Elskerinden og Hustruen strides om Mandens Lig.
København, Tirsdag.
I Søndags begravedes en kendt Sagførerfuldmægtig paa Vestre Kirkegaard under stærkt dramatiske Omstændigheder. Paa den ene Side af Graven stod den dødes Hustru med sine 9 Børn og paa den anden Side af Graven stod den dødes Elskerinde med sit Barn.
Dette er vel næppe saa sjældent i denne By, men sjældnere var de nærmere Omstændigheder ved hele Begravelsen.
Da den døde, der havde været syg i længere Tid, mærkede, at hans sidste Time nærmede sig, rejste han sig fra Sygelejet i sit Hjem og vaklede hen til sin Elskerinde, der er Niece af en Restauratør i Saesgade. Her døde han kort efter Ankomsten i Elskerindens Arme. Den ulykkelige Pige gemte Liget, anmeldte Dødsfaldet til Skiftekommissionen og bestilte Begravelsen.
Da Hustruen, som kendte Mandens Forbindelse, indfandt sig for at høre om sin Mand. fik hun den Besked, at man ikke havde set noget til ham. Elskerinden vilde saaledes have Liget for sig selv og sørge for dets Begravelse.
Dette lykkedes ogsaa, men i sidste Øjeblik fik Konen Oplysning om Begravelsen og saa stod da de to sørgeklædte Kvinder med onde Øjekast til hinanden, medens Præsten kastede de Skuffer Jord paa Kistelaaget.
I Dag har Hustruen anmeldt det passerede for Politiet, saa Striden fortsattes og atter konstateres det, at Hadet og Skinsygen rækker langt ud over Døden.
(Fredericia Social-Demokrat 13. februar 1907)
Gadenavnet er en gåde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar