Nytaarsaften i Nakskov. Alt længe har det været en gammel Skik her i Byen, hedder det i "Lollands Posten" fra Nakskov, at Nytaarsaften er bleven feiret med Skud og Lystighed hos Lærestanden; men denne Skik er i de sidste 10 Aar saaledes udartet, at enhver Borger med Ængstelse seer denne Høitidsaften i møde, da ingen kan vide sin Eiendom sikkret og gjøre Regning paa at beholde sine Vinduesruder hele. For en ti a 8 Aar tilbage var der et stort Opløb paa Gaden af en 2 til 300 Mennesker; Byfoged Hammerich, Consul Hage og Flere fik deres Vinduer staaede ind, men, uagtet de strengeste Forhører, bleve Hovedpersonerne dog ikke opdagede.
Ogsaa faar maa man beklage, at Pøbelens Raahed er gaaet forvidt, da den største Tumult fandt Sted paa Gaden, uagtet det haarde Veir. Omtrent Kl. 4 begyndte Skydningen og vedvarede næsten uophørlig til Kl. 11; Ingen kunde paa den Tid gaae sikkert paa Gaden, da han paa Grund af den idelige Skyden hvert Øieblik kunde være i Fare for at støde mod et ladt Gevær. Om ogsaa man vilde undskylde Skydningen, saa fortjener dog i alt Fald den frække Kaadhed stor Daddel og Øvrighedens alvorlige Opmærksomhed. I store Klynger drog Pøbelen hujende gjennem Gaderne, strøede Raketter og en Mængde andre brændbare Sager rundtomkring, som efterhaanden sprang med store Knald; flere Kjøbmænd, f. Ex. Holst og Dan, fik deres Ruder staaede ind. Tagpotter reves af Tagene og kastedes ind af Døre og Vinduer, Skildtene bleve hængte op i Skibsmasterne.
Nytaarsfest. Efter flere Aars Afbrydelse siger "Kieler Corresp." blev igjen Nytaarsnatten høttideligholdt af de Studerende efter gammel Skik, ved at afsynge Nytaarssangen af Voss paa Torvet, og ved nogle Vivatraab, udbragte ved Fakkelskin. Den sidste Æresbeviisning vistes dennegang kun Universitetets fungerende Rector, Prof. Scherk, og den designerede Rector for næste Universitetsaar, Etatsraad, Prof. Falck. Den Kielske Sangforening havde iaar ved et Fakkeltog forenet sig med Studenterne til Høitideligheden paa Torvet, og afsang, efterat de Sidstnævnte vare dragne bort til Professorernes Boliger, adskillige Sange, og udbragte Vivat for "Kongehertugen" og "det tydske Fædreland." Derpaa bleve Faklerne kastede i Baal paa Torvet. Efterat Studenterne havde fuldendt deres Omgang, bragte de et Vivat for "det tydske Slesvig-Holstein."
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 6. januar 1843).
Der hentydes til Johann Heinrich Voss (1751-1826): Neujahrslied (1784).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar