I 1910 havde Asta Nielsen og Poul Reumert skabt forargelse ved deres gaucho-dans i filmen "Afgrunden". Den blev anset for vulgær. Filmen blev set af ganske mange, den blev vist omkring 600 gange. Tiden var åbenbart til "vulgære" danse, fra efteråret 1912 bredte den såkaldte Boston-dans sig.
Bostondansen forbydes i København
Vor særlige hovedstadskorrespondent skriver: Det vil glæde i vide kredse, at Københavns første politiinspektør, Theodor Petersen, i disse dage har udsendt til de offentlige danseetablissementer en meget skarpt formet tilrettevisning om, at der intet usædeligt og anstødeligt må foregå i lokalerne. Denne tilrettevisning er foranlediget ved, at der i den senere tid er blevet danset den såkaldte Bostondans på en måde, der måtte forarge selv de mest forhærdede individer.
Bostondansen kan efter dette anses for udryddet fra offentlige lokaler i hovedstaden.
Uheldigt ville det ikke være, om der ved lejlighed kunne blive våget alvorligt over, hvorledes der danses om sommeren inde på de forskellige dansepladser i Tivoli. Derinde har borgerskabets sønner og unge døtre gladeligt i sommerens løb danset "Bostondans" på ganske apachemæssig måde. Og det er en dans der ikke har været et hår bedre end den der danses på de laveste danseknejper.
(Fyens Stiftstidende, 17. oktober 1912).
I 1909 begyndte aviserne at berette om dansen i udlandet, fx Paris. I juli 1912 kom den så til Tivoli. Forbuddet gjaldt dog kun i København, og fx ikke i Nakskovs finere selskabelige foreninger. Her kaldte Lolland-Falster-Social-Demokrat-Nakskov 19. oktober 1912 dansen for "så hæslig og sjofel at de unge damers anstændighedsfølelse burde afholde dem fra at deltage i et bal hvor der danses på denne afskyelige måde."
Bostondansen.
Det københavnske politi gør rent bord.
(Fra vor korrespondent)
København, søndag.
Til trods for den københavnske politidirektørs forbud mod "Bostondansen", søgte arrangørerne af de såkaldte "Bostonaftener" alligevel i aftes at samle publikum i den mærkelige forening "Københavns selskabelige Klub".
Politiet blev selvfølgelige straks underrettet, og kl. ca. 1:30 besatte en afdeling politi under den nye energiske politiassistent Heiberg det af det stakkelse Studentersamfund forladte studenterhus, hvor "Foreningen" har til huse.
Alle indgange bevogtedes og en kommando politi trængte ind i dansesalen og i kabinetterne - i løbet af få minutter var "bulen" fuldstændig ryddet, kun garderobebetjeningen fik lov til at blive.
En række kendte navne og dårlige samvittigheder forsvandt skyndsomst - nogle ud ad vinduerne. Politiet optrådte meget energisk, men yderst hensynsfuldt, og der forefaldt ingen tumult af nævneværdig art.
Efterhånden som automobilerne med de danselystne ud på natten indfandt sig i Studiestræde blev de vist væk, men helt ud på [morgenstunden var] Studenterhuset belejret af sensationslystne.
(Fyens Stiftstidende, 21. oktober 1912)
Bostonklubben forsøgte sig herefter på Frederiksberg. I de følgende år synes også betegnelsen "vrikkedans" at vinde indpas, ikke det samme som Boston-dans, men noget lignende.
Boston grasserer atter.
Det lader til at Bostondansen går så flinkt som nogensinde. "Ekstrabl." har haft besøg af en mand der indigneret fortæller om en ny taktik Bostonitterne har lagt sig efter. Da de ikke turde sæå sig ned i samme lokale for længere tid - hvad gjorde de så? De skiftede lokale fra uge til uge. Føst om fredagen tog de beslutning om hvor lørdagens bal skulle finde sted, og så sendte de trykte meddelelser derom ud til medlemmerne af Boston-Klubben. Og da det formodentlig har knebet for dem at finde damer nok, har de tillige sendt fribilletter ud til unge piger hvis navn og adresse de på en eller anden måde har fået opspurgt.
(Roskilde Dagblad, 11. december 1912).
Ryddet danselokale.
Som så mange gange tidligere var der også i torsdags "Bostonbal" i Paghs selskabslokaler på Nørrevold i København. Hele to "foreninger" holdt bal her for deres "medlemmer". Både på første og anden sal dansedes der, og der var vel tilsammen en 500-600 mennesker til stede. Blandt disse havde der også indfundet sig nogle repræsentanter for opdagelsespolitiet. Da opdagerne skønnede at Bostondansen - som den her blev udøvet - overskred grænserne for velanstændighed, tilkaldte de politiet. Otte politibetjente og to opdagere lod ifølge "B. T." salene rømme, og formændene for de to foreninger måtte følge med på stationen.
(Kallundborg Avis, 22. april 1913).
Bostonballerne
En ordentlig afklapsning,
København fredag.
I vinter rasede den såkaldte Bostondans overalt i København. Rundt om i byens selskabslokaler blev der afholdt "private" Bostonballer, hvor den uskønne og ublufærdige amerikanske buledans dyrkedes med sveddryppende iver af en ungdom der lige havde overskredet konfirmationsalderen. Politiet var stærkt på nakken af bostonitterne. Først blev Bostondansen forbudt i alle offentlige danselokaler, og derefter skred politiet ind mod de "private" balarrangører. Et par ganske unge mennesker, kelnerne Paul Paulsen og Emanuel Petersen der havde arrangeret en række Bostonballer i Paghs lokaler og Studenterhuset, blev sat under tiltale. Nu har de fået en ordentlig afklapsning idet Paulsen er blevet idømt en bøde på 250 kr., Petersen en bøde på 160 kr. Værten er blevet dømt for nattesæde, og 4 af de ivrigste deltagere har hver fået en bøde på 80 kr.
Dermed er Bostondansens saga vistnok ude, men den har allerede fået en afløser i den argentinske "tango", der vistnok hver aften danses i Tivolis "Forum" og ikke er stort mere tiltalende.
(Skagens Avis, 7. juni 1913).
Boston.
Politiken fortæller i dag følgende:
Det stilfærdige lørdagsbal i Klampenborgs koncertsal blev lørdag aften uventet scenen for et heftigt optrin. En dame og herre der viste sig at være et uangribeligt ægtepar, begyndte til almindelig forfærdelse for de ældre i salen at danse Boston. Inspektøren, hr. Duwens, tog tyren ved hornene, lod musikken standse og anmodede parret om at forlade salen. En del af den tilstedeværende ungdom med overretssagfører W. O. i spidsen tog imidlertid parti for ægteparret, og det kom nu til et heftigt optrin mellem hr. Duwens og hr. W. O. Der faldt fra begge sider stærke ord som måske vil fremkalde et sagsanlæg, ja, man taler om en duel.
Det er glædeligt at se at man flere og flere steder modsætter sig Bostondansen ved ballerne. Denne lidet tiltalende måde at vride arme og ben på, som til tider endda kan være anstødelig grim, har i den sidste tid holdt ikke så få mennesker borte fra de dansesale hvor man ellers havde alle betingelser fora t tilbringe en både fornøjelig og behagelig aften.
Det fortjener at nævnes at et af de smukkeste baller vi længe har set her på egnen, var ballet forrige søndag i Gladsaxe konservative Forening. Men her blev Bostondansen også straks forbudt ved ballets åbning, og der vågedes strengt over at forbuddet overholdtes.
(Kjøbenhavns Amts Avis. Lyngby Avis, 28. juli 1913).
Operasanger Frederik Bruun
havde fuldt hus til sin Boston-aften på Skagens Hotel i aftes. Han applauderedes velvilligt aftenen igennem. - Vi er blevet gjort opmærksom på at vor forhåndsnotits angående Fr. Bruuns underholdning som han spøgefuld kaldte: Boston-aften a la Pinet, af enkelte ængstelige læsere er blevet opfattet som indeholdende udtryk for at vi sympatiserede med selve Boston-dansen. Herimod må vi straks værge os. Vi har absolut ikke taget parti for Boston-dansen. - Vi har anbefalet hr. Bruuns underholdning bl.a. i følgende vendinger: "Boston-aften a la Pinet averterer Fr. Bruun omstående - som om hver aften ikke var helliget Boston for tiden. En ikke-Boston-aften ville vække opsigt". Når man læser denne satire over bostdoneriet på Skagen rigtig, vil man næppe være i tvivl om vort syn på Bostondansen.
(Skagens AVis, 2. august 1913).
Børneprostitution i København.
Ødelægger "Tivoli"s Boston-dans de 13-14 års pigebørn?
I de sidste to, tre år har der, nu og da, været ført en hidsig kampagne i hovedstadspressen mod den såkaldte Bostondans, hvis faste sæde om sommeren synes at være danseetablissementerne i "Tivoli", trods alle forsikringer fra direktionen om givne forbud og forøget kontrol.
Og denne Bostondans, der naturligvis kun danses i en hæslig forvanskning og karikatur bærer da sikkert skylden for, at vi nu i realiteten har en såkaldt børneprostitution i København.
Det ligger i sagens natur, at det må holde hårdt, før man griber ind på dette område og fastslår en skamplet af så uhyggelig en art som denne.
Men - man kan ikke komme udenom de faktiske forhold længere, så vist som der mand og mand imellem tales højlydt om disse forargelige tilstande.
Bostondansen i Tivoli
Som nævnt hævder direktionen, i dette vor bys eneste store sommeretablissement, at al Bostondans på danseestraderne er forbudt.
Der findes Kontrol, som skal påse, at forbuddet ikke overtrædes o. s. v., o. s. v.
Trods dette er det et faktum, at der danses Boston, og det så selv gamle forhærdede mennesker må rødme af skam.
Piger på en 13 -14 år opfører sig i et og alt som byens værste skøger, og deres ublufærdige fremtræden er ganske utilbørligt. Nu kunne det endda være, om deres optræden indskrænkede sig til dansen alene; men dette er så langt fra.
Nej, de "angler" på en ganske åbenlys måde efter mandfolk, og man vil i den henseende kunne se mangt og meget, der nok kan få én til at gribe sig til hovedet og spørge: Hvor er vi dog henne, at noget sådant kan finde sted?
Der drives ikke så forargelig en dans på Dyrehavsbakken som på danseestraderne i "Tivoli", og hvad disse 13 -14 års pigebørn ganske åbenlyst præsterer i deres opførsel overfor mænd, nærmer sig det utrolige.
Hvad lægerne siger.
Ingen kan tale bedre med denne sag end vore læger. Det hører så at sige til dagens orden, at der rundt i venteværelserne hos vore kønslæger sidder pigebørn af den omtalte alder.
Så rædselsfulde er i virkeligheden forholdene - De skammer sig absolut ikke, siger en af vore læger, men tager det hele som den mest selvfølgelige sag i verden, og optræder med en sådan frimodighed, at den fuldstændig afvæbner en.
Vi har ofte iagttaget et par af disse småpiger. De færdes overalt i Tivoli med en så åbenlys frækhed, at man nok må spørge: Hvorfor er direktionen ikke for lang tid siden skredet ind her?
Her har så sandelig været grund nok. Ja, vi ved endog fra ganske pålidelig kilde, at enkelte af disse pigebørn udnytter de stiftede herrebekendtskaber til pengeafpresning.
Eksisterer der et børnebordel.
I overensstemmelse med hvad vi lige har skrevet, trænger den tanke sig unægtelig frem om der ikke her, et eller andet sted i byen, findes et bordel for disse små stakler, udnyttet af en eller anden gammel rufferske. Enkelte røster har påstået det, og man har endogså gået så vidt, at man har påpeget kvarteret omkring Kongens Nytorv som stedet for denne uhyggelige og skandaløse virksomhed.
Hvor meget eller hvor lidt, der ligger i disse rygter, skal vi ikke kunne sige; men vi ved, de er så stærke, at politiet må og bør undersøge forholdene snarest muligt.
Overværgerådets formand giver os ret,
Vi har i dag haft en samtale med overværgerådets formand, overretsassessor Bruun, der udtalte følgende:
- Det er min overbevisning, at sædeligheden her i byen er i en stærk nedgang. Og jeg vil godt tro, at de af Dem omtalte forhold eksisterer. Det har de gjort før; men sikkert er de værre nu. Bostondansen har sin skyld; men biografteatrene må heller ikke glemmes (??).
Så snart værgerådene er fungeringsdygtige igen, nu om nogle dage efter ferien, vil sagen blive taget op til drøftelse; for jeg er enig med Dem i at noget må dr gøres!
Black.
(Folkets Avis, 7. august 1913).
Social-Demokraten 17 august 1913 skrev at Boston-dansen nu næsten havde fortrængt al anden dans fra danselokalerne. Politiet nedlagde forbud og birkedommer Valeur gav ordre til at der skulle gås frem med bestemthed overfor den barokke dans. Forbuddet bredte sig også til provinsbyer. Dansen ser herefter ud til at være uddød af sig selv, for at blive overtaget (som antydet i en af de ovenstående artikler) af argentinsk tango.
"Boston og vrik"
En danselærer udtaler sig mod Bostondansen.
Vi bragte i går nogle interviews med forskellige foreningsformænd, hvorigennem det oplystes, at den såkaldte "Boston"-dans er forbudt på foreningsballer i Odense. Det har sikkert glædet mange, at foreningerne så resolut har taget parti mod denne grimme dans.
- "Hvad hjælper det nu," - vil mange sige - "at dansen er forbudt i foreningerne - De, der vil danse den, finder dog alligevel lejlighed, hvor de kan få deres lyst styret." - Det er selvfølgelig sikkert rigtigt, men der påtrænger sig da et nyt spørgsmål: Hvorledes kan en så plat dans, som den, der præsteres, overhovedet finde indpas på ballerne? - - Sikkert fordi den indøves på danseskolerne. Der læres den under kyndig og anset vejledning og for mange familiefædre og mødre er meddelelsen om, at "Boston" virkelig læres på danseskolerne, vel det samme som at give den blåt stempel, når den indføres i balsalen. Der er imidlertid en meget stor forskel på "Boston"-dansen i danseskolen og balsalen. Ikke så snart er eleven sluppet bort fra lærerens og lærerindens strenge kontrol før de selv finder på "forbedringer" og efterhånden udarter den egentlig smukke "Boston" sig til at blive knejpedans. - Forældrene, der overværer vridningerne, korser sig i forfærdelse; hjemme formaner de deres poder, men næste gang finder de håbefulde på nye knæk og andre pikante småting - - "man må jo følge med, tiden forlanger det!" siger de, og forældrene bøjer sig i stilhed for den store samlede overmagt.
- Faren kommer altså fra danseskolerne, selvom det selvfølgelig er ganske ubevidst.
- Man hører fx hvad danselærer Neerholt fortæller:
- "Jeg er en absolut modstander af "Boston"-dansen," siger han, - "og har aldrig indladt mig på at undervise i den. Min datter heller ikke. Jeg synes ikke man på en danseskole skal lære sine elever noget, der går mod takten. Det er dog mod alle regler for dans. Selve "Boston"-dansen er der måske intet at sige til; den kan jo danses virkelig smukt, - men den bliver bare aldrig danset smukt. Næppe har eleverne lært en smule før det udarter og de, der ikke har lært dansen under vejledning, tager så på ballerne eksempel efter dem, der kan vride sig bedst.
- Nej som sagt - jeg synes ikke den hører hjemme på danseskolen. Det er ikke ret længe siden, jeg fra et selskab på en snes personer fik anmodning om at undervise dem i "Boston", men jeg sagde nej! - Jeg vil ikke have noget med den at gøre
Vi spørger til slut
Politimester Tamm
om "Boston" vil blive forbudt på eventuelle fremtidige offentlige baller. "Jeg vil sige," udtalte politimesteren, "at jeg synes Boston er en grim dans, men offentlige baller i Odense er jo en stor tor sjældenhed, og der er vist således ingen grund til foreløbig at tage stilling til spørgsmålet."
-- Forhåbentlig vil den almindelige modstand mod Boston-dansen frugte så ,meget at den ikke mere tåles i noget ballokale i Odense!
-ste.
(Fyens Stiftstidende, 22. oktober 1913)
Bostondans
Politiet stormer Sommerlyst.
Bostondansens udøvere er utrættelige. Gang efter gang sendes de ud fra offentlige lokaler - men de finder stadig et nyt.
I aftes forsøgte de at leje en sal i Allegade, - men da værten kom under vejr med hvad den skulle bruges til, ville han naturligvis ikke have noget med "Foreningen" at gøre.
De danselystne unge mennesker lejede derefter Sommerlyst, men her mødte politiet og forhindrede dansen. Men alligevel: en halv time efter dansedes der Boston efter de nyeste noder, og politiet måtte atter skride ind.
Under det virvar der opstod, blev der stjålet en mængde overtøj.
Nu bliver der rimeligvis rejst tiltale mod et par af "Foreningens" ledere.
(Aftenbladet (København), 1. december 1913).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar