Et lille Interview med Vestre Kirkegaards Inspektør.
Kammerraad Bahnson, Inspektøren for Vestre Kirkegaard, var bortrejst omkring den 1. September, da han fejrede sit 40 Aars-Jubilæum, og derved unddrog han sig det planlagte Jubilæums-Interview. Men nu er han vendt tilbage, - i Morgen fejrer han sin 70 Aars Fødselsdag i den smukke nyopførte Inspektørbolig - og saa faar jeg ham da til at fortælle et og andet om den store Kirkegaard i de svundne 40 Aar.
Da vi, siger Kammerraaden, begyndte paa Anlæget af Vestre Kirkegaard den 1. September 1870, raadede vi over 60 Tdr. Land, som havde hørt til Bjerregaarden i Valby, Proprietær Ostenfeldts Ejendom. Senere udvidedes Arealet med 32 Tdr. Land fra Anders Nielsens Gaard - en Rest af denne Gaard er "Lykkens Minde" ud til Søndermarksvej - og hertil kom yderligere en halv Snes Tønder, som Gaardejer Ole Persen solgte til Kirkegaarden. En Del er siden gaaet fra til den katholske og den mosaiske Kirkegaard og til Statsbaneanlæg, saa at Vestre Kirkegaards samlede Areal nu udgør ca. 80 Tdr. Land. Om Udvidelser i Fremtiden bliver der næppe Tale. Der er ganske vist endnu Muligheder for Udvidelser Øst paa, men Jorden er altfor dyr til Kirkegaardsbrug.
Til at begynde med anlagde man kun halvtredie Tønde Land som Kirkegaard. Den 2. November 1870 fik dette Areal sin Indvielse ved den første Begravelse.
- Hvem var den første, der blev begravet herude ?
Det var en forhenværende Skrædder, for Resten en Svensker. Manden var fra Ladegaarden, saa det var ikke saadan nogen Standsperson. Ingen Slægtninge var til Stede, men ellers fik han saamænd et smukt Følge. Jeg husker, blandt de mange Præster, der var til Stede ved denne Kirkegaardsindvielse, Pastor Prior, og saa var der Borgmestrene Gammeltoft, Larsen og Knudsen og Raadmand, Oberst Abrahamsen. Stiftsprovst Rothe holdt Talen. Det foregik altsammen i det lille Trækapel, som vi maatte nøjes med indtil 1892.
- Hvor mange Begravelser er der foretaget herude i de 40 Aar?
Vi nærmer os stærkt de 150.000. Og nu er der kun faa Karréer, ca. 1 Td. Land tilbage, som ikke har været benyttet endnu. Der kommer vist den Tid, da man ser sig om efter ny Begravelsesplads herude, og saa maa man vel til at inddrage nogle Partier af de Haveanlæg, der særlig udmærker denne Kirkegaard. Naar Anlæget blev saa smukt, skyldes det i væsentlig Grad Oberst Abrahamsen. Tidligere begyndte man at grave, saa snart man kom indenfor Kirkegaardsporten, og der var jo ogsaa den Gang adskillige, som fandt, at vi var flotte med vore Have- og Parkanlæg herude. Saadan noget hørte ikke hjemme paa en Kirkegaard, mente man. Den smukke Høj blev anlagt allerede i Halvfjerdserne over nogle gamle Grusgrave, skønt det var smaat med Midlerne. Vi havde jo, lige indtil 1880, kun Frijordsbegravelser herude!
- Man vogter vel stadig over det Sted, hvor Resterne af Struensee og Brandt formodes at være nedgravede ?
Stedet er stadig afmærket. En hel Del Ben fra det gamle Rettersted ved Enghavevej, hvor Struensee og Brandt blev lagte paa Stejle og Hjul, - der, hvor Forsamlingsbygningen nn ligger - er nedgravet her paa Kirkegaarden, og et af Kranierne kunde nok minde om Struensees Hovedform. Men alt det kender De jo fra de "Historiske Meddelelser om København". Alle Benene blev samlede i en Trækasse, og Stedet er altsaa afmærket, saa hvis nogen skulde ønske at undersøge den Historie igen, er der ikke noget til Hinder derfor. Men man kommer vist ikke den Sag nærmere.
- Er der aldrig øvet større Hærværk paa Vestre Kirkegaard, saaledes som paa Assistens ?
Vi er heldigvis gaaede fri. For et Par Aar siden løb man med nogle Broncestole, men der er aldrig slaaet Tavler itu. Lidt Blomsterrapseri gaar der stadig i Svang. Det er ikke ret længe siden, at vi foranstaltede Klapjagt paa en velklædt Herre, der havde fyldt en stor Haandtaske med afskaarne Roser fra Gravene, han flygtede op i en Sporvogn og sprang af Vognen nede ved Jernbanelinien, men i Valby tog Politiet ham. For en Snes Aar siden havde vi Besøg af en berygtet Indbrudstyv. Medens Folk stod paa Værnedamsvejen og kiggede op mod en Skorsten, hvor man troede, at han havde gemt sig, spadserede Indbrudstyven omkring paa Vestre Kirkegaard, og her opholdt han sig et Par Dage, indtil en af Graverkarlene fattede Mistanke og henledte Politiets Opmærksomhed paa den fordægtige Person.
Men lad mig nu vise Dem det smukke Album, som jeg fik af Kirkegaardens Funktionærer og Arbejdere ved mit Jubilæum. Saa kan De selv se, hvorledes Vestre Kirkegaard har udviklet sig.
Den gamle Kammerraad rækker mig et stort Album med ældre og nyere Prospekter fra den store Kirkegaard. Og han fortæller, hvor glad han er for det Sindelag, som har foranlediget denne gave.
Det er blot kedeligt, at man bliver saa gammel, siger han og ser ud over sin Have, hvor Efteraarets brogede Flora straaler i Septemberdagens Solskin. Men se nu til Oberst Abrahamsen, men kære gamle Raadmand, der bliver 88 til Oktober. Han regner mig for et ungt Menneske, og han har selv holdt sig saa ungdommelig frisk langt op i Aarene ...
Cac.
(Nationaltidende 12. september 1910, 2. udgave).
Andreas Siegfred Bahnson (officielt Banzon 1840-1931) var graver og senere inspektør på Vestre Kirkegård. Han var ansat her fra kirkegårdens start i 1870 og indtil 1919. For historien om de forskellige Bahnson-familier, se Sven Houmøller: Slægten Bahnson, 1952. Sagt kort er han ikke i slægt med nogle af de mere kendte af samme navn. Han er begravet på Vestre Kirkegård.
Bahnson tog sin afsked i september 1919 efter 49 års tjeneste og modtog i den anledning en mægtig vase fra kirkegårdens personale som afskedsgave. Den var ledsaget af et stort billede med portrætter af kirkegårdens daværende og tidligere embedsmænd og personale. 16. juni 1916 var der et læserbrev i Folkets Avis hvori der blev klaget over manglende vedligeholdelse af kirkegården. Bahnson var dog 79 år på det tidspunkt, og pensionsmoden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar