Slesvig-Holsten 1840. (Efterskrift til Politivennen)..

 I Haderslev skabte valget af en ny provst og præst diskussioner omkring tysk eller dansk, "Kjøbenhavnsposten" 27. januar 1840. I denne artikel bliver der sat lighedstegn mellem tysk sprog og tysksindet:

Om Provsteembedet i Haderslev.

For kort Tid siden blev ved Consistorialraad Provst Strodtmanns Død Provsteembedet i Haderslev Provsti ledigt, hvilket Embede hidtil har været forvaltet af Pastor Primarius ved Frue-Kirken i Kjøbstaden Haderslev. Da Gudstjenesten i denne Kirke er Tydsk, saa maa der naturligviis sees paa, at dette Embede besættes med en Mand, der helst er tydskfødt eller dog saaledes hjemme i det tydske Sprog, at der ingen Hindringer lægger i Veien for hans Embedsvirksomhed. Men samme Mand skal tillige være Provst for et aldeles dansk Provsti, saa at han maa med ligesaa megen Lethed kunne udtrykke sine Tanker paa Dansk, dersom han skal virke med Velsignelse for de ham undergivne Kirker og Skoler. Skulle derfor disse to Embeder fremtidigen forblive forenede, saa kunne vedkommende høiere og høieste Autoriteter ikke anvende for megen Forsigtighed og Prøvelse ved den forestaaende Besættelse deraf.

Det tydsksindede Parti befrygtede strax, at de Dansksindede vilde arbeide paa, at en Danskfødt, d. e. en i Kongeriget født, Mand maatte kaldes til dette vigtige Embede, og denne Frygt gik snart over til en aabenbar Beskyldning i de tydske Blade. "Dannevirke" viste at denne Beskyldning var ubegrundet, og at der var skrevet saa Meget om det nordlige Slesvigs Danskhed, at en viis Regeringen nok vilde vide, hvad der skulde gjøres. Imidlertid troer jeg dog, at der vel kunde være Et og Andet at oplyse og gjøre opmærksom paa i hiin Anledning. Kort efter Provst Strodtmann døde ogsaa Provstiets anden geistlige Veteran Consistorialraad Pastor Windkilde i Vilstrup. Dette Dødsfald aabnede Udsigt til en naturlig Besættelse af Provsteembedet. Ved Besættelsen af Præsteembedet i Vilstrup, hvor Dansk er udelukkende Kirke- og Skolesprog, behøves altsaa blot at tages Hensyn til Ansøgernes Færdighed i dette Sprog. Der kunde saa i det mindste for Landets Vedkommende ikke indvendes Noget imod, at Sognepræsten i Haderslev forblev tydsk som hidentil. Erfaringen synes ogsaa at tale for, at Provsteembedet vel kan overdrages en Landsbypræst, endog naar en Kjøbstad ligger i Provstiet, hvilket er og længe har været Tilfældet i Flensborg Provsti. Paa denne Maade vilde ogsaa det unaturlige Forhold, at den eneste tydske Præst i Provstiet netop er alle de danske præsters Provst, ophøre. Hvor ønskeligt, ja nødvendigt det maa være, at en dansk d. e. dansksindet Mand bliver Provst her, viser sig især, naar vi see hen til Skolerne, som, med Undtagelse af de tvende Kjøbstadsskoler, ere og maae forblive fremherskende danske, og naar vi betænke, hvor megen Indflydelse Provsten har og efter sit Embedes Natur bør have paa Udnævnelsen af Skolelærerne. Skal en tydsk d. e. tydsksindet Mand prøve Skolelæreren, saa er det saare indlysende, at han især viil betragte Kundskab i det tydske Sprog som en Hovedsag, og Indsigt i Modermaalet, der burde være Hovedsagen, som en bisag. Jeg haaber derfor, at det ikke vil ansees for overflødigt, hvad jeg her har fremhævet.

Oeversee Kirke, ca. 10 syd for Flensburg. En af den provisoriske regerings første opgaver i 1848 var at forsøge at imødegå de sociale uroligheder blandt de fattige inderster på landet og arbejderbefolkningen i byerne. Som senere blev tilfældet i Danmark, ønskede selv de vensteliberale ikke at uformuende arbejdere, daglejere, proletarer, ubemidlede og kvinder skulle have medbestemmelse. (Fra: "Schleswig-Holstein meerumschlungen", 1865)

Artiklen er underskrevet: En Præst i Nordslesvig, men Kieler Candidat. Kjøbenhavnsposten, 28. november 1840 citerede Olshausen fra Correspondenz-Blatt (og formentlig korrekt citeret):

Nu har Sagen begyndt at tage den rette Vending. I "Kieler Correpondenzblatt" har deel Redacteuren af dette Blad, Actuarius Olshausen, deels Advocat Claussen i en Række Artikler tilfulde udviklet, at en sand politisk Forening mellem Holsten og Slesvig er en statsretlig Uting, saalænge Holsten udgjør et Led af det tydske Forbund og Slesvig ikke staaer i nogen Forbindelse med samme, at det navnligen vil være aldeles ugjørligt at indføre en forenet, med constitutionelle Prærogativer udrustet Stænderforsamling for begge Hertugdømmer, fordi en saadan Stænderforsamlings Beslutninger ville kunne standses i deres Virksomhed i Holsten - men ikke i Slesvig - ved Forbundsdagens Intervention, hvoraf atter vilde følge, at Holstens Deputerede i mange Henseender vilde kunne udøve en Indflydelse paa Slesvig, som aldrig omvendt vilde tilkomme Slesvigs med Hensyn til Holstens Anliggender. Skulle Holsten og Slesvig være forenede, maa altsaa Eet af To skee. Enten maa Holsten træde ud af det tydske Forbund, eller ogsaa maa Slesvig indlemmes deri.

Så vidt så godt, men fortsættelsen viser noget om pressens manipulationer. For det efterfølgende må være Kjøbenhavnspostens egne holdninger, selv om artiklen glider umærkeligt fra det ene til det andet:

Det Første kan ikke skee allerede af den Grund, at Wiener-Schluss-Act, i dens femte Artkel erklærer Forbundet for en uopløselig Forening. Og det sidste bør ikke skee, fordi den danske Stats Interesser vel skulle agtes noget høiere end nogle Slesvigske embedsmænds og Advocaters Had mod det danske Sprog og Foragt for deres mindre dannede Landsmænds naturligste Rettigheder. Vilde det ikke være Daarskab, om den danske Regering atter vilde gjentage den sørgelige Sønderlemmelsens Politik, hvis enerverende Virkninger altfor vel føles hver Dag?

Citatet er medbragt her for at vise hvordan pressen agerede. Artiklen fortsætter i øvrigt i samme spor endnu et par spalter.