Af flere noksom bekjendte Historier vide vi jo tilfulde, hvormeget Sundhedspolitiet og navnlig Professor Hoppe, sørger for, at vor Sundhed ei skal lide, og takket være disse nidkjære Bestræbelser, hvorved der vel engang bliver bragt dertil, at Ingen vover at skære sine egne Negle, men maa søge en autoriseret Læges Hjælp dertil. Men netop fordi vi kjende disse særdeles Bestræbelser, kunne vi ikke undlade at bidrage alt muligt til at staae Vedkommende bi, i den Tanke, at de da saameget villigere ville see til vort Tarv; thi Gud bevare os fra, at troe, at kun Egennytten skulde hvis den vare Drivefjederen til deres Virksomhed - altsaa til Sagen.
I Vinterens Løb har jeg fiere Gange besøgt Fattiganstalterne og havt Lejlighed til mangfoldige Reflexioner, dem jeg ei, i det mindste for dennesinde, vil fremføre her, men muligen ved en anden Leilighed; derimod vil jeg kun holde mig til een Gjenstand, der har været mig meget paafaldende, netop for sine directe følgers Skyld. Den Stiftelse, jeg her maa omtale. er Frue Arbeidshuus, hvor jeg hver Gang i Vinter, naar jeg kom der, fandt en stor Mødding henkastet og sammendynget paa Børnenes Legeplads, hvilket alene for sig betragtet ei burde tillades, da en saadan udbreder i Tøvejr en usund Dunstkreds; men uagtet det er forbudet at holde Sviin inden Stadens Volde, saa saae man her de stakkels fattige Pigebarn liggende i Sølet, saa man vel kunde troe, at Fattigvæsenet her holdt Sviin paa Sti. Nu er det min Mening, at i en offenlig ved Kommunen bestaaende Stiftelse, som daglig besøges af en Læge og forskjellige dannede Mænd, og hvor en Inspecteur og en Inspectrice have Bopæl, der skulde være saa megen Orden og Reenlighed, at der hverken fandtes Møddinger eller Sviin. Man vil skrige op og sige, det er lutter Usandhed, der findes ingen Sviin i Frue Arbeidshuus; men ethvert fornuftigt Menneske, der har seet Scenerne paa Møddingen i Vinter, vil vist ikke betænke sig paa at sige, at det var Sviin, det laae og rodede i Skarnet. Saaledes gaaer det i en Stiftelse, hvor 200 Pigebarn ere samlede; det er den Ungdom, som skal med Tiden vorde Borgernes Tjenestetyende. Vi bede Stadsphysicus og Directeuren ved Stiftelsen fremtidig at have et vaagent Øie hermed, og troe endnu at maatte i denne Anledning føie det Spørgsmaal til: hvorledes mon Luften bliver i Skoleværelserne efterat Børnene have sølet i Skarnet i fast en halv Time? Det lader sig deraf forklare, om Lærerne søge saa snart som muligt at faae dem igjen ud paa Legepladsen, for at de kunne rense Stueluften, hvor de selv opholde sig; men om Underviisningen vinder derved eller taber, det bliver Directeurens Sag, ligesom Stadsphysicus vel maa afgjøre om det er rigtigt at sammenpakke saamange Børn paa et Sted, hvor de udbrede kun ilde Dunster. Vinteren er gaaet og Møddingen er borte, og vi haabe, at den for Fremtiden ikke samles igjen; men i samme Stiftelse findes et andet mageløst Svineri, som Stadsphyficus maa raade Bod paa ved at underrettes derom , da det ved den nu indtrædende varme Luft udbreder pestagtige Dunster trindt omkring. Allerede Vinter saae jeg 5 til 6 store Tønder henstillede i en Krog med et væmmeligt Indhold, der vel skal tjene til Svineføde; jeg saae dem een Gang, og troede at de vare hensatte der kun for en kort Tid, men jeg saae dem atter, og atter, hvoraf jeg nu vel maa slutte, at de fremtidigen, muligen at regne fra en ny Directeurs Begyndelse, skal have efter hans vise Anordning Plads, hvor de staae, men netop derfor henvende vi os til Sundhedspolitiet og ikke til direktionen; thi denne kunde vel skrige mig over, i det mindste enkelte Stemmer af den, men vi henvise Hr. Stadsphyficus Hoppe til selv at undersøge denne omtalte Stiftelse og at give en Erklæring om hvorvidt Fattigvæsenet er berettiget til at henstille saadanne væmmelige Sager i aabne Tønder, om ikke Luften forpestes, i hvilken foruden de 200 Pigebarn omtrent 100 Lemmer daglig røre sig. Til Direcetionen overlade vi at bedømme, hvorledes et saadant Skue kan ansees passende, og maae vi ligefrem gjøre opmærksom paa, at medens Hr. Justilsraad Peterson havde Tilsynet med Stiftelserne, fandtes aldrig saadant, ligesaalidet som man vil finde sligt hverken paa Ladegaarden, eller i Straffeanstalten, hvor denne virksomme Directeur har stadigt Tilsyn. J.
(Kjøbenhavnsposten, 28. maj 1844)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar