Dampskibsfarten er nu atter begyndt ved "Christian den Ottendes" Ankomst hertil igaar. Det er altsaa vel nu paa Tiden igjen at forhøre sig, om Dampskibene have erholdt Tilladelse til at lægge indenfor Toldbodbommen for at landsætte Passagerer. Dette spørgsmaal, som allerede forrige Sommer var reist - i det mindste ved den saa meget yndede "Brevvexling" - mellem Collegierne, er neppe rykket sin endelige Afgjørelse nærmere. Den langsommmelige Tid og det enorme Hovedbrud, som Løsningen af et saa simpelt Problem foraarsager vore Regjeringsmænd, er særdeles characteristisk for den Gang og Maade, hvorpaa vor hele Statsmaskine driver sine Maneuvrer, som i visse TIlfælde ikke synes langtfra at ligne en i det mindste tilsyneladende Gaaen i Staa. Qvæstionen, om en Bom skal lukkes op for nogle Dampskibe, om der i Kjøbenhavns Havn kan finde den samme Fart Sted som i andre Søhavne, synes fast at indeholde ligesaa mange Forviklinger og forvolde et lige saa vanskeligt Dilemma mellem vore Collegier, som Spørgsmaalet om Visitationsretten mellem Europas mægtigste Cabinetter. Dersom Knuden ikke overhugges, frygte vi meget for, at Bommen vil holde sig lukket for Dampskibene endnu i den forestaaende Sommer. Til at undersøge, hvorvidt alle optænkelige Forholde, f. Ex. den Omstændighed, at Sandbaade og Fiskerqvaser maae have Ild inden Borde, naar der lægges an ved Skibsbroen i Ribe, skjøndt en saadan Frihed ellers er forbudt i Kongens "Riger og Lande", bør tillægges nogen Indflydelse paa det kjøbenhavnske Dampskibsspørgsmaal, udfordres sikkerligen lang TId og meget Papir, naar hele vort Alphabet af Collegier skal høres. Det vilde neppe være af Veien, om Borgerrepræsentationen forsøgte at fremskynde enten et Ja eller Nei, ligesom det vel heller ikke vilde være uden Interesse, om Borgerrepræsentanterne kunde sætte sig i frugtbar Forhandling med Toldkammeret om Anlæggelsen af en ny og anstændig Landingsbro ved Toldboden, da den Admonition, som Admiralitetet til denne Sags Fremme har gjort til et Slags ceterum censeo, en Art staaende Finale i sin Correspondence med Toldkammeret, ikke synes at have fundet det villigste Øre hos dette Collegium, der ikke sjelden lader Folk troe, at det glemmer sin Stilling som Handelscollegium over lutter fiskalske Interesser. 

(Kjøbenhavnsposten 6. marts 1843)

Kjøbenhavnsposten behøvede ikke vente længe. Den 5. april 1843 kunne bladet meddele at dampskibene nu endelig kunne sejle ind gennem bommen og lægge til bolværkerne ved Toldboden og Nyhavns Havnekontor. Under forudsætning af at de udover de generelle regler, også blev fortøjet med jernkæder, fuld vagt om dagen og halv vagt om natten, at de kun måtte losse de rejsendes gods og holde en vis afstand til sejlskibene. Nogen landingsbro ved Toldboden blev det dog ikke til.