Østergade. (Efterskrift til Politivennen)

Man har sammenlignet Østergaden i Kjøbenhavn med Parises Palais royal og Londons Bontreat, og virkeligheden har denne i Hanseende til Boutikernes Antal stor Lighed med samme, Der gives ikke mange Ting, der jo kan faaes der i de mangfoldige Boutiker, og de have tiltaget i saadan Grad, at ingen, der har kjendt denne Gade for 25 Aar siden, og ikke seet den siden, vil kunne gjøre sig nogen tydelig Forestilling derom. Allene af Silke- og Hosekræmmerboder findes paa begge Sider omtrent 40, saavel i Stueetager som i Kjeldere. Foruden disse findes her 6 Modehandlerboutiker, to Konsthandelboutiker, to Isenkræmmere, to Apotheker, fire Boghandler- og Bogbinderboutiker, tre Guld- Sølv- og Gallanterihandlere, adskillige Urteboder, foruden en Deel Frugthandlere etc. En Gaard eller et Huus paa Østergade maa betragtes som en ikke uanseelig Indtægtskilde, og det er vist, at Gaarden paa Hjørnet af Østergade og Amagertorv, hvori der allene findes 7 Boutiker, indbringer mere end mangen liden Herregaard.

(Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, Nor. 99, Løverdagen den 13 December 1817)

Friederich Gleiss og Frederiksholm. (Efterskrift til Politivennen)

Frederiksholm i Valby blev ophav til mange stednavne i området. Den er muligvis opkaldt efter ham som i 1811 købte lystgården på ejendommen: løjtnant Friederich Gleiss, ansat i en ikke særlig højtlønnet stilling i rentekammeret med ansvar for klasselotteriet. Han igangsatte de følgende år om- og nybygninger hvor han afholdt store selskaber bl. a. for fine folk hvor der blev serveret lækreste retter og vin. Pengene sagde han  at han havde arvet efter sin velhavende familie i Tyskland og Amerika. Friederich Gleiss købte også det nærliggende Larsensminde som blev nedrevet i 1980'erne.  

Den for faa Dage siden i Klasselotteriet paa No. 2616 hos Lieutenant Gleiss udtrukne Gevinst af 25000 Rdl. skal igien være tilfalden Hs. M. Kongen. Man har saa meget mere Grund til at ønske den Kgl. Kasse til Lykke med denne Fordeel, da der til sidste Trækning omtrent skal være bleven 7000 ufornyede Lodsedler tilbage, som desaarsag maae forblive ved Lotteriet for Kongelige Regning.

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 18. oktober 1800).

Aviserne indholdt regelmæssigt lignende meddelelser i aviserne. Fra 1813 stod Gleiss angivet som krigsråd. 

Frederiksholm. Foto Erik Nicolaisen Høy.

I 1817 blev det afsløret, at han havde svindlet med lotteriets gevinster for hvad der svarer til flere 100 millioner kroner i nutidspenge (2024):

Den ved den Kongel. Landsoverret samt Hof, og Stadsret afsagte Dom i Sagen: Prokurator Sporon, som Aktor, contra Arrestanten Krigsraad F. C. Gleiss etc. lyder in spicie Med Hensyn til Gleiss saaledes: "Arrestanten Krigsraad Frederich Christian Gleiss bør have sit Embede som Fuldmægtig ved Klasselotteriets Inspektions-Kontoir forbrudt samt hensættes til Arbeide i Kjøbenhavns Fæstning i fem Aar. Saa bør han og straffes paa Gods og Penge efter sin yderste Formue saml erlægge dobbelte Leiermaalsbøder. De af Arrestanten ulovligen sig tilvendte 178,902 Rbd. 73 sk. Navne Værdie og 168,558 Rb.. Sølv-Mynt bør være forbrudt til Kjøbenhavns Fattigvæsens Hovedkasse. I Erstatning til Lotteriekassen betaler Arrestanten 127,490 Rbd. Navne-Værdie med Rente 5 Pro Cento deraf fra den 28 Februar dette Aar indtil Betaling skeer. Endelig betaler han for sit vedkommende de af Actionen lovlig flydende Omkostninger." 

- Af de flere under denne Sag Tiltalte accioneredes Gleiss fornemmeligen for at have misbrugt sin Stilling, som Fuldmægtig ved Klasselotteriets Inspections-Kontoir, til under de ham i Anledning af bemeldte Lotteries Trækninger overdragne Forretninger at tilvende sig Gevinster af et meget betydeligt Beløb. Maaden hvorpaa dette iværksattes var følgende: Under Udførelsen af den ham overdragne Indpakning af de til Numer-Maskinerne henhørende Sedler, har han tilbageholdt flere af disse, og derpaa hos forskjellige Kollecteurer anskaffet sig Lotteriesedler, lydende paa samme Numere, som de tilbageholdte Sedler, hvorefter han under Lotteriets Trækninger, naar han ved Udtagningen i Gevinstmaskinen bemærkede, at der iblandt de fremragede Sedler var nogen eller nogle, som lød paa Gevinster, hvilke i Almindelighed skulde have været let at adskille fra Frilodderne, saavel ved Papirets mere end almindelige Farve, som og ved de stærkere Træk, hvormed Tallene paa samme vare skrevne, der foraarsagede at Skrivten slog igiennem, deels ogsaa hvad i Særdeleshed Sedler lydende paa de største Gevinster angik, ofte vare kjendelige fra de øvrige ved en paa samme af Gleiss selv, under deres Nedlægning i Gevinstmaskinen, der jevnlig foranstaltedes af ham, anbragt Bøining, har, imedens han med den høire Haand iværksatte Udragningen i Numermaskinen, med den venstre Haand henkastet et Antal af de forud tilbageholdte Sedler, iblandt de fremragede, og saaledes saa ofte den af ham bemærkede Gevinstseddel ved Udtmkningen udkom af Gevinstmaskinen, og derhos paa samme Tid en af de henkastede Numcrsedler uddroges af Numermaskinen, kom i Besiddelse af den Sum , hvorpaa Gevinstsedlen lød. Den ovennævnte Fremgangsmaade har Gleiss, efter sin Forklaring, først begyndt at øve ved det 60de Lotteries Trækning i Aaret 1813 og derefter uafbrudt vedblevet indtil han under Begyndelsen af del 64de Lotteries 1ste Afdelings 5te Klasse, efter at have bragt i Erfaring at Man havde fattet Mistanke til ham, den 5 september f. A. indkastede samtlige, til den nysnævnte Afdeling hørende, af ham hidtil tilbageholdte Sedler i Numermaskinen, og faa Dage derefter blev stillet for Forhør, hvorunder han, efter adskillige foregaaendc Benægtelser, omsider tilstod Factum, at være forøvet som foranført. Hvad Vinding der paa den nævnte Maade for Aarenc 1813 og 1814 er bleven ham til Deel, har ei kunnet oplyses. Derimod give de under Sagen fremkomne Beregninger, i Forbindelse med hans egen Tilstaaelse, det Resultat, at han, efter Afdrag af de 12 PC. der ere paabudne at skulle svares af enhver Gevinst, har i det 62de og 63de Lotteries 1ste Afdelings samtlige Klasser, saavelsom det 64de Lotteries 1ste Afdelings 4re første Klasser tilvendt sig ialt 178,902 Rbd. 73 sk. R. B., og i samtlige Klasser af det 62 og 63de Lotteries 2den Afdeling samt det 64de Lotteries 2den Afdelings 4re førsteKlasser 168,558 Rbd. Sølv Mynt. Som eedsvoren Kongel. Fuldmægtig ved Lotteriets Inspektorat var der ham ved den ham givne Instruxion paalagt: "med al Troskab at befordre Lotteriets Bedste samt paasee at alt ved Lotteriet gik ordentlig, rigtigt og planmæssigt til, og i Tilfældc af Misbrug eller Uordener skulde foregaae, da at anmelde saadant." - Om end noget sildig, kom denne Udaad saaledes dog ogsaa for Lyset!

(Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende 30. juni 1818. Afsnit indsat for læsbarhedens skyld).

Sagen blev kommenteret flittigt de i hvert fald følgende 100 år i aviserne og så langt Mediestream er tilgængelig (pt. 1925). Nedenfor et par eksempler som gik igen og igen:

Historisk Litteratur.

- - -

Navnlig under Frederik den Sjettes første Regjeringstid udfoldedes der en overordentlig Pragt ved disse Ordensfester. Saa fandt i Rosenborg Slot lige indtil 1829 Høisterets aarlige Aabningshøitidelighed Sted, ligesom Trækningen af Obligationer og af det danske Klasselotteri. Det var ogsaa her, hvor i September 1817 et storartet Bedragen opdagedes, der var begavet af Krigsraad Gleiss. Denne Mand, som havde en betroet Post ved det Lykkehjul, i hvilket Gevinsterne vare nedlagte, tilegnede sig ved bedragersk Behændighed efterhaanden 178,902 Rigsdaler. Bedrageriet opdagedes af en norsk skipper, der pludselig nnder Trækningen udraabte: "Holdt, han har Gevinsten under Kjoleærmet." Gleiss arresteredes, tilstod og blev idømt 5 Aars Fæstningsarbeide. Kort efter blev Lotteritrækningen fuldstændig omordnet. Klasselotteriet blev trukket sidste Gang paa Rosenborg i November 1833.

- - -

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 22. juni 1883. 2. udgave. Uddrag).

Klasselotteriet blev fra 1791 udtrukket på Rosenborg. 

En Mand, der forstod at vinde i Lotteriet.

Ved at se, hvad der i Temesvar er passeret med det af Ungarnen Melchior Fyrkas begavede store Bedrageri med en Lotterigevinst paa 480,000 Gylden, kommer man til at tænke paa noget Lignende, som for 72 Aar siden blev begaaet i Kjøbenhavn af den ved det kgl. Klasselotteri ansatte Fuldmægtig Krigsraad Fr. Christian Gleiss. Det nærmere om denne mærkelige Sag, et af de største og frækkeste Bedragerier, findes i Anden Del af J. Davidsens Bog "Fra det gamle Kongens Kjøbenhavn" under Titlen "En Mand, der forstod at vinde i Lotteriet", hvoraf vi tillade os at meddele Følgende:

Krigsraad Gleiss hørte til en tysk, i Hamborg bosat Familje. Som ungt Menneske kom han i Aarhundredes Begyndelse til Kjøbenhavn, fik først Ansættelse i det saakaldte tyske Rentekammer og blev senere Fuldmægtig ved Klasselotteriets Inspektionskontor, hvilket Embede han beklædte i en længere Række Aar. Uagtet hans Lønning var forholdsvis ringe, begyndte han efterhaanden at føre et stort Hus, kjøbte sig et kostbart Landsted, gav store Selskaber der søgtes af Hovedstadens Notabiliteter og viste sig meget rundhaandet mod Fattige. Det hed rigtignok, at han havde faaet en betydelig Arv, han talte ogsaa forblommet om rige Slægtninge i Tyskland og Amerika, men noget bestemt derom var ikke bekjendt. Man viste kun at han en Gang havde vundet en stor Gevinst i Klasselotteriet, hvorpaa han heller ikke lagte Døglsmaal, og saaledes var det forklarligt, at hans ødsle Liv ikke vakte nogen Mistanke hos hans Foresatte, og det saa meget mindre, som han var meget akkurat og paalidelig i sine Forretninger. For at fjerne enhver Anelse om den Kilde, hvorfra han ofte Oveistod, viste han en stor Snildhed, der kom hans Venner til Gode. Med disse spillede han nemlig Sedler sammen i Klasselotteriet, og da det stod i hans Magt al lade Numrene komme ud med høje Gevinster, uden al de Vindende kunde tænke Andet, end at det skyldtes den blinde Lykke, fik han selv hver Gang Halvparten. At han derved var saa forsigtig at lade de Andre indkassere Gevinsten, og at det tillige skulde være en Hemmelighed, som enhver enkelt af disse saa heldige Venner ikke maatte røbe, er en Selvfølge.

Hvorledes det storartede Bedrageri blev opdaget, skal ikke kunne siges med Bestemthed. Det omtales ikke i Dommen, og Forhørsprotokollen eksisterer ikke mere i Hof- og Stadsrettens Arkiv. Men jeg erindrer at have hørt, at det skete derved, at en norsk Skipper, som overværede Klasselotteriets Trækning og fulgte Operationen ved Lykkehjulene med stor Opmærksomhed, pludselig raabte: "Holdt! han har Gevinsten i Kjoleærmet." Det var nemlig Gleiss, der stod ved Lykkehjulet og førte Haanden paa Opfostringshusdrengen, der udtrak Numrene og Gevinsterne. Der opstod nu en stor Forvirring. Trækningen standsede, og Gleiss blev ført bort og arresteret. Dette tildrog sig den 5te September 1817.

Under de første Forhør benægtede Gleiss Alting, men da nu Mistanken allerede var vakt paa en uforkastelig Maade, saa fremkom der efterhaanden saa talrige og talende Oplysninger, at han omsider gik til Bekjendelse. Det viste sig nu, at han allerede siden 1813 af Gevinsterne i Klasselotteriet hvert Aar havde tilvendt sig og sine Venner, hvilke Sidste dog ikke kunde drages til Ansvar, da de vare uvidende om Bedrageriet, meget betydelige Summer. Hvor store disse vare for 1813 og 1814, kunde ikke oplyses; derimod gav de under Sagen fremkomne Beregninger i Forbindelse med Gleiss' egen Tilstaaelse det Resultat, at han efter Afdrag af de 12 p'Ct., der skulde svare af enhver Gevinst, havde i de paafølgende Aar fravendt Klasselotteriet Gevinster, der i Alt beløb sig til 178,902 Rdl. 73 Sk. Navneværdi og 168.558 Rdl. Sølvmønt, altsaa omtrent 700,000 Kr. i vore Penge.

Hvorledes han havde baaret sig ad ved disse storartede Bedragerier, fremgaar af Hof- og Stadsrettens den 13de Maj 1818 afsagde Dom, skjøndt man rigtignok ikke deraf faar en ganske klar Fremstilling af hans Fremgangsmaade. I hin Tids knudrede og indviklede Sprog hedder det i Domspræmisserne: "Allerede længere tilbage i Tiden har det været overladt Arrestanten saavel forinden Klasselotteriets Trækninger at besørge de til Lodsedlerne svarende, med Numre betegnede Sedler til Lotteriets Numermaskine sammenlagte og indpakkede, som og under selve Trækningerne, ved hvilket det i den ham meddelte og under Sagen fremlagte Instruktions 2. Post paalægges ham, i fornødent Fald, at assistere og føre Hovedbogen i Stedet for denne Forretning, der var overdraget en af de tilstedeværende Kollektører, at iværksætte den saakaldte Uddragning i Gevinst- og Numermaskinerne, hvilken, efter hvad under Sagen er oplyst, har bestaaet deri, at man fra Tid til anden har med et dertil indrettet Jernredskab fremraget nogle af de i Maskinerne værende Sedler henimod den Luge, hvor igjennem Udtrækningen var bestemt at skulle ske, for paa denne Maade at forebygge, at ikke Opfostringshusets Drenge, der efter den ved Lotteriet brugeige Indretning udtrække Sedlerne af begge Numermaskinerne, skulde ved at føre Armen ind i Maskinerne kunne udrive en eller flere Sedler. Under Udførelsen af den Arrestanten foranmeldt overdragne Indpakning af de til Numermaskinerne henhørende Sedler har han da tilbageholdt flere af disse og derpaa hos forskjellige Kollektorer anskaffet sig Lotterisedler lydende paa samme Numer som de tilbageholdte Sedler, hvorefter han under Lotteriets Trækninger, naar han ved Uddragningen i Gevinstmaskinen bemærkede, at der blandt de fremragede Sedler var nogen eller nogle, som lød paa Gevinster, hvilke dels i Almindelighed skulde have været let at adskille fra Frilodderne saavel ved Papirets mere end almindelige blaalige Farve som ogsaa ved de stærkere Træk, hvormed Tallene paa samme vare skrevne, der foraarsagede, at Skriften slog igjennem, dels også, hvad i Særdeleshed de paa de største Gevinster lydende Sedler angik, ofte vare kjendelige fra de øvrige ved en paa samme af Arrestanten selv under deres Nedlægning i Gevinstmaskinen, der jævnlig foranstaltedes af ham, anbragt Bøjning - har, medens han med den højre Haand iværksatte Uddragningen i Numermaskinen, med den venstre Haand henkastet et Antal af de forud tilbageholdte Sedler blandt de fremragede, og saaledes, saa ofte den af ham bemærkede Gevinstseddel udkom af Gevinstmaskinen, og derhos paa samme Tid en af de henkastede Numersedler uddrages af Numermaskinen, kommet i Besiddelse af den Sum, hvorpaa Gevinstsedlen lød."

Den korte Mening af denne højst indviklede fremstilling er altsaa den, at Gleiss ved at lægge Numerlodsedlerne i det ene Lykkehjul tilbageholdt flere af disse, som han da under Trækningen praktiserede ind i Maskinen, hver Gang han ved Uddragningen af Gevinstmaskineriet mærkede, at der var Sedler med store Gevinster ved Laagen, og at saaledes baade det indpraktiserede Numer og Gevinsten kunde udtrækkes paa en Gang. Det Hele var et snildt anlagt og behændigt udført Taskenspillerstykke, navnlig frembragt derved, at han havde Numrene i Ærmet. Man vil ogsaa vide, at han i sin Ungdom i sin Fødeby havde været Taskenspiller, men dog aldrig senere i Kjøbenhavn havde ladet sig forlyde med, at han havde virket i dette fag.

Dommen, afsagt den 13de Maj 1818, lod paa Embedsfortabelse, 5 Aars Fæstningsstraf og Erstatning af den forhen omtalte Sum i Forbindelse med et Beløb af 127,490 Rdl. Navneværdi, som det havde kostet Staten at lade den den 5te Septbr. afholdte Trækning, under hvilken bedrageriet blev opdaget, gjentage. At dette havde kostet en saa betydelig Sum var formodentlig begrundet deri, at der ved Trækningen allerede var udtrukket en stor Del Gevinster, som Spillerne vare berettigede til at faa udbetalt. Alt, hvad Gleiss ejede, deriblandt en større Ejendom i Kjøbenhavn og et Landsted i Birkerød, blev solgt, men den udkomne Sum afgav næppe en Ottendedel af det Beløb, til hvis Erstatning han var idømt. Hans talrige Familje var saaledes prisgiven til Fattigdom; men der er Grund til at antage, at nogle af de Venner, som Gleiss uden deres Vidende havde beriget, ydede den redebon Bistand. Efter at have afsonet sin Straf kom Gleis paa fri Fod, men Fængslet havde tæret paa hans Livskraft og han døde et Par Aar derefter.

(Kjøbenhavns Amts Avis. Lyngby Avis . august 1889).

Medens Nogle saaledes søgte indirekte Frelse i Lotteriet, søgte Andre den mere direkte. Fuldmægtig Gleiss ved Klasselotteriets Inspektionskontor anvendte den Trafik, at naar de Sedler i Gevinsthjulet, der indeholdt de store Gevinster, og som han særlig havde mærket sig, bleve trukne op, lod han Numrene paa de Sedler, han selv havde, glide ud af sit Ærme ned i den anden Kasse, saaledes at de laa lige til at trække op. Ihvorvel der var indløbet Meddelelse om, at der var noget galt paa Færde, vilde Gleiss' Overordnede dog ikke tro det, indtil en Dag en Tilstedeværende raabte: "Han lægger en Seddel i Maskinen", saa at Gleiss blev greben paa fersk Gærning. Hvormeget han paa den Maade havde tilvendt sig i Aarene 1813-14, vidste man ikke, men i Aarene 1815-17 var det ca. 400,000 Rbdl., hvori der dog fragik den lovbefalede Gevinstafgift paa 12 pCt. Da Beløbet jo var berøvet Spillerne, dømtes han til at indbetale det til Stadens Fattigkasse, eftersom Staten ikke mente at kunne gøre Fordring derpaa. Til Statskassen skulde han imidlertid betale 127,000 Rbdl., da man lod den sidste Trækning gaa om, uden at sælge nye Sedler. Iøvrigt idømtes Gleiss 5 Aars Slaveri.

Som man ser, er det stadig uhyre Beløb, der er Tale om. Selve Klasselotteriinspektøren skal have besveget Lotteriet for 350,000 Rbdl. (Højesteretsdom 1825); samme Aar faldt der Dom i en omfattende Bedragerisag ved Tallotteriet. Men iøvrigt gik ingen Institution fri. Københavns Magistrat blev i 20erne bedragen baade af sin Vægterinspektør og af sin Hovedkasserer. Andre Bedragerier fandt Sted her i Staden ved Brandkommissionen, atter andre ved Havneadministrationen.

(Marcus Rubin: Frederik VI's tid fra Kielerfreden til kongens død. s. 264. 1895.)

Rejsebeskrivelse, 1817 (Efterskrift til Politivennen)

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn bragte bragte i 11 dele en rejseberetning af en mand i sin "alders høst". Rejsen startede lørdag den 26. juli 1817 og foregik i vogn. Her er et uddrag af disse artikler. Udeladt er skribentens egne holdninger, hans historiske gennemgang af seværdighederne undervejs og andre emner som falder uden for dette uddrags ide: At give en beskrivelse af hvordan Sjælland så ud i 1817.

Del 1 rummer skribentens indledende overvejelser og rejsens begyndelse fra København til Frederiksberg Slot. Herefter skriver han:

Uagtet Veien lige til Roeskilde er temmelig flad, saa er den dog ikke fattig paa Afvexling: paa begge Sider yndige landsbyer, hvis hvide Kirketaarne oplyses af Solen, og Marker, begrote med Herthas Guld, og smykkede med blomster af de skjønneste Farver. De Køer, Heste og Lam, som græssede, besjelede den livløse Natur, og bragte Kraft og Varme i det herlige Malerie. Lige ved Landeveien, fordi Damhuset, ligger den smukke Landsby Glostrup.
Da vi kom nær Bommen ved Roeskilde Kro, stege vi af i en nydelig Bondegaard tæt ved Landeveien for der at nyde af vor Madkurv en tarvelig Frokost. Vi fandt her en venlig Modtagelse og traf her den idylliske Jevnhed og Gjestmildhed, som Thaarup saa skjønt har skildret os i Høstgilde. Den forreste Stue kunde givet Æmne til et teniersk Malerie. Paa den ene Side sad en gammel Kone, der ikke kunde sige os sin Alder uden paa Slump, skønt hun dog havde levet over tre fjerdedele Aarhundrede paa denne underlige Klode, og spandt Hør; paa den anden Side sad en Dreng paa Bordet og reparerede et Par Lærredsbeenklæder; igjennem den aabent staaende Dør præsenterede sig sex Sider Flesk i Skorstenen. Den venlige Kone førte os ind i Haugestuen eller det Værelse som man i Kjøbenhavn kalder Sahlen. Alting var her peent og næt. Den opredte Send var behængt med Gardiner af hjemmegjort Uldentøj; paa hver Side stode to store Kister, malede og forgyldte paa Bondeviis; paa Væggen over Dragkisten hang adskillige af de Kobberstykker, som Barometmagere pleie at trække omkring med paa Landet, og som et glad Minde om lykkeligere Dage, saae jeg her det danske Orlogsmods Prøvesteen, den brave Lassen, ved Siden af Engellændernes Nelson.
I Roeskilde Kro fandt jeg ikke mere saadanne Inskriptioner paa Vinduesruderne, som Tapper i Gulddaasen allerede for nogle og tyve Aar siden med Føje kagede over; men derimod vare de gibsede Vægge, som endnu for 6 Aar siden vare ganske ny og bemalede med Landskaber, heel oversmurte med Navne, Tankesprog og andre Anmærkinger. De lignede mere Blade i en Stambog end Vægge i en Gjestgivergaard. Man maa næsten ansee det for en Lykke at saadanne Vægsmørere lader sig nøje med at besmøre Vægge.

Herefter følger en grundig gennemgang af Roskilde Domkirkes historie og tilblivelse. Del 2 beskæftiger sig udelukkende med Roskilde Domkirke, og også lidt i Del 3. Herefter skrives lidt om Roskilde: 

Roeskilde, saaledes som det staaer nu, besidder neppe mere Skyggen af sin fordums Glands og Storhed. Det er interessant at tænke sig nogle Øjeblik tilbage i den Tidsalder, og da her fandtes 13 Kirker og 14 Klostere. For fem hundrede Aar siden mødte man hher paa disse stille Kjøbstædsgader hvert andet Skridt Munke af forskjellige Ordener, som man nu kun finder i catholske Lande.
Vi forlode nu Roeskilde, for, efter vor Bestemmelse, at tilbagelægge saa meget af Veien, at vi, efter at have overnattet i en Kro paa Veien til Ringsted, kunde næste Dags MOrgen kjøre lige til det gamle Ringsted, der nu, ligesom Roskilde, kun eier en eneste Mærkværdighed fra Oldtiden, den ældgamle Kirke med sine Kongelige Begravelser. Underveis kunde jeg vel have fundet en Deel Kampesteen, der lode til at have ligget i en saadan Orden, at man ved Phantasiens mægtige Hjelp, let kunne danne sig et Billede af de gamle hedenske Konger, der, ogivne af Dommere, Præster og Rugets Store, holdt her Tinge under aaben Himmel. 

De fleste af hine Steenkredse, Steendysser, Kjæmpehøje ere intet andet end, om jeg saa maa kalde det, en død Maske. Alt hvad de vidne om er, at her engang have levet Mennesker; men hvilke disse vare og hvad de virkede, derom lade de os blive i fuldkommen Uvidenhed. 
Medens jeg paa Veien til Ordrupskroen tabte mig i saadanne antiqvariske betragtninger, mødte jeg adskillige Tropper af Haandværkssvende, der vandrede ud af Landet; et Syn, der bortdrog min Opmærksomhed fra Oldtiden, og henledte den paa Nutiden. 
Hver bar sit Huus og Hjem paa Nakken. Og dog vare de glade, maaskee gladere end den, der putter det ene Kongerige efter det andet i Rantslen! De agtede sig til Wien - en Spadseretour paa henved nogle Hundrede Mile - men sang lystige tydske Viser, som om de skulde til Dyrehaugen. 

Førend vi kom til Kroen, stege vi af og gik til en Mand, man i Roeskilde havde givet os Anvisning paa, for at kjøbe nogle Pund Kirsebær. Først efter mange Præludier vilde han overlade os to Pund, men de skulde koste 6 Mk. Pundet. Det er kun 6 sk. i gamle Penge, meente han. Hvorledes? Kun sex Skilling? sagde jeg. er da en Rigsbankmark vel merre end en gammel Skilling, svarede han. - "Det skulde jeg dog troe." - "Da regner jeg den aldrig for mere, sagde Manden; for den er jo ikke større end en gammel Kobberskilling." - "Naar De vil tage det efter Vægten og Størrelsen, svarede jeg, saa har De Ret; men naar De regner og sammenligner, saa vil De finde, at De har Uret. Hvor meget betaler De for et Lod Sølv?" - "Jeg kjøbte nyligen, svarede han, paa en Auction i Ringsted en Sølv Snustobaksdaase - han præsenterede mig i det samme en Priis af denne Daase - og den kostede 14 Mk Loddet." "Vel, sagde jeg, kunde De før Krigen kjøbe et Lod sølv for fjorten Skilling?" Nu blev han noget forlegen. "De seer heraf, min gode Mand, at en Rigsbankmark er over 4 sk. i gamle Penge, og at 6 Mk. for et Pund Kirsebær er henved 26 Sk. i gamle Penge." Mine Demonstrationer hjalp her imidlerrtid kun lidet. Jeg maatte betale ham 2 Rbdlr. for to Pund Kirsebær. 
Vi blev nu Natten over i Ordrupkro, og kjørte derfra næste Dags Morgen til Ringsted.
I Ringsted, og det ovenikjøbet under en Skylleregn, er sikkerligen een af de ubehageligste Stillinger, hvori en Kjøbenhavner kan kkomme. Men Skjebnen har sine underlige Nykker. 

Jeg havde næsten allerede begyndt at capitulere, og holdt mig beredt til een af de kjedsommeligste Timer, jeg nogensinde havde levet, da paa eengang eet mig saare bekjendt Ansigt traadte ind i Stuen. Det var Stedetss nuværende Eier, bekjendt i den draatiske Verden, som Directeur for et Provindsial-Theater. Adskillige Gjæster kom nu til, og en Conversation begyndte, som ganske bragte mig til at glemme Regnen og Ringsted med dets feilbare Gader. Det vilde blive for vidtløftigt at anføre her Alt hvad, som bragtes paa Bane, afhandledes, drøftedes og omtaltes her. 

Del 5 omtaler en hændelse efter Ringsted:

En Bonde, der formodentligen ikke havde Raad til at bygge sin Køter et ordentligt hundehuus, havde lænket den til en Tønde, hvor den, som en sand Cyniker (Hundephilosoph) byggede og boede, og med cynisk Arrighed gjøede ad alle Forbikjørende og Forbigaaende. 

Del 6 omhandler indtoget i Sorø, Klosterkirken og det afbrændte Sorø Akademi. Det brændte i 1813, så beretningen om at der stadig 4 år efter skulle ligge bogsider, lyder ret utrolig.

Under Betragtninger over Menneskehedens mange Krebsgange nærmede jeg mig Krebshuset i Nærheden af Sorø. Det ligger netop saaledes, som jeg fra min tidligste Ungdom forestillede mig det, efter den Beskrivelse, man gjorde mig derover. Bekrandset oaf Skov, indbyder det venligen hver veifarende Mand til at tage derind, og nyde her en Beværtning, som Konger og Fyrster hverken forsmaae eller behøve at forsmaae. Efterat have dvælet paa dette nydelige, ved sin Beliggenhed saa høist interessante Sted, i nogle Timer, toge vi derfra til Sorøe
Strax i Alleen uden for Byen mødte os een af Sorøe Academies gamle, ærværdige Professorrer, der med venlig Mine besvarede vort Hilsen. Som det lod til spadserede han her for sin Fornøielse, da det netop var Søndag. Dette Syn overraskede mig; det viste mig, at der endnu var en Professor - om Studerende taler jeg ikke - paa dette Academie; og denne Professor kom mig i Munden, den gamle Noah i Arken. 

Ved Indkjørslen i Byen drager man, saa at sige, igjennem to forskjellige vigtige Tidsperioder: den ny og den gamle. Man kommer først igjennem en lang Gade, der ligner alle Kjøbstædsgader; smaa uregelrette Bygninger, hvvoraf den ene synes at bære den anden paa Ryggen, er alt hvad der tildrager sig her vor Opmærksomhed. Men aldrig saasnar kommer man til Klosterporten, førend Sjelen opløftes, og man ligesom forberedes til at see noget Stort og Herligt fra længst hensvundne Tider. Denne hvælvede Port er trofast bygger, og har en ganske besynderlig Form. 
Naar man eer kommet igjennem denne ærværdige Klosterport, saa er det ligesom et Tæppe opgik for vort Øie, og en nye Scene, bærende Oldtidens ægteste Præg, fremstiller sig for os i det skjønneste Lys. Strax paa vesntre Side er den gamle ærværdige Klosterkirke, som nu i henved syv Aarhundreder har trodset tidens og Hændelsernes Vold; lige tæt derved de levnede Muure af Academiets afbrændte Bygning. 
Vi forlode nu Kirken, og traadte ind i Ruinerne af det afbrændte Academie. Hvilket Syn for det følende Hjerte! Hvilken skrækkelig Ødelæggelse! De høie, svære Mure, de sidste Levninger af Absalons Kloster, staae vel endnu, ret som om de vilde minde os om hvad de i en Række af sex Aarhundreder indsluttede i deres trygge Favn; men halv hældende til Siderne true de med Fald. Over halvforbrændte, sønderbrudte Muurstene, mellem hvilke høit Græs og Nelder ere opskudte, vandrer man halvskjelvende frem igjennem den øde Tomte. Omspredte paa Jorden ligge Bladene af de Bøger, som engang prydede Academiets Bibliothek, der talte 10,000 Bind, og betragtedes som een af de største danske Bogsamlinger udenfor Kjøbenhavn. 

Del 9. Turen fra Sorø til Holløse Mølle.

Foruden Murene er af Academiet endnu tilbage dets fortræffelige Hauge. Dens beliggenhed ved Søen gjør den ganske fortryllende, og der er anvendt meget, ikke blot paa at forskjønne den, men ogsaa paa at gjøre den saa nyttig som mueligt. Her findes en Planteskole af alle Slags Trøer, som overlades til Godsets Bønder for en meget billig Betaling. Den lille Øe, Bøgholm, i den ene Ende af Sorøe Sø, som tilforn var tæt begroet med Skov, er nu indrettet till et sandt OPholdssted for en Calypso. Der er anlagt Gange, efter engelsk Anlæg, med bord og Bænke for Spadserende, og man roer derover i Lystbaade. 

Efterat vi havde opholdt os tre til fire Timer i Sorøe, reiste vi videre, for, om mueligt, inden Kl. 10, at komme til Nestved; thi man havde sagt os, at der fra Sorøe til Nestved ikke var meget over to Mile, og i den Forudsætning, at man i Sjælland dog vel vidste hvor langt der var fra den ene Kjøbstad til den anden, tiltraadte vi vor reise. Men hvor fandt vi os ikke skuffede i vor Forventning! Vejen gik, for en stor Deel, igjennem Skov, hvor Vognen hvert Øieblik sank til Hjulnavene i en Pøl. Vi kjørte og kjørte, over Banker og Bakker, igjennem Vandpytte og Søler, men det ligesom Veien var uden ende. Man havde sagt os, at en Miil fra Sorøe laae e Kro, Holløsemølle, kaldet. Denne var nu Maalet for vore ivrigste Ønsker. Efterat vi, i det mindste i Tankerne, thi Milepæle vare her ikke at tænke paa, havde kjørt 1 ½ kjedelige Mile, begyndte vi at spørge os for hos de Bønder, vi mødte; men det os som saa mange Spørgere, der ere ligesaa efterkloge som forkloge. "Hvor langt er der til Holløsemølle?" spurgte vor Kudsk. en god halv Miil! svarede en Træskomand, der langsomt, som en Snegl, slæbte sig frem med sin stumpede Pibe i Munden. Vi kjørte videre, og hver Gang vi øinede langt fra Noget, der kunde ligne en Mølle, begyndte vi ordentligen at faae nyt Liv. Men efterat vi atter troede at have kjørt en halv Miil, spurgte vi længselsfulde de os mødende Bønder: hvor langt er der til Holløsemølle? en god Miil var Svaret. Vi kjørte videre og kom til en Landsby, hvor adskillige Fruentimmer af Bondestanden stode og holdt en Aftenconversation. Hvor langt have vi til Holløsemølle? spurgte vi: Halvanden Miil svarede de Sjællandske Skjønne, ligesom med een Mund, paa ganske bredt Sjællandsk. Nu bleve vi reent fortvivlede. Vi befandt os her ligesom midt i det Spanske Hav, hvor man gjør bedst i at overlade Alting til den store Neptun, der regjerer Havet med sin mægtige trefork. Omsider mødte vi da en lang Figur, klædt som Kjøbstædsmand, med Stok i Haanden. Af ham troede vi da, i det mindste at dømme efter Klædedragten, at kunne vente os et fornuftigt Svar. "De kunde vel ikke sige os, hvor langt der er til Holløsemølle?" spurgte vor Kudsk den blaa Mand eget høfligen. Men enten nu den blaa Mand ikke kunde, eller ikke vilde tale, nok er det, han løftede paa Hatten og gik stiltiende sin Vei. Efter Snese Gange at have været paa Veie at vælte i store Vandpøle, naaede vi da endeligen den saa ivrigen attraaede Mølle, og med større Glæde kan ikke en Chinacapitain sætte sin Fod paa Cantons Bred, end jeg og Mine betraadte Dørtærkslen af Holløsemølle. Imidlertid lærte jeg paa denne Reise to Ting: 1) at man der, hvor ingen Milepæle findes, aldrig bør spørge sjællandske Bønder: hvor langt Veien er til det eller hiint Sted; 2) at man paa saadanne Stæder altid bør regne en dansk Alen for en engelsk (yard), og een engelsk Miil for en Dansk.

Næstved: Byen har sine to Klubber, sin Conditor, sine to Cellecteurer, og et Læseselskab, som tæller en anseelig Deel danske Bøger. 
Efter nogle timers ophold i denne By toge vi lige til Kjøge. som ligger noget over 5 Mile fra Nestved. 
Jeg kjørte igjennem de meest paradisiske Egne, der vare en Claude Lorrains Pensel værdige. Snart kom jeg igjennem den meest romantiske Skov, hvor Aarhundreder gamle Ege og Birke undbredte deres mørke, melankolske Skygger, snart øinede jeg de smilende Landsbyer, som med deres fremragende Kirketaarne venligen syntes at vinke ad den forbiilende Vandrende. Undtaleligt var det Indtryk, som det ærværdige Gisselfeld med sine af den dalende Sol belyste hvide Mure gjorde paa min Sjel, og som en Trylleborg laae her den gamle Peder Oxes Herresæde, omkrandset af Skov, svævende for mig som Fata Morgana i Aftenskumringens taagede Slør. 

Kjøge hvor der paa Torvet var opslaaet Stader og Boder til næste Dags Marked. Paa to Vægtere nær laae Alting her indsvøbt i Morpheus's sorte Kaabe, og denne Gravens Taushed lod ikke formode, at den næste Dags Morgen vilde see her Alting i støiende Bevægelse.
Jeg tog ind hos Carl Hansen, en Mand, der har Ære af sit Gjestgiversted, som uden Modsigelse er eet af de bedste i Dan,ark, og i Sammenligning med de øvrige Kroer paa Kjøgeveien, et sandt Slot, baade i Henseende til Bygning og Beværtning. Den, som veed hvor vigtigt gode Gjestgiversteder ere for et Land, vil tilstaae, at den Mand, der i en Række af Aar med største Orden og Paapasselighed har røgtet sin Dont, fortjener en Plads ved SIden af de hæderligste af hans Medborgere.

Artiklerne kan findes i deres fulde udstrækning her:
Fire Dages Reise i Sjælland. Del 1. No. 62, Tirsdagen den 5 August 1817.
Fire Dages Reise i Sjælland. Del 2. No. 63. Løverdagen den 9 August 1817. Roskilde Domkirke.
Fire Dages Reise i Sjælland. Del 3. Roskilde. Ringsted.
Fire Dages Reise i Sjælland. Del 4. En grundig beskrivelse af Ringsted Kirke.
Fire Dages Reise i Sjælland. Del 5. Ringsted Bys historie (800 indb.). Sigersted
Fire Dages Rejse i Siælland. Del 6. Sorø. Klosterkirken.
Fire Dages Reise i Siælland. Del 7. Klosterkirken fortsat og det afbrændte Akademi.
Fire Dages Reise i Sjælland. Del 8. Sorø Klosterkirke og akademihaven.
Fire Dages Reise i Siælland. Del 9. En vanskelig tur fra Sorø til Holløse Mølle.
Fire Dages Reise i Siælland. Del 10. Herlufsholm og skolen.
Fire Dages Reise i Sjælland. Del 11