Blandt de savn, hvilke i saa Henseende maae beklages, er uden Tvivl dette det føleligste, at der i nævnte Locale aldeles ikke eksisterer noget Aftrædelsesværelse, hvorhen de Reisende, efterat have forladt Postvognen, kunne tye, for at befrie sig fra Reisetøiet, ordne Paaklædningen og finde en Smule Hvile oven paa den trættende Kjørsel; hvilken sidste Behagelighed især de maae kunne behøve, som kort efter Ankomsten hertil fortsætte Reisen videre. I Stedet for at kunne freqventere et saadant Aftrædelsesværelse, maae Diligence-Passagererne, medens deres Reisetøi undersøges af Toldbetjenten, opholde sig i en, til begge Sider aaben Port, hvor de om Vinteren ere udsatte for Kulden, ligesom ogsaa ved den mindste Blæst for en heftig Trækvind, der saa saare let kan drage Forkjølelse og anden Sygdom efter sig. Opholdet i denne Port forlænges naturligviis naar Posten medbringer mange Reisende, og blandt disse incommoderes derved da i Særdeleshed de, som ingen Familie eller Bekjendte have, til hvilke de kunne overlade at have Opsyn med Reisetøiet og at være tilstede ved sammes Undersøgelse. Og hvad kan vel bedre afhjelpe alle de her nævnte Ubeqvemmeligheder end just Indretningen af et passende Aftrædelsesværelse? Endskjøndt vi ikke have nogen Forordning for os, der befaler den herværende Postmester, at have et saadant tilrede for de med Diligencen ankommende Reisende, ere vi dog fra en temmelig authentisk Haand underrettet, om, at en Bestemmelse som den omtalte, virkelig existerer, og om dette er saa, har man i Sandhed den bedste Grund til at spørge: hvortil nytter en Bestemmelse, naar den ikke efterleves? --- nogle Ord at berøre selve Stedet, hvor de afstige. Dette er, af den Grund, at Diligencen ikke kan kjøre igjennem den herværende Postgaards Port, paa aaben Gade, hvorfra da Passagererne, med megen Umage, maae arbeide sig frem mellem den Menneskemasse, som altid blokerer Vognen, hvilken Situation især maa være Damerne ubehagelig. Efterat være kommen ind i Postgaardens Port, tænker man naturligviis at finde et Aftrædelsesværelse, uden at ahne, hvad der ikke er sært, at det Sted, hvor man befinder sig, skal passere for et saadant, og, ved at erfare dette, maa man i Sandhed faae en god Idee om det, der hos os er gjort for den Reisendes commodité...
(Kjøbenhavnsposten 1. april 1842. Uddrag).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar