Over sommeren og ind i efteråret 1851 bragte aviserne nyheder om sammenstød mellem de danske tropper og civilbefolkningen. Fx. blev slaget ved Isted af de dansksindede i Slesvig fejret med stor bravour, mens slesvig-holstenerne flere steder boycottede festlighederne eller afholdt sørgehøjtideligheder, fx i Eckernförde:
I går hedder det under 26. juni fra Eckernförde, har de danske under major Vett her i byen også fejret slaget ved Isted med en forlystelse i beværtningsstedet Grazholtz's Skov, en fjerdingvej herfra, da ingen vært i Eckerförde ville indlade sig derpå. Kl. 8 om morgenen holdtes der stor parade på engen, men der indfandt sig ingen tilskuere, derimod var i alle huse med få undtagelse, vinduesskodderne lukket eller gardinerne nedrullet. Hos købmændene så man i det højeste sørgeklæder eller sorte og hvide bånd. På gaderne var alt stille og dødt. De piger og børn som lod sig se, var sortklædte. Op ad formiddagen gik der underofficerer langs ad gaden og noterede husenes numre, siden kom der også en officer som opskrev indbyggernes navne. Kl. 2 udstedte politimester Langheim den befaling at der skulle åbnes for vinduer og butikker. Dette skete kun meget sparsomt. For da de danske kl. 3 drog fra plejehuset med musik gennem og ud af byen, var gardinerne endnu nede i næsten alle vinduer og intet menneske at se på gaden.
Mens Kjøbenhavnsposten efterhånden ophørte med sådanne notitser, fortsatte Ribe Stifts-Tidende, synlig forarget over slesvig-holstenernes adfærd mod danskerne. Notitserne giver indtryk af en befolknings passive og aktive modstand mod en besættelsesmagt:
RIbe Stifts-Tidende, 4. august 1851.
Natten mellem den 17. og 18. dennes er i Hollingsted passert en historie som nok så meget lærer at de slesvig-holstenske oprørere må bevogtes. Bønderne havde nemlig foranstaltet en danseforlystelse i gæstgivergården hvori også det der liggende detachement infanteri, 12 mand to del. Hen på aftenen begyndte nogle tilstedeværende indkaldte der havde tjent i insurgentarmeen, at pukke med at de ikke ville stille sig til tjeneste hos de danske, og prøvede i det hele at chikanere de danske soldater der søge at undgå alt spektakel på alle måder. Dette førte omsider til håndgribeligheder. Bønderne to borde, stole etc. og kastede dem efter soldaterne som kun var få og kun bevæbnede med sabelen, hvorfor de måtte trække sig tilbage for overmagten. Imidlertid kom sognefogden til og forbød dansen. Bønderne flokkede sig nu sammen og drog, omtrent 100 mand stærke, bevæbnede med forke etc. imod soldaterne der var trådt under våben. Den kommanderende sergents opfordring til bønderne at gå hjem, blev besvaret med piben og stenkast, hvorfor detachementet rykkede frem med fældet bajonet. Nogle bønder blev sårede, dog uden at klyngen endnu adskiltes. Der blev derfor givet en skarp salve hen over deres hoveder. Dette hjalp, enhver løb til sit. En af soldaterne skal have fået et hug i hovedet af en spade, en anden er såret af stenkast. I går indbragtes hertil 7 arrestanter som til dels var sårede. Nogle af urostifterne skulle være knebne ud. Vi tvivler ikke på at den herover anstillede undersøgelse vil lede til at de skyldige bliver opdaget og anset med den velfortjente straf. (Freja).
Ribe Stifts-Tidende, 29. august 1851.
En af de mange udgaver af P. C. Skovgaards"Statsskibet": Ministeriet Bluhme ("Januarministeriet"). Januar 1852 - april 1853. "Besætningen" bestod af premierminister og udenrigsminister: C.A. Bluhme, finansminister: W.C.E. Sponneck, indenrigsminister: P.G. Bang, justitsminister: A.W. Scheel, minister for Kirke- og Undervisningsvæsenet: P.G. Bang til 3. juni 1852, derefter C.F. Simony, krigsminister: C.F. Hansen, marineminister: St.A. Bille, minister for Slesvig: C. Moltke og minister for Holsten og Lauenborg: H.A. Reventlow-Criminil. Tegningen er også blevet brugt i andre, senere sammenhænge. (Det kongelige Bibliotek).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar