Begravelser paa Vestre Kirkegaard. (Efterskrift til Politivennen)

Først Kapellet. 

Denne bygning er udelukkende opført af træ, er lav, uden ventilation, og består af 3 rum. I det største rum, som ligger i midten af bygningen, stables alle lig ind, og somme tider er her så fuldt af lig, at der kun er en smal passage til overs til folk.

Selve begravelserne finder sted fra et af de to mindre rum på hver side af “oplagsstuen".

Når en begravelse skal foregå, må altid de nærmeste pårørende til liget selv  transportere dette fra “oplagsstuen" til det rum, hvor præsten står og taler.

Det ville absolut være på sin plads at begravelsesvæsenet sørgede for at liget når følget kommer, står i det rum, hvor præsten holder sin tale, for den ulidelige stank, der hersker inde i “oplagsstuen", er noget af det styggeste man kan tænke sig.

Dagligt foregår der ikke under en halv snes begravelser fra dette kapel, som i udseende både ud- og indvendig er simpelt og smagløst.

Den forretning, som begravelsesvæsenet her gør, kaster vist så meget af sig at der for længe siden kunne være råd til at bygge et nyt kapel.

****

Den 24. marts 1860 stadfæstede Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet “forskellige

bestemmelser angående begravelsesvæsenet i København", hvorefter det “store” kapel på Assistens Kirkegård til en begravelse koster 12 kr. og det “lille" kapel samme sted 4 kr., hvorimod kapellet på Vestre Kirkegård betales med 3 kr.

Skulle denne billige og ensartede betaling på Vestre Kirkegård være årsag til, at kommunen ikke sørger for et tidssvarende kapel derude?

Nej, begravelseskontoret har måske størst fortjeneste af Vestre Kirkegård, idet der i de samme bestemmelser angående begravelsesvæsenet hedder om linjebegravelser, at “fra 1. maj 1880 foregår alle linjebegravelser på Københavns Vestre Kirkegård". For jord til et linjegravsted derude betales for en voksen 14 Kr., for et barn under 12 år 8 Kr. 

Skal et lig i frijord, lyder bestemmelseme på at “de, der igennem distriktsforstanderne oplyser, at de er ubemidlede og ude af stand til at betale for et gravsted, kan erholde jorden uden betaling, og erlægger i så fald kun det halve af de for kirkegårdskapel og ligbæring fastsatte takster. Men ved hver begravelse erlægges stedse særlig 50 øre, som tilfalder klokkeren for at indføre dødsfaldet i kirkebogen". Og endelig hedder det med hensyn til frijordsbegravelser, at “for en  sådan gravs gravning og tilkastning betales 2 kr. for en voksen og 1 kr. for et barn under 12 år". (!)

Man ser altså heraf at enten det er linjebegravelser eller frijordsbegravelser som foregår på Vestre Kirkegård, skal man altid stå med penge i hånden på begravelseskontoret, og de 4 Kr., en frijordsbegravelse koster derude, er nok det der tjenes bedst på.

Hvem har ikke set den store åbne grav på Vestre Kirkegård, som måler mindst et halvt hundrede alen i længden og en halv snes alen i bredden? Kiste ved siden af kiste, voksne og børn mellem hverandre, ikke en tomme plads imellem dem, og kniber det rigtig en gang med plads til dem alle i denne faldgrube, sættes et barnelig uden betænkning ovenpå voksent lig. Er denne åbne grav endelig fyldt med lig, kastes den til, nummerpæle sættes ned i passende afstand fra hinanden, og folk pynter på den grav, de får nummer til, og de har ret over den i 20 år, da de har været med til at betale 2 Kr. “for en sådan gravs gravning og tilkastning" (!), -  og der var mange med om den samme grav, men den var også stor, og har noget givet begravelseskontoret en god fortjeneste den dag, så er det - - frijorden.

Noget uhyggeligere end at møde til begravelse en varm sommerdag i kapellet på Vestre Kirkegård for at nedsænke et lig i frijords-kulen, kan ikke let overgå nogen.

Her trænges til forandring, og Magistraten må se at komme til erkendelse af, at de her påviste ulemper trænger til at afhjælpes hurtigst muligt.

(Social-Demokraten 5. juli 1888.)