Straf. (Efterskrift til Politivennen)

Kjøbenhavnsposten gjorde i stigende grad opmærksom på den helt urimeligt høje straf for småtyverier som også ramte fattige der reelt intet andet alternative havde. Et eksempel på en sådan artikel den 2. november 1843 (uddrag):

Under en mod Huusmand Hans Rasmussen Gramboe i Tommerup By under Odense Herred anlagt Sag blev det ved Tiltaltes egen Tilstaaelse i Forbindelse med Sagens øvrige Omstændigheder tilstrækkeligt oplyst, at han, der tidligere har være anseet med 2 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød for et høist ubetydeligt Tyveri, Natten mellem den 20de og 21de Mai sidstleden har begaaet Indbrud i Rasmus Rams Gaard i Tommerup og sammesteds borttaget en til 10 Rbd. vurderet Fjerding Smør og endeel røget Flæsk af Værdi 1 Rbd. 14 Sk. Hans Forklaring angaaende Maaden, hvorpaa Tyveriet er udøvet og Motiverne til samme er i det Væsentlige følgende. Da han, der er 36 Aar gammel, har Kone og 5 Børn at forsørge - alle hans Børn ere saa smaa, at ingen af dem kan tjene noget, idet den Ældste, en Steddatter paa 14 Aar, maa gaae i Skole saa godt som hver eneste Dag, og Moderen har nok med at passe de 4 mindre, der bestaae af en Dreng paa 7 Aar, en Pige paa 6 Aar, en Pige paa 3 Aar og et spædt Barn - saa har han tiligemed hans Familie ofte været udsat for Mangel, ja endogsaa for Sult, uagtet han, om hvem Sognefoged Niels Jørgensen har bevidnet, at han er en ualmindelig dygtig Arbeider, har anvendt den største Flid paa at erhverve sit Livsophold. Paa den Tid, da han begik Tyveriet, lagde han Tørv hos en Gaardmand i Sognet, men kunde dog, om han end arbeidede fra Solens Opgang til dens Nedgang, uden at tage Middagshvile, ikke tjene mere end 2 Mk. om Dagen, hvilket maa ansees for utilstrækkeligt til at skaffe 7 Mennesker Føde. Han har oftere været drevet af Nød til at søge Understøttelse hos forskjellige Personer, der ogsaa stundom have understøttet ham og hjulpet Familien med Levnetsmidler, men det forekom ham ubilligt saaledes at vedblivende at falde dem til Byrde. Hos Gaardmanden, hvor han lagde Tørv, har han optaget Forskud paa det, han ved Tørvegravningen skulde tjene. Dagen førend han begik Tyveriet havde han ikke Brød i Huset, og maatte under Arbeidet ved Tørvelægningen, uagtet han efter Accorden skulde holde sig selv med Kost, bede Huusbondens Konge om et Stykke Brød, hvilket han ogsaa erholdt og var al den Føde han fik den Dag. Da han om Aftenen kom hjem, og Kone og Børn intet havde faaet at spise den Dag, greb Fortvivlelsen ham, og han besluttede at tilvende sig Levnetsmidler ved at bestjæle En eller Anden, og da han kjendte Leiligheden paa den Gaard, hvor han arbeidede, vendte Tanken sig til samme. Omtrent ved Midnatstid kom han til samme, overskar med en Lommekniv 2 Sprosser i en Aabning af Gavlen og kom paa denne Maade ind i Huset. Da han fornemmeligt søgte Brød, gik han strax til Mælkekammeret, hvor han var trængt ind, ind i Gangen og fra denne ind i Bryggerhuset, men efter forgjæves at have søgt Meel eller Brød, gik han tilbage til Mælkekammeret, tog der en Flæskeskinke og en Fjerding Smør, som han bar bort og skjulte. Den Nat kunde han ikke spise noget, hvorimod han næste Middag, da Konen og Børnene ingen Føde havde faaet, hverken den foregaaende eller denne Dag, men nu havde forskaffet et Brød for laante Penge, gav dem et Stykke Flæsk paa 1/4 Pd. at spise til Brødet. Da Tiltaltes Forhold ligefrem henhørte under Bestemmelserne i Frdn. 11 April 1840 § 12 andet Membrum, blev han af Lands- Over samt Hof- og Stadsretten anseet for begaaet Natligt Indbrudstyveri med 6 Aars Fæstningsarbejde. Høiesteret forandrede denne Straf til 7 Aars Fæstningsarbeide, hvilket formeentlig maa ansees som en Følge af, at Tiltalte tidligere er dømt for første Gang begaaet Tyveri og saaledes ikke nu efter den bestaaende Lovgivnings Bud kunde afsone sin Brøde med minimum af den for Indbrudstyveri om Natten i § 12 andet Membrum fastsatte Straf. - Det staaer til at vente, at der ad Benaadningens Vei vil blive virket for at formilde den efter Lovgivningens i det concrete Tilfælde rigide Bestemmelser idømte haard Straf; thi det vilde være altfor grueligt, om en saadan Straffebestemmelse blev gjort gjeldende under Omstændigheder, hvor Bevidsthed om Lov og Ret utvivlsomt hos Enhver, der havde en hungrende Familie at forsørge, maatte vige for den langt mere paatrængende Nødvendighed ikke blot til sig selv, men til dem, man skylder den størst mulige Opoffrelse.   

(Kjøbenhavnsposten 2. november 1843)