I foråret 1847 var der kornmangel. I den grad at man i visse dele af rigerne sultede, og visse steder kom det til uroligheder. Især når bønderne forsøgte at udnytte situationen til deres egen økonomiske fordel. Hvordan det foregik, kunne man læse et par eksempler på i Kjøbenhavnsposten:
(Vest-Sjællandske Avis). Ifølge en privat meddelelse fra Kalundborg har der i lørdags fundet en lille urolighed sted i anledning af en udskibning af kartofler. Da politimesteren dagen før havde fået underretning om sagen, lod han næste dag borgerne træde under gevær og søgte at formå de urolige der havde forsamlet sig ved havnen, til at skilles ad, hvilket også lykkedes efter at han havde formået kartoflernes ejer til at bringe disse på torvet og sælge dem her. Ved en rådstuesamling næste dag besluttede købmændene at åbne et magasin hvor trængende 2 gange ugentlig får rug til 7 mark skæppen. I Korsør har en lignende emeute fundet sted, idet man der tvang en bonde, der førte kartofler til udskibning, til at sælge disse på torvet.
(Kjøbenhavnsposten, 7. maj 1847)
Angående de af "Fædrelandet" omtalte uroligheder i Odense hvorved samme blad fandt sig foranlediget at beklage at autoriteterne måske ikke havde vist lignende fasthed som i sin tid i København på Lille Købmagergade - beretter Ov. Thoms.'s Avis:
"Af hvad der under gemytternes spænding som forårsagedes ved dyrtiden og den vist nok alt for store fygt for virkelig mangel, forefaldt disse aftener her i byen, kan intet med føje henregnes ti l"egentlig excesser eller voldsomheder", som også "Fædrelandet" ytrer. Lørdag eftermiddag den 1. maj havde en stor del borgere samlet sig på torvet for at foretage et lovligt skridt for om muligt at tilvejebringe en nedsættelse i den høje brødpris, ved nemlig at henvende sig til Magistraten desangående. Da derefter af denne fastsættes en almindelig borgerforsamling til om mandagen, skiltes forsamlingen roligt ad. Ved udspredte rygter om at uroligheder om aftenen på gaderne skulle bryde ud, færdedes en del mennesker, est nysgerrige om aftenen på gaderne. Men en mild og jævnt faldende regn gjorde snart gaderne tomme. Længere ud på natten blev nogle ruder slået ind hos to købmænd, men dette skete ikke i et opløb af mange, men sikkert kun af en enkelt.
Søndag eftermiddag ankom Berlingske Tidende som bragte efterretning om den resolution hvorved hs. maj. kongen kommer købstæderne til hjælp med 50.000 rbd. Denne efterretning blev straks af kommunalbestyrelsen ved trommeslag foranstalte bekendtgjort i byen. Om aftenen var der atter en mængde mennesker på benene, men intet foruroligende forefaldt. Resultatet af borgerforsamlingen om mandagen har vi refereret allerede. Dette er i korthed en fremstilling af det forefaldne. At autoriteterne og politiet viste mådehold og humanitet ved disse småopløb, tror vi snarere fortjener tak og påskønnelse, end dadel, og det er ikke godt at indse hvori den af brevskriveren omtalte formentlige mangel på fasthed og konduite skulle bestå. Om det for øvrigt udviser konduite at meddele en sådan mening offentlig, før man har modtaget "pålidelige og fuldstændige efterretninger", som "Fædrelandet" selv ytrer endnu at mangle, vil vi lade dette agtede organ selv bedømme".
(Kjøbenhavnsposten, 8. maj 1847)
Mens kommunen her har nægtet de "trængende" der bor uden for stadens porte, brødtegn, har derimod vedkommende autoriteter ikke taget i betænkning at tilbyde postbude og politibetjente disse milde gaver til svar på deres ansøgning om et tillæg i deres løn i anledning af dyrtiden. Hvad postbudene angår skal man endog først have søgt ved eftersyn i deres boliger at forvisse sig om hvorvidt de var virkelige, eller måske, som "Fædrelandet" siger, "værdige" trængende. Atter et bevis på nationalvelstandens store forøgelse i den senere tid.
(Kjøbenhavnsposten, 11. maj 1847).
I Flensborg har i forrige uge også været dyrtidsuroligheder. For en derværende købmands regning var ankommet et parti med kartofler som ejeren første dag lod falbyde til alle og enhver for 9 mark s. tønden. Men da ikke mange blev solgt til denne pris, afhændede han resten underhånden til en brændevinsbrænder for 5 mark s. tønden. Da dette rygtedes, samlede sig en talrig folkemængde i havnen og modsatte sig kartoflernes afhændelse til brændevinsbrænderen. Købmanden forlangte politiets assistance, men politimesteren nægtede at vise en fasthed som "Fædrelandet" i sådanne tilfælde kræver af autoriteterne til fordel for spekulationen i levnedsmidler, og kendte derimod for ret at købmanden først skulle falholde sine kartofler til samme pris som fødemiddel med en lille opgæld af dem der købte i skæppevis. Hermed var mængden straks beroliget, og kartoflerne var snart udsolgt.
(Kjøbenhavnsposten, 17, maj 1847).
(Vest-Sjællandske Avis). Ifølge en privat meddelelse fra Kalundborg har der i lørdags fundet en lille urolighed sted i anledning af en udskibning af kartofler. Da politimesteren dagen før havde fået underretning om sagen, lod han næste dag borgerne træde under gevær og søgte at formå de urolige der havde forsamlet sig ved havnen, til at skilles ad, hvilket også lykkedes efter at han havde formået kartoflernes ejer til at bringe disse på torvet og sælge dem her. Ved en rådstuesamling næste dag besluttede købmændene at åbne et magasin hvor trængende 2 gange ugentlig får rug til 7 mark skæppen. I Korsør har en lignende emeute fundet sted, idet man der tvang en bonde, der førte kartofler til udskibning, til at sælge disse på torvet.
(Kjøbenhavnsposten, 7. maj 1847)
Angående de af "Fædrelandet" omtalte uroligheder i Odense hvorved samme blad fandt sig foranlediget at beklage at autoriteterne måske ikke havde vist lignende fasthed som i sin tid i København på Lille Købmagergade - beretter Ov. Thoms.'s Avis:
"Af hvad der under gemytternes spænding som forårsagedes ved dyrtiden og den vist nok alt for store fygt for virkelig mangel, forefaldt disse aftener her i byen, kan intet med føje henregnes ti l"egentlig excesser eller voldsomheder", som også "Fædrelandet" ytrer. Lørdag eftermiddag den 1. maj havde en stor del borgere samlet sig på torvet for at foretage et lovligt skridt for om muligt at tilvejebringe en nedsættelse i den høje brødpris, ved nemlig at henvende sig til Magistraten desangående. Da derefter af denne fastsættes en almindelig borgerforsamling til om mandagen, skiltes forsamlingen roligt ad. Ved udspredte rygter om at uroligheder om aftenen på gaderne skulle bryde ud, færdedes en del mennesker, est nysgerrige om aftenen på gaderne. Men en mild og jævnt faldende regn gjorde snart gaderne tomme. Længere ud på natten blev nogle ruder slået ind hos to købmænd, men dette skete ikke i et opløb af mange, men sikkert kun af en enkelt.
Søndag eftermiddag ankom Berlingske Tidende som bragte efterretning om den resolution hvorved hs. maj. kongen kommer købstæderne til hjælp med 50.000 rbd. Denne efterretning blev straks af kommunalbestyrelsen ved trommeslag foranstalte bekendtgjort i byen. Om aftenen var der atter en mængde mennesker på benene, men intet foruroligende forefaldt. Resultatet af borgerforsamlingen om mandagen har vi refereret allerede. Dette er i korthed en fremstilling af det forefaldne. At autoriteterne og politiet viste mådehold og humanitet ved disse småopløb, tror vi snarere fortjener tak og påskønnelse, end dadel, og det er ikke godt at indse hvori den af brevskriveren omtalte formentlige mangel på fasthed og konduite skulle bestå. Om det for øvrigt udviser konduite at meddele en sådan mening offentlig, før man har modtaget "pålidelige og fuldstændige efterretninger", som "Fædrelandet" selv ytrer endnu at mangle, vil vi lade dette agtede organ selv bedømme".
(Kjøbenhavnsposten, 8. maj 1847)
Mens kommunen her har nægtet de "trængende" der bor uden for stadens porte, brødtegn, har derimod vedkommende autoriteter ikke taget i betænkning at tilbyde postbude og politibetjente disse milde gaver til svar på deres ansøgning om et tillæg i deres løn i anledning af dyrtiden. Hvad postbudene angår skal man endog først have søgt ved eftersyn i deres boliger at forvisse sig om hvorvidt de var virkelige, eller måske, som "Fædrelandet" siger, "værdige" trængende. Atter et bevis på nationalvelstandens store forøgelse i den senere tid.
(Kjøbenhavnsposten, 11. maj 1847).
I Flensborg har i forrige uge også været dyrtidsuroligheder. For en derværende købmands regning var ankommet et parti med kartofler som ejeren første dag lod falbyde til alle og enhver for 9 mark s. tønden. Men da ikke mange blev solgt til denne pris, afhændede han resten underhånden til en brændevinsbrænder for 5 mark s. tønden. Da dette rygtedes, samlede sig en talrig folkemængde i havnen og modsatte sig kartoflernes afhændelse til brændevinsbrænderen. Købmanden forlangte politiets assistance, men politimesteren nægtede at vise en fasthed som "Fædrelandet" i sådanne tilfælde kræver af autoriteterne til fordel for spekulationen i levnedsmidler, og kendte derimod for ret at købmanden først skulle falholde sine kartofler til samme pris som fødemiddel med en lille opgæld af dem der købte i skæppevis. Hermed var mængden straks beroliget, og kartoflerne var snart udsolgt.
(Kjøbenhavnsposten, 17, maj 1847).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar