad mod Kurven, da Udspændingen ellers ikke tillod ham, at see det mindste af hvad der var lige neden under ham. -- En anden særdeles sindrig Indretning ved den Robertsonske Faldskærm er denne: Kurven bæres i en Line, der gaaer igjennem Toppunktet af Faldskærmen ned til en Strop over Kurven. Lige over denne Strop overskærer Luftsejleren denne Line, for at gjøre sig løs. For nu at forebygge, at ikke denne saaledes overskaarne Part, ved sin pilsnare Opfart skulde kunne slaae sig til Siden og med Tampen slynge sig fast i Falskærmens Sideliner, hvorved den største Livsfare kunde fremstaae, farer samme Line oven for den omtalte Strop paa langs inden i Flagstokken, som er hul, hvorved den da forhindres at gjøre noget Sidesnært, i det første Øjeblik efter at være overskaaren. -- Før Ballonen lodes løs, blev dens Løftekraft prøvet ved en over Kurvens Strop anbragt Kraftmaaler, og befandtes at være 450 Pund. -- Ved Ballonen var anbragt en Seddel paa et Bret, hvoraf den ene Side paa dansk, den anden paa tydsk, mældte hvo Ballonens Ejer var, og hvorhen Finderen imod Belønning havde at bringe den. Den var attesteret af Politimesteren. - Endnu bør til Slutning for udenbys Læsere tilføjes, at dette skjønne experiment foregik under den største Orden hos en saa usædvanlig stor Tilskuerforsamling. Saavel Volden mellem Nørre- og Østerport, som Rosenborg Have, vare ligesom forrige Gang spærrede med tilstrækkelig Vagt.

(Dagen den 14. oktober 1806)

Siden Hr. Robertsons Ankomst og her givne Skuer, synes der i Drengenes Syssel at være foregaaet en stor Forandring. Allevegne seer man Faldskærme af Papir og Klude. Undertiden og vedhæftede Blærer der skulle forestille Balloner. Især er Rundetaarn idelig besøgt af Drenge som derfra lade deres Faldskærm gaae ned, medens en Sværm uden for giver støjende Bifald. - At Faldskærmen, maaske selv Ballonen, torde af en eller anden snild Fyr bruges ved næste Dyrehavstid, som et Middel til at samle Penge, er ikke usandsynligt.

Dagen den 21. oktober 1806