Hvem af os gyser ikke i disse Frostdage for en længere Køretur med vore Sporvogne. At sidde stille i 10 Graders Kulde er ikke alene en kold Fornøjelse, det er ikke ganske sundt for svagelige Mennesker - og de benytter jo for en væsenlig Del Sporvognene.
Vi, der er raske, foretrækker vel ofte saadan en Vinterdag at gaa, men mange Gange nøder Tiden os til at benytte Sporvognene.
Naar Publikum er pisket til at ty til disse Indretninger, var der saa ikke Grund for de rige Selskaber til at gøre noget for det Publikum der Aaret rundt er deres Kunder og fylder deres Pengekasser.
Hvad om Sporvejsselskaberne sørgede for, at der under saadanne Frostperioder som nu, blev anbragt nogle Varmeapparater i Sporvognene.
Det vil sikkert ikke være saa overordentlig vanskeligt at installere saadanne Indretninger, der jo ikke er ukendt i Udlandet.
Og vi tror heller ikke den økonomiske Side af Sagen vilde tynge Selskaberne. Hvis der var en Smule lunt i Sporvognene, vilde de naturligvis i disse Frostdage blive benyttet af mange Mennesker, der nu foretrækker at gaa for at sætte Helbredet til i den nederdrægtige Kulde.
Sporvejsselskaberne er saa velsituerede, at de ikke bør gaa af Vejen for at gøre et Forsøg med at opvarme Vognene. Det vil finde Paaskønnelse hos Kunderne og rimeligvis blive til Glæde for Aktionærerne.
(København 8. februar 1895).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar