I går formiddags kl. 11:30 fandt den højtidelige indvielse sted i det store kapel i overværelse af talrige indbudte og endnu flere "tilfældige tilstedeværende". Vi noterer af forsamlingen borgmester, etatsråd Hansen, justitsråd Abrahams (af begravelsesvæsnet) en stor mængde af hovedstadens præster, borgerrepræsentanter og kommunale embedsmænd.
Kgl. konfessionarius, stiftsprovst Paulli holdt talen: Når man ellers indvier et hus, er det med mange forhåbninger og lyse drømme, men ved indvielsen af dette hus ved man på forhånd, at man kun går ind til det jordiske livs afslutning, til sorg og smerte. Dog - bygningens spir peger mod himlen og bringer på vidunderlig tavs måde den gamle hilsen til nadvergæsterne: "Hjerterne opad!" Medens mange forgæves søger trøst i den evige smertefulde natur eller i sit eget selviske, oprørte indre, vil den kristne altid kunne finde trøst i troen, som er og bliver en stille understrøm, endog under sorgens og kampens oprørte bølger. Og for den troende er døden ingen endelig afslutning. Over alle lukkede grave hvælver sig den vide himmel. Taleren sluttede med en bøn og lyste velsignelsen.
Et kor afsang under højtideligheden salmerne: "Til himlene strækker din miskundhed Gud" og "Sørger ej for dem, der sove". Sangen klag særdeles smukt. De akustiske forhold var også heldige for præstens tale.
Efter indvielsen gik de fleste indbudne en runde på den smukke kirkegård som er så rig på tiltalende udsigtspunkter. I forbigående bemærkede justitsråd Abrahams at der endnu kunne indlægges 125 tønder land til kirkegården, men selv med disse ville den, om dødeligheden i fremtiden forholdt sig efter samme skala som hidtil, blive utilstrækkelig allerede i år 1906.
Begravelserne fra de nye kapeller begynder på søndag.
(Adresseavisen, Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 16. juni 1892).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar