En ung Hjælpe-Assistent ved et større Statskontor her i Byen er forlovet med en smuk ung Dame. Hans Opfindsomhed i at skaffe sig Fridage er ligefrem opsigtvækkende: det gaar saa tit paa, at Kollegerne med Misundelse skumler over, at han har dobbelt Gage, eftersom han kun gør Tjeneste hveranden Dag.
For ca. en Uge siden mødte han i meget nedtrykt Sindsstemning paa Kontoret. Han fortalte, at hans Forlovede var afgaaet ved Døden paa Rovsings Klinik efter en Operation.
Kondulation af alle mandlige og og kvindelige Kontorarbejdere, af hvilke de sidste særlig udtrykte deres dybe Medfølelse for den unge Mand, der næsten taarekvalt trykkede Damernes Hænder.
Selvfølgelig fik han Lov til at gaa for at ordne Begravelsen. I Forgaars oprandt Begravelsesdagen. Paa Vestre Kirkegaard skulde hun stedes til den sidste Hvile.
Fra Kontoret mødte en Deputation med en meget stor og flot Krans med Silkebaand i Dannebrogsfarver og Inskription om, at den var fra samtlige Kolleger.
Ved Kapellet stod Deputationen og smaafrøs, men der viste sig ikke noget Følge, ikke en Gang den Afdødes Forlovede gav Møde. Der gik et Kvarter, to, tre - en hel Time, men stadig ingen; Kapellet lukkedes ikke en Gang op.
Saa gik man til Graveren. Der var ingen Begravelse den Dag. Saa gik turen til Rovsings Klinik. Der var ingen kvindelig Patient død i de sidste 4 Maaneder
- Altsaa en Mystifikation - men lad ham give en Forklaring! Og i Gaar toges han i skole.
Jo, hun var virkelig død, men ganske vist i Hjemmet, og Begravelsen skete borgerligt og i al Hemmelighed. Han fik saa Kransen for at lægge den ud paa Graven.
Men tænk hvilken Frækhed, - opad Dagen blev han set paa Gaden, der gik han frank og fri med sin "afdøde" Forlovede under Armen.
(Aftenbladet (København) 30. oktober 1904).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar