Februar var der meldinger fra Paris om revolution og gadekampe, marts fulgte så i Berlin og Wien. Disse blev fulgt meget nøje i hertugdømmerne Slesvig og Holsten syd for Kongeåen. Ønsket om forandring havde længe gæret, utilfredsheden med alliancen med kongen havde været udbredt, den blev endnu større efter Christian 8.'s død.
Kort hvis titel ganske godt beskriver situationen: "Nyeste kort over Kongeriget Danmark med Hertugdömmene Slesvig, Holsteen og Lauenburg, udgivet især med Hensyn til Borger- og -Almue-Skoler saavelsom privat Underviisning, giennemseet og foröget med historiske Bemærkninger." Slesvig angivet med orange farve går fra Kongeåen til Ejderen. (Jørgensen Riise, 1820. Hentet hos det Kongelige Bibliotek, med CCL.).
Det kunne have været interessant at granske aviser fra hertugdømmerne bredt, men jeg har kun haft mulighed for at gennemgå det tysksprogede Lyna, som udkom i Haderslev der dengang ikke lå i kongeriget Danmark, men i hertugdømmet Slesvig. Der findes ganske vist forskellige tekster, fx om Theodor Mommsen, men ikke konkrete artikler. Jeg har derfor været henvist til gengivelser af sådanne artikler i danske aviser. Og som nævnt i min baggrundsartikel om Slesvig-Holsten var disse meget partiske.
Nedenstående artikler er medtaget for at vise at meddelelser fra hertugdømmerne ikke var pålidelige. Grunden til at jeg gør det, er at en måned senere skulle netop ukorrekte informationer have en skæbnesvanger betydning. Kjøbenhavnsposten havde altså erfaring med upålidelige informationer. Først en artikel hvori citeres Kieler Correspondenzblatt:
- Fra Kiel skrives i Correspb.: I dag, den 17. kl. 12 om middagen, samledes de til overvejelse af valget af "de erfarne mænd" indtrufne stænderdeputerede. Debatterne om "at vælge eller ikke vælge" ville vel vedvare hele eftermiddagen. Talrige tilstedeværende udenbys boende forsamlede sig kort i forvejen med mange af denne bys indbyggere i en privatmands hus - politiet havde nemlig efter "Börsenhalle" forbudt den i et offentligt lokale intenderede sammenkomst - og vedtog enstemmigt en adresse til de stænderdeputerede. En deputation udvalgtes til at overbringe den, og den fik straks mange underskrifter. - "Börsenhalle" af 18. melder, at forsamlingen efter at have debatteret fra 12-6 og fra 8-11 havde bestemt at vælge; dog skulle efterstående erklæring afgives til protokollen ved selve valghandlingen af enhver deputeret, og hvis valgkommissæren nægtede at tilføje denne erklæring til protokollen, skulle enhver deputeret være forpligtet til ikke at vælge: "Ikke som deputeret, men som en af hs maj. til at vælge rådgivere udnævnt valgmand, vælger jeg, ledet af den overbevisning, at de valgte ville mindes hertugdømmernes rettigheder, hvilke jeg ved dette valg ikke i mindste måde vil krænke, at de ville fraråde hs. maj. indførelsen af enhver på ideen om en dansk fællesstat baseret forfatning som noget, der strider mod hertugdømmernes rettigheder og forfatning, men at de underdanigst ville foreslå, at man skal foreligge dem en konstitutionel forfatning for begge hertugdømmerne." En sådan protest er ikke videre farlig.
(Kjøbenhavnsposten 22. februar 1848)
Kiel. (Fra "Schleswig-Holstein meerunschlungen").
Allerede dagen efter måtte Kjøbenhavnsposten ud med en rettelse:
- Den omtalte forsamling af hertugdømmernes stænderdeputerede i Kiel har dog nok ikke ganske fået det udfald, der berettedes i går. I følge "Börsenhalle", om hvis pålidelighed man i så henseende ikke kan tvivle, var der mod den i går meddelte erklæring, som enhver deputeret efter advokat Claussens forslag, afgive ved valghandlingen, sket indsigelser, fordi fra etatsr. Wieses side. og derpå af justitsr. Prangen, hvilke mente, ar man ikke således kunne finde de deputeredes overbevisning. Enigheden var først blevet genoprettet efter at Olshausen havde foreslået at henstille til enhver, at afgive en erklæring efter hans egen samvittighed, hvilket sluttelig blev antaget af alle 60 tilstedeværende deputerede. - Blandt dem, der ikke havde indfundet sig, var de seks deputerede fra de nordslesvigske landdistrikter og de to flensborgske deputerede.
Forsamlingen dirigeredes af borgmester dr. Balemann, og holdtes om aftenen temmelig offentligt idet en mængde ikke-deputerede overværede den. Om eftermiddagen i den første forsamling, hvor spørgsmålet om at vælge eller ikke vælge afhandledes, havde Beseler og Gülich været af den sidste mening, den blev imidlertid forkastet med 39 st. mod 21. Gülick foreslog derfor i aftenforsamlingen at de alle straks før de samledes til valg skulle indsende til regeringen en lignende erklæring som Claussens, men herpå ville man dog ikke gå ind. Vi beklager at dette ikke er sket, da det ville have givet regeringen fuldkommen anledning til at lade foretage nye almindelig folkvalg i hertugdømmerne - og følgelig også i kongeriget - . Det ville være en stor vinding for folkefriheden om en modstand af separatisterne, både på denne og på den anden side af Ejderen og Kongeåen, måtte føre dertil
(Kjøbenhavnsposten 23. februar 1848).
Kiel. (Fra Schleswig-Holstein meerunschlungen).
Af særlig interesse er bladet Lyna som udkom i Haderslev (dengang Slesvig) og var skrevet på tysk. Det var af slesvig-holstensk observans. Det var meget almindeligt at der blev sendt "adresser" med ønsker fra forskellige grupper til kongen. I denne adresse fra Kiel, udtrykte en rådgivende forsamling for de stænderforsamlingsvalgte i Slesvig og Holsten, at den ikke ønskede en forfatning der byggede på en dansk helstat hvor hertugdømmernes interesser ikke blev tilgodeset, men at kongen til gengæld udformede en som tog højde for begge hertugdømmer Slesvig og Holsten:
Kiel. 18. Febr.
Die zur Berathung eingeladenen Ständeabgeordneten Schleswigs und Holsteins versammelten sich gestern im hiesigen Locale der "Harmonie". Die Anzahl betrug 60. Die Flensburger, Nordschleswiger und Andere fehlten. Ausserdem nahmen ein "grösser" Theil Stellvertreter und Professoren der Universität Theil an der Berathung. Von 12 Uhr Mittags bis 5 ½ Uhr dauerte die Discussion über die Fragen, ob man die angebotene Verfassung ablebnen oder annehmen, und ob man für die Versammlung der erfahrenen Männer wählen solle oder nicht. Die erste Frage wurde einstimmig dahin beantwortet, dass man die Verfassung ablehnen müsse. Ueber die andere Frage schwankte man bin und her; Bürgermeister Balemann, welcher der Vorsitz beleidete, Reventlow-Preetz, v. Neergard, Rohwer Dr. Lorentzen, die Adv. Wiese, Bargum und Clausen sprachen für die Wahl; Beseler, Engel, Lüders, Esmarch, Gülich, Bremer, Rickels und Prangen wider dieselbe. Bei der abstimming seigten sich 39 Stimmen für und 21 wider die Wahl. In einer neuen Sitzung von 8 bis 11 1/4 Uhr Abends wurde die Einstimmigkeit endlich bewirkt, indem die 21 ihre Meinung der Mehrzahl opferten. Demnächst wurde die Annahme eines von Gülich (nach Andern von Claussen) gestellten Antrags verhandelt. Es sollten nämlich die Abgeordneten, wenn sie zur Wahl der erfahrnen Männer, welche die neue Constitution in Kopenhagen zu prüfen haben, berufen werden, erst folgende Erklärung zum Protokoll geben:
"Nicht als Abgeordneter, sondern als von Gr. Maj. zur Erwählung von Rathgebern bestimmter Wahlmann, wähle ich, von der Ueberzeugung geleitet, dass die Gewählten der Rechte der Herzogthümer eingedenk, welchen ich durch meine Wahl nichs vergeben kann oder will, Se. Maj. die einführung jeder auf der Idee eines dänischen Gesammtstaats beruhenden Verfassung, als dem Rechte und den Interessen der Herzogthümer widersprechend, widerrathen, dagegen aber die Vorlage einer constitutionellen Verfassung für beide Herzogthümer Schleswig und Holstein unterthänigst beantragen werden."
Der Antrag wurde als zweckmässig angenommen, jedoch mit der mildernden Bestimmung, die Form dieser Erklärung den einzelnen Abgeortneten anheimzustellen, dass sie aber, wenn sie an dem Abgeben der Erklärung durch den kgl. Commissar verhindert wurden, die Wahl zu verweigern hätten. Mit Beifallklatschen wurde dieser einstimmige Beschluss von den Zuhörern aufgenommen. - Am Vormittage waren die Einwohner Kiels und Fremde eingeladen, eine Volksadresse an die zusammentretenden Abgeordneten im Locale der Harmonie zu unterschreiben. Von der Polizei daran verhindert, fand man bei einem Privatmann hiezu eine Freistätte. Die Adresse wurde den Versammelten von den Advokaten Ravit und Sammer vorgelegt, ist der bekannten neumünsterschen Adresse von 1846 ähnlich, und, unterschrieben wurde sie den Abgeordneten überreicht.
(Lyna - Ein schleswigsches Wochenblatt. Udgivet i Haderslev, 23. februar 1848)
Det kunne have været interessant at granske aviser fra hertugdømmerne bredt, men jeg har kun haft mulighed for at gennemgå det tysksprogede Lyna, som udkom i Haderslev der dengang ikke lå i kongeriget Danmark, men i hertugdømmet Slesvig. Der findes ganske vist forskellige tekster, fx om Theodor Mommsen, men ikke konkrete artikler. Jeg har derfor været henvist til gengivelser af sådanne artikler i danske aviser. Og som nævnt i min baggrundsartikel om Slesvig-Holsten var disse meget partiske.
Nedenstående artikler er medtaget for at vise at meddelelser fra hertugdømmerne ikke var pålidelige. Grunden til at jeg gør det, er at en måned senere skulle netop ukorrekte informationer have en skæbnesvanger betydning. Kjøbenhavnsposten havde altså erfaring med upålidelige informationer. Først en artikel hvori citeres Kieler Correspondenzblatt:
- Fra Kiel skrives i Correspb.: I dag, den 17. kl. 12 om middagen, samledes de til overvejelse af valget af "de erfarne mænd" indtrufne stænderdeputerede. Debatterne om "at vælge eller ikke vælge" ville vel vedvare hele eftermiddagen. Talrige tilstedeværende udenbys boende forsamlede sig kort i forvejen med mange af denne bys indbyggere i en privatmands hus - politiet havde nemlig efter "Börsenhalle" forbudt den i et offentligt lokale intenderede sammenkomst - og vedtog enstemmigt en adresse til de stænderdeputerede. En deputation udvalgtes til at overbringe den, og den fik straks mange underskrifter. - "Börsenhalle" af 18. melder, at forsamlingen efter at have debatteret fra 12-6 og fra 8-11 havde bestemt at vælge; dog skulle efterstående erklæring afgives til protokollen ved selve valghandlingen af enhver deputeret, og hvis valgkommissæren nægtede at tilføje denne erklæring til protokollen, skulle enhver deputeret være forpligtet til ikke at vælge: "Ikke som deputeret, men som en af hs maj. til at vælge rådgivere udnævnt valgmand, vælger jeg, ledet af den overbevisning, at de valgte ville mindes hertugdømmernes rettigheder, hvilke jeg ved dette valg ikke i mindste måde vil krænke, at de ville fraråde hs. maj. indførelsen af enhver på ideen om en dansk fællesstat baseret forfatning som noget, der strider mod hertugdømmernes rettigheder og forfatning, men at de underdanigst ville foreslå, at man skal foreligge dem en konstitutionel forfatning for begge hertugdømmerne." En sådan protest er ikke videre farlig.
(Kjøbenhavnsposten 22. februar 1848)
Allerede dagen efter måtte Kjøbenhavnsposten ud med en rettelse:
- Den omtalte forsamling af hertugdømmernes stænderdeputerede i Kiel har dog nok ikke ganske fået det udfald, der berettedes i går. I følge "Börsenhalle", om hvis pålidelighed man i så henseende ikke kan tvivle, var der mod den i går meddelte erklæring, som enhver deputeret efter advokat Claussens forslag, afgive ved valghandlingen, sket indsigelser, fordi fra etatsr. Wieses side. og derpå af justitsr. Prangen, hvilke mente, ar man ikke således kunne finde de deputeredes overbevisning. Enigheden var først blevet genoprettet efter at Olshausen havde foreslået at henstille til enhver, at afgive en erklæring efter hans egen samvittighed, hvilket sluttelig blev antaget af alle 60 tilstedeværende deputerede. - Blandt dem, der ikke havde indfundet sig, var de seks deputerede fra de nordslesvigske landdistrikter og de to flensborgske deputerede.
Forsamlingen dirigeredes af borgmester dr. Balemann, og holdtes om aftenen temmelig offentligt idet en mængde ikke-deputerede overværede den. Om eftermiddagen i den første forsamling, hvor spørgsmålet om at vælge eller ikke vælge afhandledes, havde Beseler og Gülich været af den sidste mening, den blev imidlertid forkastet med 39 st. mod 21. Gülick foreslog derfor i aftenforsamlingen at de alle straks før de samledes til valg skulle indsende til regeringen en lignende erklæring som Claussens, men herpå ville man dog ikke gå ind. Vi beklager at dette ikke er sket, da det ville have givet regeringen fuldkommen anledning til at lade foretage nye almindelig folkvalg i hertugdømmerne - og følgelig også i kongeriget - . Det ville være en stor vinding for folkefriheden om en modstand af separatisterne, både på denne og på den anden side af Ejderen og Kongeåen, måtte føre dertil
(Kjøbenhavnsposten 23. februar 1848).
Af særlig interesse er bladet Lyna som udkom i Haderslev (dengang Slesvig) og var skrevet på tysk. Det var af slesvig-holstensk observans. Det var meget almindeligt at der blev sendt "adresser" med ønsker fra forskellige grupper til kongen. I denne adresse fra Kiel, udtrykte en rådgivende forsamling for de stænderforsamlingsvalgte i Slesvig og Holsten, at den ikke ønskede en forfatning der byggede på en dansk helstat hvor hertugdømmernes interesser ikke blev tilgodeset, men at kongen til gengæld udformede en som tog højde for begge hertugdømmer Slesvig og Holsten:
Kiel. 18. Febr.
Die zur Berathung eingeladenen Ständeabgeordneten Schleswigs und Holsteins versammelten sich gestern im hiesigen Locale der "Harmonie". Die Anzahl betrug 60. Die Flensburger, Nordschleswiger und Andere fehlten. Ausserdem nahmen ein "grösser" Theil Stellvertreter und Professoren der Universität Theil an der Berathung. Von 12 Uhr Mittags bis 5 ½ Uhr dauerte die Discussion über die Fragen, ob man die angebotene Verfassung ablebnen oder annehmen, und ob man für die Versammlung der erfahrenen Männer wählen solle oder nicht. Die erste Frage wurde einstimmig dahin beantwortet, dass man die Verfassung ablehnen müsse. Ueber die andere Frage schwankte man bin und her; Bürgermeister Balemann, welcher der Vorsitz beleidete, Reventlow-Preetz, v. Neergard, Rohwer Dr. Lorentzen, die Adv. Wiese, Bargum und Clausen sprachen für die Wahl; Beseler, Engel, Lüders, Esmarch, Gülich, Bremer, Rickels und Prangen wider dieselbe. Bei der abstimming seigten sich 39 Stimmen für und 21 wider die Wahl. In einer neuen Sitzung von 8 bis 11 1/4 Uhr Abends wurde die Einstimmigkeit endlich bewirkt, indem die 21 ihre Meinung der Mehrzahl opferten. Demnächst wurde die Annahme eines von Gülich (nach Andern von Claussen) gestellten Antrags verhandelt. Es sollten nämlich die Abgeordneten, wenn sie zur Wahl der erfahrnen Männer, welche die neue Constitution in Kopenhagen zu prüfen haben, berufen werden, erst folgende Erklärung zum Protokoll geben:
"Nicht als Abgeordneter, sondern als von Gr. Maj. zur Erwählung von Rathgebern bestimmter Wahlmann, wähle ich, von der Ueberzeugung geleitet, dass die Gewählten der Rechte der Herzogthümer eingedenk, welchen ich durch meine Wahl nichs vergeben kann oder will, Se. Maj. die einführung jeder auf der Idee eines dänischen Gesammtstaats beruhenden Verfassung, als dem Rechte und den Interessen der Herzogthümer widersprechend, widerrathen, dagegen aber die Vorlage einer constitutionellen Verfassung für beide Herzogthümer Schleswig und Holstein unterthänigst beantragen werden."
Der Antrag wurde als zweckmässig angenommen, jedoch mit der mildernden Bestimmung, die Form dieser Erklärung den einzelnen Abgeortneten anheimzustellen, dass sie aber, wenn sie an dem Abgeben der Erklärung durch den kgl. Commissar verhindert wurden, die Wahl zu verweigern hätten. Mit Beifallklatschen wurde dieser einstimmige Beschluss von den Zuhörern aufgenommen. - Am Vormittage waren die Einwohner Kiels und Fremde eingeladen, eine Volksadresse an die zusammentretenden Abgeordneten im Locale der Harmonie zu unterschreiben. Von der Polizei daran verhindert, fand man bei einem Privatmann hiezu eine Freistätte. Die Adresse wurde den Versammelten von den Advokaten Ravit und Sammer vorgelegt, ist der bekannten neumünsterschen Adresse von 1846 ähnlich, und, unterschrieben wurde sie den Abgeordneten überreicht.
(Lyna - Ein schleswigsches Wochenblatt. Udgivet i Haderslev, 23. februar 1848)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar