Den 27. marts 1849 udløb våbenstilstanden uden at der var kommet noget endeligt resultat ud af den. Den blev forlænget en uge.
Bemærk nedenstående notits' ordvalg:
Flere i Apenrade bosiddende dansksindede borgere er af de slesvigholstenske autoriteter jagne fra deres hjem og ankomne til Kolding. Hvorimod en del tysksindede borgere og embedsmænd i Haderslev af egen tilskyndelse er flygtet mod syden.
(Kjøbenhavnsposten, 2. april 1849).
Fra Kolding skrives i Fyens Av. under 29. marts -
I eftermiddag ankom 9 borgere fra Aabenraa, som var formelig landsforviste af den oprørske magistrat på grund af landsforræderi efter slesvig-holstenske begreber om fædrelandet. Det er hele bestyrelsen for den under våbenstilstanden dannede klub af dansksindede, Frederiksklubben kaldet, tilligemed værten for samme, og et par andre dansksindede borgere. De erklærer at de formodentlig blot er forløbere for et større antal, da klubben tæller over 100 medlemmer. Uden videre varsel indfinder politimester Jensen sig i klubben, medbringende en hel håndfuld pas, som han uden videre overleverer, hvem han træffer, med den bestemte befaling, straks at afrejse ad Kolding til. Passet lyder i ordret oversættelse således: "Tvangspas. Foreviseren heraf bosat borger N. N. hersteds, bliver herved anholdt til inden 3 timer at forlade byen og begive sig til Kolding dog først til Haderslev, hvor han må melde sig hos pladskommandanten." Pladskommandanten i Aabenraa ville først have sendt dem til Sønderborg, men politimesteren gjorde ham opmærksom på at Sønderborg var tysk og ikke dansk, hvilken bemærkning af den bekendte Schow Majoren fandt afgørende med den tilføjning: "Das ist wahr, Sonderburg ist under Dänischen Hände, aber in kurzer Zeit ist sie unser". De flygtende eller rettere fordrevne, påstår at der i det mindste findes 5 til 6.000 mand rigstropper imellem Aabenraa og Rendsborg. De ovennævnte 9 mænd blev eskorterede af 1 officer og 8 dragoner af det her i vor nærhed liggende hanseatiske kavalleri lige til vore yderste forposter.
(Ribe Stifts-Tidende, 3. april 1849).
Den danske flåde led et nederlag ved Eckernförde den 5. april 1849 under en kamp med batterierne ved Eckerförde. Formålet med slaget var formentlig en afledningsmanøvre for at forsinke tyske styrkers fremrykning mod nord. Linjeskibet "Christian den Ottende" blev skudt i brand og sprang i luften efter at være overgivet. Fregatten "Gefion" blev ude af stand til at kæmpe og blev taget. To dampskibe kunne ikke undsætte skibene. Mandskabet blev for størstedelen reddet og taget som fanger. Slaget kostede 105 faldne, 61 sårede og 900 fanger.
Samtidig marcherede danske landstyrker over grænsen. Mindre slag foregik ved Flensborg Fjord og Aabenraa hvor danskerne havde fremgang, og gik ind i Haderslev.
Under anførsel af den prøjsiske general von Prittwitz trængte Rigshæren med ca. 45.000 mand frem til Kolding og Vejle. Tyske forbundstropper indtog Dybbøl. En fred blev forhandlet den 10. april i Berlin. Men forslaget blev forkastet både i København og i Kiel. I den kommende tid forsvandt slesvig-holstenernes støtte fra det tyske forbund.
Bemærk nedenstående notits' ordvalg:
Flere i Apenrade bosiddende dansksindede borgere er af de slesvigholstenske autoriteter jagne fra deres hjem og ankomne til Kolding. Hvorimod en del tysksindede borgere og embedsmænd i Haderslev af egen tilskyndelse er flygtet mod syden.
(Kjøbenhavnsposten, 2. april 1849).
Fra Kolding skrives i Fyens Av. under 29. marts -
I eftermiddag ankom 9 borgere fra Aabenraa, som var formelig landsforviste af den oprørske magistrat på grund af landsforræderi efter slesvig-holstenske begreber om fædrelandet. Det er hele bestyrelsen for den under våbenstilstanden dannede klub af dansksindede, Frederiksklubben kaldet, tilligemed værten for samme, og et par andre dansksindede borgere. De erklærer at de formodentlig blot er forløbere for et større antal, da klubben tæller over 100 medlemmer. Uden videre varsel indfinder politimester Jensen sig i klubben, medbringende en hel håndfuld pas, som han uden videre overleverer, hvem han træffer, med den bestemte befaling, straks at afrejse ad Kolding til. Passet lyder i ordret oversættelse således: "Tvangspas. Foreviseren heraf bosat borger N. N. hersteds, bliver herved anholdt til inden 3 timer at forlade byen og begive sig til Kolding dog først til Haderslev, hvor han må melde sig hos pladskommandanten." Pladskommandanten i Aabenraa ville først have sendt dem til Sønderborg, men politimesteren gjorde ham opmærksom på at Sønderborg var tysk og ikke dansk, hvilken bemærkning af den bekendte Schow Majoren fandt afgørende med den tilføjning: "Das ist wahr, Sonderburg ist under Dänischen Hände, aber in kurzer Zeit ist sie unser". De flygtende eller rettere fordrevne, påstår at der i det mindste findes 5 til 6.000 mand rigstropper imellem Aabenraa og Rendsborg. De ovennævnte 9 mænd blev eskorterede af 1 officer og 8 dragoner af det her i vor nærhed liggende hanseatiske kavalleri lige til vore yderste forposter.
(Ribe Stifts-Tidende, 3. april 1849).
Den danske flåde led et nederlag ved Eckernförde den 5. april 1849 under en kamp med batterierne ved Eckerförde. Formålet med slaget var formentlig en afledningsmanøvre for at forsinke tyske styrkers fremrykning mod nord. Linjeskibet "Christian den Ottende" blev skudt i brand og sprang i luften efter at være overgivet. Fregatten "Gefion" blev ude af stand til at kæmpe og blev taget. To dampskibe kunne ikke undsætte skibene. Mandskabet blev for størstedelen reddet og taget som fanger. Slaget kostede 105 faldne, 61 sårede og 900 fanger.
Fregatten Gefion i havnen ved Eckerförde efter at være blevet taget. Det Kongelige Bibliotek. Skibet blev herefter indlemmet i den preussiske flåde under navnet Eckernförde. Slaget fik stor betydning for slesvig-holstenerne, der blev fx udstedt en erindringsmedalje om slaget.
Samtidig marcherede danske landstyrker over grænsen. Mindre slag foregik ved Flensborg Fjord og Aabenraa hvor danskerne havde fremgang, og gik ind i Haderslev.
Under anførsel af den prøjsiske general von Prittwitz trængte Rigshæren med ca. 45.000 mand frem til Kolding og Vejle. Tyske forbundstropper indtog Dybbøl. En fred blev forhandlet den 10. april i Berlin. Men forslaget blev forkastet både i København og i Kiel. I den kommende tid forsvandt slesvig-holstenernes støtte fra det tyske forbund.
Übersicht der Düppeler Höhen 1849. Det Kongelige Bibliotek.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar