Nedenstående er 12. del af materiale om Politivennens sidste redaktør 1845-1846, "Gale"-Nathansen. Det øvrige materiale kan enten findes under tagget Nathanson (redaktør Politivennen), eller ved at kigge i indholdsfortegnelsen nederst på introduktionen.
Sene liv 1856-1862
Efter affæren med Claus ser det ud til at han forblev i Randers. I 1859 ser det endda ud til at han fik en vis form for rehabilitering for sit arbejde med hesteavl.I "Rand. Av." klager Hr. M. L. Nathansen over det uhensigtsmæssige i, at det store Foraars-Qvægmarked i Husum er ansat saa tidligt, før der i Reglen er Græs i Marken til at modtage Qvæget, hvilket da virker til at trykke Afsætningen. Men mon det paa den anden Side ikke er nødvendigt, at Qvæget er tildrevet paa den Tid, da Græsset i Marsken dagligt ventes at fremkomme, eftersom det jo netop er det første Græs, som skal afbides for at Græsset ikke bliver for høit eller stærk og Qvæget da selv ikke gjerne vil nyde Samme eller trives derved? Saaledes er ogsaa til os af qvæforsendere bemærket.
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling, 22. maj 1858)
Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende. 4. september 1858. (Kritisk og sarkastisk anmeldelse af Nathansons pjece om Danmarks hesteavl og forhold til Christian 8.)
Cosmus Bræstrup var Københavns vicepolitidirektør fra 1823 og fra 1845 de facto politidirektør da A. C. Kierulff gik af. Reelt dog først udnævnt som sådan 1859. Som sådan har han formentlig haft kendskab til Nathanson. (Edvard Bentzen: Politidirektør Cosmus Bræstrup. 1870. Statens Museum for Kunst).
For at fremme Danmarks Hesteavl afholdes et Møde Løverdagen den 6te November, Efterm. kl. 1, i Hotel Cimbria i Randers
M.L. Nathansen.
(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende, 1. november 1858)
Nathanson, Michael Leonard: Min Biographie fra min tidligere Alder til nu : og mit Svar paa Proprietair Weinschencks usandfærdige Beskyldninger mod mig, saavel ved Forsamlingen i Randers, som og i sin Beretning til Indenrigsministeriet. 2. oplag. - Randers, Udgiverens Forlag, 1859. - 48 sider
Endeel Landmænd, som interessere sig for Hesteavlens Fremme i Jylland, have i "Horsens Avis" bekjendtgjort, at de med Glæde have erfaret, at Hr. Nathanson fra Marielund ved Randers har opfordret Landmændene til at foranstalte en saadan Forsamling i Horsens. En saadan er nu berammet til Onsdagen den 30te Marts, hvortil Hoteleier Jørgensen har overladt sin Sal. Mødet ønskes afholdt om eftermiddagen Kl. 5. Hr. Nathanson er bleven indbudt dertil som den Mand, der gav den første Impuls til vor Hesteavls Forbedring. Et lignende Møde vil blive afholdt i Skanderborg Tirsdagen den 5te April. Hr. Nathanson har lovet at indfinde sig til begge Møder.
(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende. 28. marts 1859)
Beretning angaaende Forhandlingerne paa Skanderborg Amts Landboforenings Generalforsamling den 26de Marts 1859
2. Formanden meddeelte, at han af M. L. Nathansen af Randers var anmodet om at overvære et Møde i Horsens den 30te dennes til Forhandling om samme Gjenstand, men at han ved Embedsforretninger var forhindret i at kunne efterkomme denne Anmodning, ligesom han for Foreningens Vedkommende maatte anse Sagen for uddebatteret ved den under 19de Octbr. f. A. afholdte Generalforsamling, hvorfor han heller ikke vilde foreslaae Foreningen at foretage videre, hverken med Hensyn til fornævnte eller et lignende, af nogle Privatmænd sammenkaldt Møde i Skanderborg. Heri erklærede Forsamlingen sig enig.
(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende. 28. marts 1859)
Beretning angaaende Forhandlingerne paa Skanderborg Amts Landboforenings Generalforsamling den 26de Marts 1859
2. Formanden meddeelte, at han af M. L. Nathansen af Randers var anmodet om at overvære et Møde i Horsens den 30te dennes til Forhandling om samme Gjenstand, men at han ved Embedsforretninger var forhindret i at kunne efterkomme denne Anmodning, ligesom han for Foreningens Vedkommende maatte anse Sagen for uddebatteret ved den under 19de Octbr. f. A. afholdte Generalforsamling, hvorfor han heller ikke vilde foreslaae Foreningen at foretage videre, hverken med Hensyn til fornævnte eller et lignende, af nogle Privatmænd sammenkaldt Møde i Skanderborg. Heri erklærede Forsamlingen sig enig.
(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende. 2. april 1859)
Hesteavlen. Ved det i Onsdags paa Raadhuset i Horsens afholdte Møde for at discutere Hestevæsenet lededes Forhandlinger af Hr. Lieutenant Gaardeier Søderberg som Dirigent. Efter at Hr. M. L. Nathanson havde uddeelt tvende af ham forfattede Brochurer over Hesteavlens Forbedring, udbad han sig af Dirigenten ordet og oplæste det af ham i sin Tid til Rigsdagen indsendte Forslag til Danmarks Hesteavls Forbedring tilligemed resultaterne af de i samem anledning i Randers afholdte Forsamlinger. efter at Mødet var sluttet, overleverede Dirigenten følgende Skrivelse til Hr. Nathanson: "Forsamlingen paa Horsens Raadstue den 30te Marts var talrigt besøgt af Landmænd. Den almindelige stemning udtalte sig for, såvidt muligt at faae den ægte danske Hesterace tilbagevunden ved Oprettelsen af en Stutteri-Commission, hvorved aarlig uddeles Hingste- og Hoppepræmier, jo større des bedre, der skulde tilveiebringes ved Paaligning pa Gaardeiere og Gaardbrugere, og forøvrigt fandt Forsamlingen, at det af Hr. M. L. Nathanson oplæste og i sin Tid til Rigsdagen indsendte Forslag til Danmarks Hesteavls Forbedring burde antages. Ligeledes var Forsamlingen enig i, at anmode Amtmanden over Skanderborg Amt om, at indsende til Indenrigsministeriet det ved Forsamlingen Forhandlede."
(Hs. Av.)
(Thisted Amtstidende. En politisk og Avertissements-Avis. 11. april 1859)
Det er vistnok over hele Landet tilstrækkelig bekjendt, at jeg i en Aarrække stadig har arbeidet paa at ophjælpe Landets Hesteavl og i denne Anledning i 1842 havde stationeret her i Amtet 6 værdifulde Hingste, hvorom der meddeltes mig af den daværende Amtmand følgende Skrivelse:
"Idet jeg takker Hr. Nathanson for den Nidkjærlig, hvormed han er betænkt paa Hesteavlens Forbedring i det mig allernaadigst anbetroede Amt, glæder det mig tillige at kunne bevidne, at hans Bestræbelser finde almindelig Paaskjønnelse hos landmanden, samt nærer jeg det grundede Haab, at hans Virksomhed vil være af gavnlig Indflydelse paa hans vigtige Anliggende.
Haderslev Amtshuus, den 7. April 1842
Johansen
Tiltrods for min fremrykkede Alder kan jeg ei heller afholde mig fra at gavne i denne Retning og haaber, at Bogen:
"Høist vigtige Meddelelser for alle Hesteeiere"
Som af mig oversattes i den danske Sprog, skal være kjørkommen og stifte Nytte.
Ligeledes har jeg forfattet et Forslag, der i sin Tid indsendtes til Rigsagen og nærmere belyste samme ved tvende Piecer:
"Mine Anskuelser om Danmarks Hesteavl",
og mit foredrag i Anledning af Udvalgsbetænkning over mit til Rigsdagen indsendte Forslag til Danmarks hesteavls forbedring
Gid mit Arbeide ved nærværende Landmandsforsamling maatte bringe heldige resultater.
M. L. Nathanson.
(Dannevirke. 27. juni 1859)
Den bekjendte Hippolog M. L. Nathanson i Randers har paa sit eget Forlag udgivet "Min Biografi fra min tidligere Alder til nu og mit Svar paa Proprietair Weinschencks usandfærdige Beskyldninger mod mig, saavel ved Forsamlingen i Randers som og i sin Beretning til Indenrigsministeriet", med Motto:
Hvad Himlen sender, med Taalmod maa bæres,
I Lidelsens Skole det bedst kan lære,
samt Forfatterens Portrait, ledsaget af nogle af ham selv forfattede Linier. Efter Bogens Titel skulde man antage, at Proprietair Weinschencks Beskyldninger vilde spille en væsentlig Rolle, men man faaer ikke ret at vide, hvori disse skumle Angreb egentlig have bestaaet; derimod udslynger Forfatteren en Masse Beskyldninger imod Hr. Weinschenck, af hvilke dog den betydeligste - idetmindste er det den, som hyppigst gjentages - gaaer ud paa, at han tragter efter at blive Kammerraad ved Hjælp af sine Angreb paa Nathanson. Det er vanskeligt at sige, hvorvidt Nathansons Monomani strækker sig, og i hvilke Retninger hans fixe Idee er uden Indflydelse; og man bliver i saa Henseende ikke synderlig klogere af nærværende Bog. Han beretter endeel om de Forfølgelser, som han har maattet lide, samt de Domme, der ere overgaaede ham, af hvilke en Høiesterretsdom, der frikjendte ham, staaer i en mærkelig Modsætning til en Landsoverretsdom, der gik ham imod. Nathanson er atter en af de forunderlige Personligheder, som Christian den Ottende nærede en vis Sympathi for, ligesom f. Ex. for Jørgensen-Jomtou. Aaarsagen til, at han kom i Kongens Gunst, fortæller han selv paa følgende Maade. Ved Kongens Thronbestigelse vilde endeel "Ildesindede paa en brutal og lovstridig Maade" tiltvinge si Konstitutionen, de forsøgte at Nathanson for deres slette Sag og lovstridige Adfærd, "for at jeg ligeledes skulde blive min Konge utro". Nathanson gik lige strax "hen til Hs. Majestæt" og aabenbarede ham hines "sorte Handlinger", hvorpaa han blev sendt til Politidirekteuren for at aabenbare Planen. Planen kon dog "meget heroisk" til Udførelse men Insurgenterne maatte retirere fra Amalienborg til Hauserplads, hvor de dengang henlagte løse Steen "til Bombardement" skulde tages i Brig - "thi riflede Kanoner vare endnu ei opfundne" - men de der opstillede Politibetjente, anførte af en uforfærdet og dygtig Politiassistent, samt 50 Gardister i civile Klæder paa Kjøbmagergade fægtede saa "drabelig", at den "veludtænkte, lovløse Plan" blev tilintetgjort. Næste Morgen meddeelte Nathanson Kongen Udfaldet af Affairen, og Allerhøistsamme beordrede nu Politidirekteuren, at der maanedlig for hans "Troskab og udviste Konduite" skulde udbetales ham 100 Rdl., som han dog senere renoncerede paa. Tidligere havde han alt i en anden Anledning modtaget en klækkelig Sum, og senere erholdt han foruden fri Reise til Brasilien atter en anseelig Sum. Politidirecteuren havde ifølge Nathansons Tro fra den opdagede Sammensværgelses tid stadig Animositet imod ham, thi det havde jo været "en sag for en Politidirecteur med hans mange Medhjælpere at komme paa Spor efter og udfinde Midler for paa en eklatant Maade at forpurre dens videre Udbrud, men ingenlunde for mig som den mishandlede og i sine Borgerrettigheder krænkede Undersaat. Blanddt andre Fortællingere fra hans Ophold i Kjøbenhavn er ogsaa den, at den nuværende Kammerherre Berling i Anledning af, at Nathanson havde reddet en Familiefader, kom til ham i hans Bopæl og bad ham "om en Tjeneste, hvilken jeg dog nægtede ham". Senere opholdt Nathanson sig i Altona, Hamborg, atter i Kjøbenhavn og Berlin hvor han henvendte sig til mange Høierestaaende, af hvilke han fik gode Anbefalinger; en aget Redakteur skrev endogsaa i sit Blad Noget om "min sag" og yttrede til Slutningen: "Die Dummeheit ist auch ein Verbrechen". Nathanson er naturligviis yderst forbittret imod enhver, der har havt med hans Indespærring at gjøre; det er formodenlig i Vrede derover, at han gjør Professor Otte til "Diakonus" i Sundhedskollegiet.
(Dagbladet (København), 30. december 1859)
Hvad bør der skee for atter at ophjælpe den jydske Hesteavl?
Dette for Danmark, især for Jylland, høist vigtige Spørgsmaal blev senest af Rigsdagen drøftet og saaledes besvaret: Landstutteriet i Kolding bør afskaffes, hvorimod de gode elementer, der endnu haves tilbage, skulle benyttes til at forbedre Jyllands Hesteavl: - og endelig er det overdraget Amtsraadene at sørge for Landets Hesteavls Opkomst. I Henhold dertil er et Lovudkast nu forelagt af Regjeringen. Heri ligger en fornyet Opfordring til at fremkomme med Forslag til at fremme Landets Hesteavl, der i forrige Aare alene afgav 15,000 Heste til en Værdi af 3 Mill. Rdr. til Udførsel.
Baron Zutphen Adeler med flere Mænd have oprettet en Forening til at producere den ædle Hest, mod et Bidrag af 5 Rdr. aarlig. Det kunde muligen hænde sig (thi i Udlandet seer det jo meget krigerisk ud), at vi til Foraaret atter skulle udføre en 15,000 Heste, hvoriblandt vistnok mange gode Hopper, som burde beholdes til Avl, ville blie solgte, - hvad vil der da i Fremtiden blive af Jyllands Hesteavl? Det kunde muligen gaae med Heste som det allerede gaaer med Stude: man indfører svenske, for at forøge sin Besætning, hvilke dog aldrig kunne komme i nogen Betragtning mod det jydske Qvæg. Har nu endelig Adelen og de rige Godseiere forenet sig om at producere den ædle Hest for at forskaffe Landet Rideheste, saa bør den jydske Bondestand ligeledes forene sig, for at producere den stærkbenede, velsluttede jydske Hest, og paa hvad Maade dette kan skee uden at bebyrde Statskassen med nogen Udgift, skal jeg nu nærmere tillade mig at foreslaae. Begyndelsen burde skee i Randers Amt; de andre Amter i Landet vilde utvivlsomt følge efter. Her bør ligeledes oprettes en Forening tila t forbedre og producere den jydske hest; thi de Foreninger,d er haves, føre ikke til Maalet. Enhver Hesteopdrætter bør aarligen bidrage til Forenignens Kasse blot 1 Rdr., som indbetales til Sognefogderne og dernæst sættes i Sparekassen til Forrentning. Sprøgsmaalet bliver da, hvorledes disse Midler rettest anvendes. At Jylland har stor Mangel paa gode og velsluttede, stærkbenede jydske Hingste, det ved vel enhver jydsk Hesteopdrætter. Derfor bør vi først og fremmest forskaffe os jydske Hingste. Vi have i Randers Amt endnu nogle gode Elementer blandt jydske Hingste, og der findes i Amtet et stort Antal meget gode Følhopper, hvilke utvivlsomt kunne producere et godt Afkom. Taars Hingstplage maatte der især tænkes paa, forsaavidt de tegne til at blive gode; de maa opdrættes til Avl og belønnes med gode prømier. Jeg har tidligere foreslaaet 100 Rdr. pr. Stk., og jeg troer, at vi ved denne Fremgangsmaade kunne faae gode jydske hingste, og endelig ogsaa gode jydske Handelsheste. - Skulde dette Forslag finde Randers Amts hesteopdrætteres Bifald, da var det ønskeligt, at det kunde sættes i Gang jo før jo Hellere. Ingen vil vist undslaae sig for aarlig at betale til slig en vigtig Sag 1 Rdr.; thi Pengene blive jo i Amtet, og med disse forbedres Amtets hesteavl
M. L. Nathanson.
(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende. 30. oktober 1860)
Død 1862
Bekjendtgjørelser.I Nat Kl.. 11½ kaldte Herren min kjære Mand, forhenv. Kjøbmand i Randers Michael Leonard Nathanson, 67½ Aar gl., efter at han omtr. det sidste halve Aar havde vært sengeliggende. I den lange Aarrække, 45 Aar, Gud forundte os at leve sammen, var han mig altid, selv under de haarde Prøvelser, der saa ofte tilskikkedes os, en kjærlig og omhyggelig Ægtefælle. Af vore 9 børn leve kun 4, hvoraf de 3 i Brasilien.
Randers, den 10de Juli 1862.
Louise Sophie Nathanson,
født Bonnefang.
(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende. 12. juli 1862)
Forrige Hestehandler M. L. Nathansen, en af de flere uheldige Personer, Kong Christian den Ottende i sin Tid tog sig af, har nu ifølge "Randers Avis" endt sit eventyrlige Liv ved Døden.
(Fædrelandet. 14. juli 1862)
Den nylig afdøde Hestehandler M. L. Nathanson var som bekjendt en af de besynderlige Figurer, hvem Christian den VIII uden nogen i deres Begavelse liggende Grund i visse Retninger skjænkede en særlig Fortrolighed og Tillid; Kongen understøttede ham saaledes til Udgivelsen af et Blad "Korvetten Politivennen", som skulde modarbejde "Korsaren", og Nathanson søgte at vise sin Erkjendtlighed ved at opdage forskjellige Sammensværgelser. Han kom imidlertid i Konflikter med Politiet, blev erklæret for gal, og tilsidst sendtes han med Familie til Brasilien, men kom tibage igjen efter nogle Aars Forløb og har siden gjentagne Gange mindet Offentligheden om sin Tilværelse. I Kjøbenhavn vil man ikke have glemt det Vædderidt, han for ikke mange Aar siden foretog eller annoncerede at ville foretage med sin Knabstruphingst "Mikkel", men som kun tjente til at fremkalde Latter paa hans Bekostning, da "Mikkel" blev kjed af det paa Halvvejen og trods Pidsk og Sporer vendte om med sin Rytter. Han har skrevet flere Smaating uden Værd, saaledes sin Biografi, en Beretning om sine Lidelser og Forfølgelser og nogle "hist vigtige Oplysninger for enhver Hestekjende," der fortrinsvis udmærkede sig ved den forholdsvis meget høje Betaling som forlangtes for dem (Rand. Av.)
Den nylig afdøde Hestehandler M. L. Nathanson var som bekjendt en af de besynderlige Figurer, hvem Christian den VIII uden nogen i deres Begavelse liggende Grund i visse Retninger skjænkede en særlig Fortrolighed og Tillid; Kongen understøttede ham saaledes til Udgivelsen af et Blad "Korvetten Politivennen", som skulde modarbejde "Korsaren", og Nathanson søgte at vise sin Erkjendtlighed ved at opdage forskjellige Sammensværgelser. Han kom imidlertid i Konflikter med Politiet, blev erklæret for gal, og tilsidst sendtes han med Familie til Brasilien, men kom tibage igjen efter nogle Aars Forløb og har siden gjentagne Gange mindet Offentligheden om sin Tilværelse. I Kjøbenhavn vil man ikke have glemt det Vædderidt, han for ikke mange Aar siden foretog eller annoncerede at ville foretage med sin Knabstruphingst "Mikkel", men som kun tjente til at fremkalde Latter paa hans Bekostning, da "Mikkel" blev kjed af det paa Halvvejen og trods Pidsk og Sporer vendte om med sin Rytter. Han har skrevet flere Smaating uden Værd, saaledes sin Biografi, en Beretning om sine Lidelser og Forfølgelser og nogle "hist vigtige Oplysninger for enhver Hestekjende," der fortrinsvis udmærkede sig ved den forholdsvis meget høje Betaling som forlangtes for dem (Rand. Av.)
(Ribe Stifts-Tidende. 17. juli 1862)
Eftermæle
Petersen, Nis (f. 1897) Gale Nathansen : en Viborg-Skikkelse / udgivet af Biblioteksforeningen for Viborg og Omegn. - 1946. - 33 sider : ill.
Thomsen, Rudi: Den almindelige værnepligts gennembrud i Danmark. Gyldendal, 1949, s. 94-96.
(Omtaler Isaac Nathansens forslag til værnepligt. Slutningen lyder således:)Men Nathansen var en enlig svale, og - som det også fremgår af mange snurrige enkeltheder i hans forslag - uden tvivl sindssyg. Det var "den gale Nathansen", som ville belære den høje kommission af militære fagmænd om, hvorledes Danmarks forsvar burde indrettes!
Helge Toldberg: Goldschmidt og Kierkegaard
I: Festskrift til Paul V. Rubow : 1896 - 9. januar - 1956 : fra fagfæller og elever. Redaktion: Henning Fenger ... et al.. Gyldendal, 1956, s. 222f.Inger Johannesen: Jøderne i Randers. Kulturhistorisk Museum Randers Årbog 1998: Artiklen nævner ikke Nathanson, men kan være nyttig som baggrundsmateriale til jødernes forhold i Randers på hans tid.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar