I en artikel, der handler om politistationerne i København, har "Vort Land" bragt nogle ganske interessante skildringer og billeder fra det såkaldte "Brøndstrædekvarter", som ligger midt hovedstadens hjerte og hvor dens værste udskud af bøller og forbrydere holder til. Vi gengiver et afsnit af artiklen.
Der er jo det mærkelige og for politiet heldige ved dette udskuds liv og færden, at de i en forunderlig grad er konservative i deres tilbøjeligheder. I det kvarter, hvor de en gang er sunket til bunds, bliver de boende. Den beværtning, hvor de hyppigst har uddelt og savet prygl, hvor de først er blevet anholdt, hvorfra de det fleste antal gange er blevet smidt ud; den står med et vist rosenskær over sig for dem. Her har de tilhold, i denne søle er deres hjem.
Så stærkt holder disse fyre på sentensen: "my house is my castle", at de end ikke tillade bøller fra andre kvarterer i byen at slå sig ned i deres eget. De har som sjakalerne deres "revir", hvor de ikke tåler andre; hvis et af de "kendte navne" fra "Blodkoppen" eller "Tordenfluen" i Farvergade viser sig i "Dukkehjemmet" eller "Tyskekjælderen", bliver der alvorlig "fest"!
Alle disse slagsbrødre, tiggere og flæskesjovere har som andre velrenommerede forbrydere, deres ofte meget malende øgenavne. I de to sidstnævnte kældre nævner vi blandt "stamgæsterne": "Bræddestabelen" og hans broder "Fløjtedrengen", "Peter Saft", "Gnistersmeden", Peter Ordrup", "Singlekarl", "Tyskejens" osv.
Ved siden af disse bøller, hvis liv kun er "fægteriet', d. v. s. det tilfældige tiggeri og sjov, møder samme steds en anden bande, der dog driver en profession, nemlig bondefangeriet. Herned lokker de den unge rekrut, som kommer lige hjemme fra Usserød med mad i bylten og nogle kroner i pungen, eller den lille gårdmand, der vil ind på et billigt værtshus.
En Bøllemenu.
"Tyskekjælderen" har fået dette navn efter sin indehaver, en tysker, medens "Dukkehjemmet" er opkaldt efter et fruentimmer, der har sit tilhold her, og blandt hvis specialiteter er den at være ganske overordentlig lille af vægt. Derfor kaldte de herrer hende "Dukkebarnet". Indtil fornylig hængte på væggen i "Dukkehjemmet" en plakat hvorpå læstes følgende der udmærket karakteriserer ånden hernede: "De ærede gæster anmodes om ikke at ituslå møblementet. Der står knipler bag kakkelovnen". Og bag ovnen fandt man så i nødsfald en stor samling itubrækkede stoleben!
Det er naturligvis ikke nogen særlig stor frokost - dette er for disse folk dagens eneste måltid - der bydes på i disse kældre. Som et eksempel kan vi tage frokosten i "Nordpolen", en lignende snask i Vognmagergade.
Frokosten er her 17 øre og for denne pris serveres for 2 øre yver, for 22 øre sauce, 1 pægl brændevin, et meget lille glas øl og en rundtenom rugbrød. Møblementet består af øltræer, over hvilke der ligger brædder.
Madammen bag buffeten.
Imidlertid - de 17 øre skal jo også skaffes. Og på en mærkelig, tilsyneladende noget upraktisk måde, men en måde der har vundet hævd, skaffer fyrene da de nødvendige penge til veje.
Om dagen sammentigger de her og der en del mad på køkkentrapperne, og når det så er blevet aften, stiller de i kælderen med rovet. Her sælger de det sammentiggede brød for en billig penge til madammen, der lægger det, sirlig ordnet, op på disken for eventuelle lysthavende. Dog leveres der ikke penge, men brændevin for maden, og aftenen går nu i et glad sold sammen med "R»de An", "Tæskomarie", "Hummerpigen" osv., indtil de da endelig om natten dingler afsted til logishuse, gratis-herberger eller om sommeren til Fælleden.
Ved morgengry komme de atter tilbage til kælderen og for de småpenge, de i løbet af natten - "Å, go' Herre, har De ikke lidt til en rejsende håndværkersvend?" - har "fægtet" sig sammen, køber de nu det gamle smørrebrød de solgte aftenen i forvejen tilbage! Man vil indse at dette ikke er nogen dårlig geschæft for madammen, men stillingen er jo også noget udsat. For der er øjeblikke hvor disse herrer ikke vil finde sig i nægtelse af kredit. Forleden sparkede en af bøllerne benet ver på madammen i en sådan anledning og en anden gang tog de en uhyggelig hævn over "Tyskekælderen" af lignende grunde.
Da de var blevet smidt ud, hentede de fra gården i nærheden en serie latrintønder ud og styrtede disse ned i kælderen, ad trapperne og vinduerne. Hver har sin måde at ekspedere rykkere på!
Idyllen
Dog må man ikke tro, at disse bøller slet ikke kender idyllen. Forleden opdagede nogle betjente denne på en ganske aparte måde. Man ledte efter en fyr der skulle arresteres, og om hvem man vidste, at han havde tilhold med en af de kendte bøller i Brøndstrædekvarteret. På sin jagt nåede man da dennes bopæl, et tagkammer i Aabenraa til 1½ krone om måneden. Døren var så lav at betjentene måtte krybe ind på alle fire. Og inde i hullet, hvor en gammel madras var det eneste møblement, fandt de så en 5-6 personer, der lå omkring en flaske brændevin og en kande mælk. Bøllen havde fødselsdag og havde derfor inviteret sine venner hjem til hjemmets hygge frem for Tyskekælderens elegance. Man bliver så ked af det kafeliv!
(Aarhuus Stiftstidende, onsdag den 23. marts 1898).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar