Freqventsen i disse Skoler har, ifølge en Beretning i "Alt. Mercur", fra Nytaar til Paaske 1841 i Haderslev 48, Flensborg 75, Husum 59, Slesvig 63. Rendsborg 42, Meidorf 43 Plöen 48, Kiel 43. Glückstadt 59. ialt 480. Ifølge heraf er Freqventsen, i Sammenligning med Beretningerne fra tidligere Aar, aftaget ikke ubetydeIigt. I Aaret 1822 beløb det samtlige Antal af Elever i de lærde Skoler sig til 705 og i Aaret 1827 tit 690. Omendskjøndt disse Stoler næsten have ens Organisation med Hensyn til Classer og Lærerantal - fire Lærere for fire Classer i Reglen, og kun Flensborg og Slesviger Skolen have hver fem Lærere - saa har der dog stedse fundet en stor Omvexling Sted i Freqventsens Stigen og Falden. I Aarene 1822-25 havde Slesviger Domskolen aarlig c. 150 Elever, og den nærmest i Freqvents stod dengang Kieler Skolen med 100 Elever. Den sidste hører nu til de mindst besøgte, medens Flensborger-Skolen i Elevantal indtager den første Plads. Allerede siden Paaske 1841 har Forholdet atter mærkeligt forandret sig. Rendsborger Skolen talte et halvt Aar senere kun 29 og Antallet i Hadersleben var sunken til 39, hvorimod Freqventsen i Glückstad var stegen.
Søger man Aarsagerne til den nuværende ringe Freqvents, saa vil man sikkert mindst finde dem en mangelfuld Beskaffenhed af disse Læreanstalter; thi netop i de seneste Aar er der, saavidt os bekjendt, gjort mere for at de skulle trives, ved Ansættelse af dygtigere Lærere og skarpere Control, end tidligere i en Række af Aar. Med mere Geund vil man kunne anføre, at vor Ungdom i den nyere Tid ikke mere saa udelukkende offrer sig til Studeringer, og andre Kald ogsaa gjøre sig mere og mere gjældende. Kjøbmandsstanden i Byerne, Fabrikanten, den større Godseier osv. foretrække det allerede at søge mere practisk Underviisning for dens Sønner i Real- og de høiere Borgerskoler, end at overgive dem til den reent videnskabelige Dannelse i de lærde Skoler. Med Hensyn til denne Trang har ogsaa Borgerskolevæsenet havet sig mærkeligt hos os i den senere Tid, medens derimod saamange Borgerskolers lavere Standpunct i ældre Tid vel har bidraget væsentligt til de lærde Skolers tidligere Freqvents.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 3. september 1842).
Artiklen udtrykker en generel holdning blandt de politisk ledende kredse i København. Eftertiden kunne tyde på at grunden netop var de "dygtigere lærere og skarpere kontrol", idet der nemlig blev ansat danske lærere som skulle føre skrappere kontrol med slesvig-holstenske oppositionelle. Hvilket de liberalt indstillet borgere i hertugdømmerne ikke ønskede. Dette fremgår i hvert fald af artikler skrevet efter 1864.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar