11. juni 1853 konstateredes det første tilfælde af kolera i København. Aviserne fortalte ikke noget om det de første par uger, men rygterne spredte sig. Den første melding kom fra Kjøbenhavnsposten 26. juni 1853:
Kjøbenhavn, den 26de Juni 1853.
- Ved en offentlig Opfordring fra Stadsphysicus, Prof. Hoppe, til Læger og medicinske Studenter om at yde det Offentlige deres Tjeneste under en Cholera-Epidemi, stadfæstes det Rygte, der allerede i nogle Dage har været udbredt, at Choleraen uventet og pludselig har viist sig her i Kjøbenhavn, navnlig i Nyboder. Blandt de offentlige Foranstaltninger, der nu kunne ventes udførte, skulle vi tillade os at minde om Offentliggjørelsen af Sundhedsregler og Præservativer, der ere anvendlige for Enhver i Almindelighed, da dette vistnok vil bidrage meer end noget andet til at formindske Frygt og Uro. Et andet Ønske, der rigtignok ikke saa let lader sig opfylde, var, at der blev foretaget alvorlige Skridt til at udelukke usunde og skadelige Næringsmidler fra Forbruget og derimod hidskaffe større Forraad af gode og kraftige Fødemidler, saa at Priserne derpaa kunde gjøre dem mere tilgængelige for de fattigere Classer. Thi det er vel antageligt, at den nu i lang Tid herskende uforholdsmæssige Durtid, der har henviist den fattigere Deel af Befolkningen til mindre god og tilstrækkelig Næring, turde faae mere Andeel i Sygdommens mulige Udbredelse end Mangelen paa tilstrækkelig Gadefeining o. desl.
Det med at det ramte "uventet og pludselig" skal dog nok tages med forbehold. Kolera havde raset omkring Danmark i flere årtier, også fx i Sverige. Se fx Politivennens artikler om kolera, hvor især året 1831 var foruroligende. De nærmere omstændigheder blev et par uger senere refereret i Ugeskrift for læger: Den 12. juni var en 19 årig tømmermand blevet indlagt på søetatens hospital. Han blev helbredt og udskrevet den 25. Han boede i Møntergade og havde arbejdet på en mudderpram. Den 18. blev en 57 årig kone som havde ligget på samme hospital, blev syg og døde den 22. Den 20 blev 3 patienter angrebet af kolera, hvoraf de 2 kom sig, mens den tredje døde den 25. Også andre patienter blev så angrebet. Den 23. blev et 2½ års barn i Nyboder, og især fra den nordøstlige del af byen begyndte der nu at indkomme koleratilfælde til hospitalerne. Resten er historie. Dagen efter Kjøbenhavnsposten artikel kom det så på forsiden af det officielle organ, Berlingske Tidende, 27. juni 1853:
Bekjendtgørelse fra Sundhedscollegiet.
Da en ondartet Cholera i de senere Dage har viist sig i Kjøbenhavn, og i flere Tilfælde havt Døden til Følge, i nogle endog efter faa Timers Forløb, uden at det har kunnet eftervises, at Sygdommen har været indført andetsteds fra, og da det ved Erfaring tilfulde er godtgjort, at Grunden til denne Sygdoms udbredelse hovedsagelig maa søges, foruden i Temperatur og Veirforhold, ogsaa i Levemaaden og i urigtige eller i mangelfulde diætetiske og hygieiniske Forhold, saa finder Collegiet sig opfordret til at offentliggjøre nedenstaaende Forholdsregler til Forebyggelse af Sygdommen, og tilføier dernæst en Anviisning til foreløbig Behandling af samme.
Forholdsregler at iagttage til Forebyggelse af Sygdommen.
1) Man maa undgaae Opholdet i indsluttet, fordærvet og fugtig Luft. Denne maa derfor flittigt renses og fornyes ved dagligen at aabne Vinduerne og fjerne Alt, som fylder Luften med skadelige Uddunstninger; den størst mulige Reenlighed saavel i som omkring Boligerne maa iagttages.
2) Man maa vogte sig for Forkjølelse, deels ved ikke at udsætte sig for pludselig Vexel af Varme og Kulde, deels ved en passende Klædedragt, deels ved snarest muligt at skifte vaade Klædningstykker. I Særdeleshed gavnligt er et varmt Bælte om Maven og uldne Klæder nærmest Kroppen, hvorved mild Hududdunstning befordres.
3) Man maa sørge for Reenlighed, saavel i Linned og Lagener, som ved Badning og Vaskning af Legemet, dog at ved kolde Bades Brug i fri Luft anvendes særdeles Forsigtighed, ligesom ved de varme Bade.
4) Man maa vogte sig for uafbrudt Aandsanstrengelse, nedtrykkende sindslidelser, især Frygt, Nattevaagen og Alt, hvad der forresten svækker Legemet.
5) Man maa iagttage Maadehold i Spise og Drikke. Saavel Mangel paa disse som en altfor stor Mængde og slet Beskaffenhed, har i denne Henseende en skadelig Indflydelse. Man maa desaarsag afholde sig fra Nydelse af alle sværtfordøjelige, sure, fede, opblæsende og afførende Fødemidler, saasom raa, især umodne, Frugter og Haveurter, Meloner, Agurker, Kaal og Roer, det Fede af Flesk, meget fede Fisk osv. Gavnligt er det at tilberede Maden med en passende Tilsætning af de almindelige Kryderier.
Af Drikkevarer maa især undgaaes daarligt Vand, slet gjæret eller suurt Øl, suur Melk og en umaadelig Nydelse af Brændevin. Derimod vil en ringe Qvantitet af sidstnævnte Drik, tilberedet med kryddrede og bitre Substantser, ikke skade de dertil Vante; lige saa lidet som en maadelig Nydelse af god Viin.
Ialmindelighed fortsætter man bedst sin tilvante Levemaade, forsaavidt den ikke staaer i Strid med Ovenanførte.
Anviisning
til at kjende og behandle Choleraen indtil Lægehjælp kan erholdes.
Cholera udbryder enten pludseligt, eller efter at den Syge i nogen Tid har følt sig ilde og lidt af Mathed, Uro, Tunghed i HOvedet, Svimmel, Trykken i Hjertekulen, Spænding i Underlivet, Madlede, Qvalme, Brækning og - næsten altid - Diarrhoe med eller uden Kneb og Trækninger i Lemmerne.
Den Syge bør da strax gaae i Seng og dække sig vel til, mod Diarrhoen og Maveknebene tage en Theeskeefuld americansk Olie hver anden Time nogle Gange, samt drikke flittig varme Drikke, f. Ex. Salep, Riis- Havre- eller Bygsuppe, almindelig Thee eller Chamille-, Hylde- eller Pebermyntethee, hvortil kan sættes lidt Viin eller Cognac. For end mere at befordre Transpirationen, som altid er gavnlig, kan tillige tages Minderer-Draaber, efter Alderen fra en Theeskeefuld til en Spiseskeefuld hver anden Time, eller 20 til 30 Campherdraaber. Ere de varme Drikke den Syge meget imod, eller forværre de Brækningerne, da kan ofte koldt Vand, helst med Iis i, taget et Glas hver 1/4 - ½ Time i Forbindelse med Minderer- eller Campherdraaberne gjøre god Nytte. Vedbliver Diarrhoen kan man til Voxne give 5-10 Opiumsdraaber i Forbindelse med Campherdraaberne, og mod Maveknebene anvendes med Nytte Indgnidninger med tyk Campherolie alene eller blandet med omtr. 1/6 Opiumsdraaber.
De heftigere Tilfælde, som enten udbryde pludseligt eller følge efter de anførte mildere, ere: hyppig, smerteløs Diarrhoe, Brækning, heftig Tørst, indvendig Hede; den udaandede Luft, ligesom ogsaa Tungen og Huden fornemlig paa Hænder og Fødder iiskolde, Huden desuden sammenskrumpet, bleg eller blaalig, ofte bedækket med kold Sved, Øinene indsunkne, omgivne af blaae Ringe, Stemmen hæs, Pulsen svag, neppe følelelig, Vandladningen standset; der indfinde sig smertefulde Kramper i Underlivet, i Armene og Benene, Sløvhed og Ligegyldighed, dog uden Tab af Bevidsthed, og ofte med Kraft til at gaae oppe, selv kort før Døden.
Udtømmelserne ved Brækning og Diarrhoe kunne i Begyndelsen være galdeagtige, men senere bestaae de af en tynd, Havresuppe eller Riisvand lignende snokket Vædske.
Under disse Omstændigheder anvendes, foruden de allerede anførte Midler, Gnidning af Huden med Børster eller uldne Klude dyppede i Brændeviin med Salt og Peber (en Spiseskeefuld af hver til en Pægel), eller i Campherspiritus eller Terpentinolie; hvor Huden er koldest lægges desuden Dunke med varmt Vand i, eller Poser med varmt Sand eller Aske; paa Armene, Læggene og i Hjertekulen lægges Sennepskager (Sennepspulver udrørt med varmt Vand eller Eddike og lagt mellem linnede Klude) som naar de have ligget 15 til 20 Minutter aftages for kort efter atter at paalægges; den hæftige Tørst og Brækningerne lindres oftest ved iiskoldt Vand eller ved at synke smaa Stykker IIs, sjeldnere befinder den Syge sig bedre ved lunkne Drikke. Strømmer Blodet til Hovedet med stærk Døsighed og Tunghed, anvendes kolde Omslag, som skiftes hver 4-5 Minutter, og 6-8 Igler i Tindingerne. De heftige Kramper lindres bedst ved Indgnidning med Campherolie, hvortil som anført kan sættes Opiumsdraaber.
Da Sygdommen lettere hæves jo tidligere Midlerne anvendes, er det godt at være forsynet med nogle af de ovennævnte, nemlig Amerikansk Olie, Campherdraaber, Opiumsdraaber, tyk Campherolie, Chamille- eller Hvideblomster, Sennep, Brændeviin, Peber.
De her anførte Medicamenter kunne erholdes fra Kjøbenhavns Apotheker uden Recept.
Det Kongl. Sundheds-Collegium i Kjøbenhavn den 26de Juni 1853.
De officielle meddelelser fortalte ikke hvor omfattende den var, men det gjorde Flyveposten, 28. juni 1853:
Cholera-Epidemien. Af den i Kjøbenhavn for Tiden herskende Cholera have, saavidt vides, indtil igaar Formiddag, været angreben 43 Personer, hvoraf 22 ere døde. Som Optagelses-Localer for Cholerapatienter ere indrettede en Afdeling af det kongl. Frederikshospital, og en lille Afdeling af Frelserens Arbeidshuus paa Christianshavn; Frue Arbeidshuus ved Nørrevold vil om faa Dage være indrettet til samme Brug.
Anmeldelsesbureauer oprettes paa saamange Steder som muligt i Staden og paa Broerne, hvor der kan gives øieblikkelig Anviisning paa Lægehjælp, Medicin, Transportmidler til Hospitalerne m.v., hvorom nærmere Bekjendtgjørelse vil skee.
Directionen for Kjøbenhavns Fattigvæsen er anmodet om at paalægge dettes Districtslæger i de gjennem Sundhedscommissionen næmere betegnede Huse dagligen at forhøre sig hos alle der boende Familier om deres Sundhedstilstand, navnligen med Hensyn til den under en Cholera-Epidemie gængse Diarrhoe, der i Almindelighed giver Anledning til Sygdommen, og i fornødent Fald strax tage Vedkommende i Behandling. Lægerne anbefales i denne Hensigt at medføre et eller andet passende Lægemiddel hvoraf der øieblikkeligen kan gives det Nødvendige, inden Andet kan hentes fra Apotheket.
Districts-Sundheds-Commissionerne sættes i Virksomhed over hele Staden med det Hverv, dagligen at eftersee Reenligheds-Tilstanden i alle Huse og Gaarde, paatale Manglerne og i fornødent Fald gjøre uopholdelig Anmeldelse derom for Politiet. Hvorvidt det herved tilsigtede Øiemed kan opnaaes, vil for største Delen afhænge af Kjøbenhavns Borgeres velvillige og kraftige Understøttelse.
Herefter gengives de allerede nævnte anvisninger mm. fra Sundhedskollegiet. Epidemien var i første omgang i København, men i provinsen forberedte man sig, fx:
Politiplacat.
Ifølge de hertil indløbne Bladefterretninger, sees den asiatiske Cholera at være udbrudt i Kjøbenhavn.
Efter de Vedkommende Lægers oftere forhen udtalte Dom, vil ingen Provindsby i Danmark være udsat for denne Pest, dens Omsiggriben og Ødelæggelser, som Aalborg, hvis den skulde forplante sig hertil, ifølge Byens bestaaende locale og sanitaire Forhold, - naar ikke den størst mulige Omsorg udvises og iagttages for Reenlighed - for Skarnkisters, Priveters, Staldes, Møddingpladses og Cloakers Udrensning samt for Gaardes og Gaders uefterladelige Reenligholdelse.
At Byens Indvaanere derfor omhyggeligen, hver for sit Vedkommende, vaage over Opfyldelsen af disse Betingelser for Bevarelsen af deres eget Liv og Sundhed, forøvrigt overeensstemmende med tidligere herfra udgivne Forskrifter, dette finder jeg mig foranlediget til foreløbig herved indstændigen at indskjærpe dem.
Aalborg Politikammer, den 28de Juni 1853. Johnsen.
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling, den 28. juni 1853)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar