På Udkig.
En bekendt københavner, antikvitetshandler Groonheim, hængte sig for nogle nætter siden på et hotel ude i Dragør - ingen vidste hvorfor, tilsyneladende sad han i en god forretning.
I går blev han begravet fra det mosaiske kapel på Vestre Kirkegård, og ved et uhyggeligt, meget pinligt optrin her fik man løsningen på gåden.
Hele følget sad samlet i kapellet, og præsten skulle lige til prædike. En ældre pelsklædt herre trådte i det samme ind. Han ville sætte sig på en af de bageste bænke, men nåede ikke så vidt. En ældre dame - en af den afdødes nære pårørende - var nemlig straks faret hen imod ham, havde grebet ham i kraven og slyngede ham i ansigtet den ene hæslige beskyldning efter den anden.
"Hvor vover De at komme her, elendige skurk. Er det ikke Deres skyld, at han ligger død her? Er det ikke Dem og Deres forbandede falske veksler som har bragt denne ærlige mand tiI betlerstaven. Det er Dem og Deres søn, der har lagt ham strikken om halsen ".
Den gamle herre var blevet ligbleg. Til sidst tog anklagersken ham bogstavelig talt i nakken vendte ham mod døren og førte ham ud.
Følget sad som bestyrtet. Man ventede, at hele højtideligheden var blevet aflyst, men præsten tog roligt plads ved kisten, talte om den afdødes brave, ærlige sindelag. Han havde bare ikke forstået at styre sit livs skib - andre havde bragt ham i ulykke.
*
Hvem var den gamle herre? Hvad lå der bag dette hæslige optrin? Begge spørgsmål har vi undersøgt, og de oplysninger, vi samlede, opfrisker historien om bedrageren Nathanson, som for en tid siden blev arresteret og nu henligger på 6. afdeling. Hans fader var det, som de voldsomme beskyldninger rettedes imod.
Hvorvidt han har nogen skyld i det skete, ved vi ikke, men faktisk er det, at hans søn var kommet i forretningsforbindelse med Groonheim, og i betragtning af sit fine navn havde han hos denne gjort så store "forretninger" at da han lå på sine gerninger, trak han desværre Groonheim med sig.
Sagen har vakt megen opsigt.
(Kolding Folkeblad. Ringsted Folketidende, 7. marts 1907).
Et stygt optrin skete i onsdags ved antikvitetshandler Groonheims jordefærd på Vestre Kirkegård. Da den gamle antikvitetshandler Nathanson indfandt sig for at vise den afdøde den sidste ære, spærrede en af Groonheims kvindelige pårørende vejen for ham, og i sindsforvirrede og voldsomme ord råbte hun at han og hans søn havde ruineret Groonheim og drevet denne i døden. Sluttelig gav hun ham et nakkedrag og jog ham bort.
Det pinlige optrin som foregik så hurtigt at følget ikke havde været i stand til at forhindre det, blev nu heldigvis afbrudt, og den ophidsede kvinde bragt til ro, hvorefter jordefærden gik sin rolige gang.
Af hr. Nathanson erfarer vi at han så langt fra at skylde Groonheim penge, endog havde næsten 2.000 kr. til gode ved hans død. Hvad hans søn angik, da vidste han ikke besked med hans transaktioner og betragtede dem for sig uvedkommende.
(Nationaltidende 7 marts 1907, 2. udgave. Dagens Nyheder, 8. marts 1907).
Antikvitetshandler David Wulff Groonheim døde lørdag den 2. marts. Begravelsen fandt sted onsdag den 6. marts fra Mosaisk vestre Kirkegård 4-G-6. Kranse var frabedt, i følge annoncer indrykket af Antonie Groonheim og August Groonheim. D, W. Groonheim havde forretning i Rådhusstræde 5, og boede bl.a. i Ny Vestergade 9, 2. sal og Løngangsstræde. Her reklamerede han med Empire-, rokokomøbler, sølv-, kobber-, porcelæn-, stenoldsager. I 1880erne havde han måske forretning i Lavendelstræde 15, 1. over gården. Han blev nogle og halvtreds år og oprindeligt indvandret fra Holland.
691. En Glaspokal uden Laag. (Antikvitetshandler Groonheim).
692. En Glaspokal med Frederik IV's Navnetræk. (Antikvitetshandler Groonheim).
693. En Glaspokal med Vaabenskjold og Laag. (Antikvitetshandler Groonheim).
694. En Glaspokal med indslebet "Velkommen" og med Laag. (Antikvitetshandler Groonheim).
695. En Glaspokal med Blomster. (Antikvitetshandler Groonheim).
696. En stor Pokal uden Laag. (Antikvitetshandler Groonheim).
697. Et stort Glas med slebne Blomster. (Antikvitetshandler Groonheim).
698. Sex mindre Glas. (Antikvitetshandler Groonheim).
12.231. Skåne. Liten, väl slipad skafthålsyxa af ovanlig form, med utdragen bane och djupa orneringsfåror (fig. 198»), köpt hos antikvitetshandlanden D. W. Groonheim i Köpenhamn, som uppgaf sig ha köpt den af en kringvandrande handlande, som förvärfvat den mellan Lund och Trelleborg. (KONGL. VITTERHETS HISTORIE OCH ANTIQVITETS AKADEMIENS MÅNADSBLAD. TRETTIONDE OCH TRETTIFÖRSTA ÅRGÅNGARNA. MED 85 FIGURER. 1901 och 1902.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar