Der har oftere gjennem Pressen været ført Anke over, at Toldboden var afspærret om Natten, saa at Ingen kunde komḿe ombord i deres Fartøier, selv om det maatte gjelde disses Conservation og Redning fra Undergang. Det er gaaet med dette Afspærringssystem som det saa ofte gaaer, at man først har kastet Brønden til, naaer Barnet var druknet. Bladene have nylig omtalt en fisker fra Humlebek, der i en stormfuld Nat henvendte sig til Toldbodsvagten med en Anmodning om, at maatte blive tilstedet Adgang til sin ved Toldboden liggende Baad, der var hele hans Eiendom, og hvorved han ernærede sin Familie. Underofficeren, til hvem han henvendte sig, afslog ikke alene denne Begjæring, men negtede ham endog at faae den vagthavende Officer i Tale. Da Fiskeren ifølge dette uimodstaaelige Magtsprog var bleven bortviist og atter indfandt sig om Morgenen ved Toldboden, var Baaden sunken og hans Erhvervskilde saaledes stoppet. Ifølge det saaledes passerede har Krigsforhør været optaget, hvis Resultat er, at Underofficieren blev tilkjendt en arbitrair Straf af 10 Dages Fængsel, og den Bestemmelse fastsat, at Afspærringssystemet forsaavidt er opgivet, at der nu kan tilstedes Vedkommende Adgang til Toldboden om Natten, naar Omstændigheden synes at godtgjøre Nødvendigheden heraf til vigtige Øiemeds Opnaaelse og navnligen under saadanne Forhold som i det ovenanførte Tilfælde.
(Kjøbenhavnsposten, 4. december 1841)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar