Da man besluttede at udvide bredden på banegraven for at genoptage togdriften, ville Statsbanerne ekspropriere land af Vestre Kirkegård. Generaldirektøren for statsbanerne, Tegner havde langs den gamle jernbanevold ladet afstikke et areal på 7 tønder land på Vestre Kirkegård med et rækværk (lægtehegn), og på hver halve alen ladet trykke et stort, sort stempel "S. A" med en krone over (statsbanernes areal). Kommunens afpæling på denne strækning var på daværende tidspunkt erstattet af et højt, levende hegn (Social-Demokraten 7. september 1895). Der var ikke foretaget nogen begravelser på dette stykke jord endnu. Det modsatte Begravelsesvæsnet sig på det kraftigste og fik nedlagt fogedforbud.
Et kuriøst forbud.
Det københavnske begravelsesvæsen ligger som bekendt for tiden i strid med jernbanevæsenet om et stykke af Vestre Kirkegård. Jernbanen har ladet 7 tønder land af kirkegården ekspropriere og vil lade dem udgrave ca. 32 fod dybt. Men kirkegården vil ikke afstå sin jord og værger sig heftigt.
I mandags mødte derfor i følge "Politiken" begravelsesvæsnet hos kongens foged og begærede forbud nedlagt for generaldirektør Tegner i hans egenskab af statsbanernes overingeniør mod at han "selv eller ved andre udgraver eller borttager nogen del af det i ekspropriationskommissionens resolution af 27. f. m. omhandlede areal af Vestre Kirkegård eller overhovedet foretager nogen som helst anden foranstaltning betræffende bemeldte grund, være sig ved indhegning eller på anden måde der står i strid med begravelsesvæsenet ejendom."
Kongens foged nedlagde forbudet for kontorchef Raben, "der blev antruffet i generaldirektørens fraværelse."
Så nu er altså begravelsesvæsnet foreløbig sikret mod at hr. Tegner tager spaden på nakken og går ud for at udgrave de 7 tønder land.
(Aalborg Amtstidende, 10. juli 1895).
Ministeren for offentlige arbejder, H. P. Ingerslev (Højre) meddelte i starten af september af det anså forbuddet for ulovlig nedlagt, jf grundlovens § 72, og at de havde givet overingeniøren for statsbaneanlæggene ordre til at foretage det nødvendige for udførelsen af jernbaneanlægget, til trods for fogedforbudet. Herefter begyndte statsbanerne at grave jorden væk til opfyldning af Kalvebodstrand.
Københavns kommune ved borgmester Hansen svarede igen med at anmode kongens foged, Birch om at anvende forordningen af 6. april 1842 til gennem politiet ved magt at opretholde et nedlagt forbud. Der var dermed opstået en strid mellem den dømmende magt (Birch) og den udøvende magt (Ingerslev).
Kongens foged søgte herefter bistand hos birkedommeren for Københavns søndre birk, Schow og forlangte at denne skulle sørge for at hans forbud blev respekteret. Klemt mellem dommer Birch og minister Ingerslev - og muligvis for at vinde tid - forlangte Schow den 6. september oplysninger hos kongens foged om hvorledes og i hvilken grad statsbaneledelsen havde overtrådt det nedlagte forbud. Schow fik den 9. september ved politiets hjælp fjernet statsbanernes lægtehegn:
Begravelsesvæsenet kontra Statsbanerne. Igaar Formiddags Kl. 9 indfandt Birkedommer U. Schow sig paa Vestre Kirkegaard ledsaget af en Fuldmægtig og en Betjent fra Søndre Birks Kontor, lidt efter kom to Betjente fra Valby til Assistance.
Birkedommeren henvendte sig til Graveren ved Vestre Kirkegaard og anmodede denne om Mandskab, der kunde foretage Fjærnelsen af Indhegningen. I Løbet af kort Tid lykkedes det at skaffe en halv Snes Graverkarle til Stedet, og paa Birkedommenrens Ordre gav de sig med en god Villie i Lag med at slaa Lægterne fra og rykke de med S. A. mærkede Pæle op.
Hele Arbejdet var tilendebragt i Løbet af en Timestid. Det fjærnede Lægtehegn lagdes i Bunke ved Indkjørselen nærmest Carlsberg-Viadukten, hvor det senere vil blive afhentet.
Skulde Statsbanernes Ingeniør gjøre Forsøg paa atter at reise Indhegningen, ville Arbeiderne blive fjærnede fra Kirkegaarden af Politiet.
(Dagens Nyheder, 10. september 1895).
"B. T." har nægtet at optage følgende, der derfor findes optaget i de andre københavnske blade:
I anledning af den i forgårs aftes i "Berlingske Tidende" indrykkede skrivelse fra Justitsministeriet til politimesteren i Søndre Birk, hvorved det kunne synes, at spørgsmålet om statsbaneanlægenes berettigelse til imod det nedlagte fogedforbud at indhegne det pågældende stykke af Vestre Kirkegård havde fundet sin i alt fald foreløbige afgørelse, er vi af Begravelsesvæsnets bestyrelse anmodede om at henlede opmærksomheden på, at afgørelsen af dette spørgsmål ingenlunde er hos administrationen alene. Der er nemlig samtidig med, at Søndre Birks politi satte sig i bevægelse for at beskytte fogedforbudet, på Begravelsesvæsnets foranledning indgivet begæring til Kriminal- og Politiretten om sagsanlæg imod overingeniøren for statsbaneanlægene til ansvar i medfør af frdn. 6. april 1842 for den formentlig begåede ulovlighed, og denne sag er hidtil kun stillet i bero af Begravelsesvæsnet, fordi man ikke ville gribe forstyrrende ind i de forhandlinger, der for tiden føres om en mindelig afgørelse af selve ekspropriationsspørgsmålet.
(Jyllands Posten 22. september 1895).
Blæksprutten: Tegning inspireret af den japansk-russiske krig: "Krigen på Vestre Kirkegård". Kampscenen adskiller sig en del fra beskrivelsen i Illustreret Tidende.
"Birkedommer Schow kom til Vestre Kirkegård eskorteret af en fuldmægtig og tre betjente. Herude på selve slagmarken, havde imidlertid forsamlet sig nogle journalister, kirkegårdsbetjente, graverkarle og lugekoner. Trafikministeriets kronede statsanliggende-pæle turde ingen formastelige lægge hånd på. Men birkedommeren gav Vestre Kirkegårds egne arbejdere ordre til at rykke alle S.A.'erne (skiltene) op med rode. Underfundigt grinende i skægget og eskorteret af valbybetjente tog de uden spor af respekt og nænsomhed fat i hegnet, ruskede pælene op, rev lægterne fra og slængte hele herligheden hen i små bunker."
J. M. V. Nellemann. Fotograf Hans Adam Christian Emil Hohlenberg. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.
Nu blandede justitsminister Johannes Magnus Valdemar Nellemann (1831-1906) sig efter anmodning fra trafikministeren og forbød birkedommer Schow at lægge hindringer i vejen for jernbanen. I slutningen af september var der forhandlinger mellem begravelsesvæsnet, ved dets chef Abrahams og formanden borgmester Hansen og på den anden siden generaldirektør Tegner og statsbaneingeniør Ernst. Borgerrepræsentationen tiltrådte 1. oktober 1895 en overenskomst med trafikministeriet og begravelsesvæsnet, hvorefter begravelsesvæsnet afstod 3 tønder land af Vestre Kirkegård for 60.000 kr. Som følge deraf bortfaldt de rejste retssager. Den endte også i Blæksputten (1895).
Sagen fik et efterspil i Landstinget (se fx Fyens Stiftstidende 9. november 1895 og Kolding Folkeblad 11. november 1895), hvor Octavius Hansen stillede forespørgsel til trafikministeren om sin indblanding i sagen. Ministrene fastholdt at de havde taget en beslutning, og at de ikke kunne tage hensyn til fogedforbud og andre forsinkelser af sagen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar