"Kristeligt Dagblad og Kongehuset"
En usand Erklæring fra Pastor Mathiesen.
Efter at Missionen var kommen paa Kant med Kongehuset paa Grund af Frk. Esche-Affæren, begyndte den som bekendt en lidenskabelig Kamp mod de "højere Steder", hvor Missionen pludselig - efter at den selv var bleven sat paa Porten - opdagede, at der var fuldt op af Raaddenskab.
Saalænge den hellige Pastor Sørensen var Dronningens højre Haand, saalænge Indremissionens Mænd havde deres frie Spil ved Hoffet - saalænge var der ikke noget at klage paa. De fromme Herrer var de første, naar det gjaldt om at udvise det mest krybende Snobberi.
Men da Kongehuset blev Uvenner med Missionen, og Hr. Pastor Sørensen blev afskediget paa graat Papir, forandrede Situationen sig pludselig.
Den indremissionske Professor Westergaard udtalte, offentligt om Kongedømmet af Guds Naade, som de Hellige hidtil havde betegnet det som en Dødssynd at pille ved, at nu maatte man hellere se at blive af med det og indføre Republiken. Og Pastor Sørensen, der er Formand for det Aktieselskab, der ejer "Kristeligt Dagblad", begyndte i en Række Artikler systematisk at skandalisere Prins Harald.
Det hellige Blad antydede hver eneste Dag - som det nu viser sig, uden Spor af Holdepunkter - at Prins Harald havde været knyttet til Georg Petersen og havde laant Penge af ham. Dette Angreb, som Pastor Mathiesen og Pastor Sørensen gav sig til uden Skygge af Bevis, ses bedst i Belysning af den Omstændighed, at "Kristeligt Dagblad", var blandt de Blade, der først meldte sig som Vaabendrager i Kampen mod "Smudspressen". I Sandhed et nydeligt Hykleri.
Pastor Mathiesens Detektiver.
Nu er det oplyst, at det "kristelige" Blad ikke alene har givet sig til den smudsige Kampagne uden Spor af Holdepunkter, men ogsaa at Pastor Mathiesen, da det begyndte at knibe for ham og han skulde bevise de Sigtelser, han havde udslynget, greb til en saa gemen Handling som gennem lejede Privatdetektiver at udspejde Prins Harald. Det er Direktøren for et Detektivbureau, den tidligere Opdagelsesbetjent Lauritz Petersen, der har afsløret Pastor Mathiesen og hans hellige Forbundsfæller.
Efter at det nemlig var kommen offentligt frem, at "Kristeligt Dagblad" havde ladet Detektiver følge Prins Harald Dag og Nat - ja, at man endog var gaaet saa vidt at lade forklædte Personer trænge ind i Privatlejligheder, for at skaffe "Beviser" - meddelte Lauritz Petersen, at det ikke var fra hans Bureau, at Detektiverne var bleven leverede.
Dette gav saa Pastor Mathiesen Mod til at fremkomme med en Erklæring, der imidlertid nu viser sig at være ganske usand. Mathiesen hævdede nemlig, at han vel har engageret Detektiver til at undersøge de Forhold, der vedrørte Frk. Esche-Affæren, men at han ikke havde givet Ordre til at udspejde Prins Harald. Men desværre for den hellige Pastor rykkede nu
Lauritz Petersen
frem igen. Under en Samtale vi i Dag har haft med ham, oplyser han følgende :
"Før Pastor Mathiesen henvendte sig til det Detektivbureau, som var villig til at levere ham Spioner, henvendte Pastoren sig til mig og spurgte mig om jeg vilde være villig til at arbejde for ham. Det gjaldt om, sagde han, at udspejde Prins Haralds Gøren og Laden. Og Pastoren nævnede i denne Forbindelse ogsaa andre kongelige Personer. Jeg erklærede nu, at jeg ikke vilde arbejde med en saa smudsig Sag, og derefter forlod jeg Pastor Mathiesen.
Samtalen fandt Sted paa "Kristeligt Dagblad"s Redaktionskontor, og foruden mig var der en Medarbejder til Stede".
Der er efter dette ingen Tvivl om, at Pastor Mathiesen har søgt at redde sig fra sin sjofle Handling ved en urigtig Erklæring. Det er ikke det mindst kompromitterende for de hellige Herrer i denne Sag.
Paladsrevolution paa "Kristeligt Dagblad".
Som Følge af disse Begivenheder har der i Dag hersket den største Ophidselse og Forfærdelse paa "Kristeligt Dagblad"s Redaktion. Der er sammenkaldt til Bestyrelsesmøde i Aktieselskabet "Kristeligt Dagblad", og her vil Pastor Mathiesen tilbyde frivilligt at nedlægge Posten som Redaktør. Rimeligvis vil dette blive modtaget, men dermed turde dog ikke Skandalen være ude af Verden.
Pastor Mathiesen har jo ikke været ene om at rejse den smudsige Kampagne. Bag ham vides ganske bestemt at staa baade Pastor Sørensen - Dronningens tidligere Yndlingspræst - og en Række af Missionens ledende Mænd. Det nytter altsaa ikke de hellige Herrer at kaste Pastor Mathiesen over Bord.
Derved frelser de ikke den Skude, der bærer Navnet "Kristeligt" (!!) Dagblad!
En mand over Bord.
Overrestssagfører Bentzen, der er Medlem af Aktieselskabet "Kristeligt Dagblad"s Forretningsudvalg, har ifølge "Dbr.", trukket sig tilbage fra dette.
Skandalen Missionens Lejr.
Ekspresbrev fra Hovedstaden.
Det kompromitterede "Kristeligt Tagblad" er i fuld Opløsning. Paa Bladets Kontor sidder Pastor Mathiesen og Missionens Spidser, og ved hverken ud eller ind.
Lige siden i Gaar Eftermiddag har der været holdt Møder, der har været meget stormende, men Resultatet er, medens disse Linjer skrives, endnu ikke kendt.
Skandalen for Missionen er jo imidlertid saa stor, at der maa findes en eller anden Løsning. Det menes nu, at Bladet vil føre Krigen over i Fjendens Lejr ved at offentliggøre Navnene paa en Række sine Homoseksualister, som Bladet har faaet opsnuset gennem sine Privatdetektiver.
"Kristeligt Dagblad" indeholder i Dag en Artikel af Professor Harald Westergaard, der efter først at have gjort nogle Bemærkninger til "Politiken", "Nationaltidende" og "Berlingske Tidende", som flarpt har angrebet "Kristeligt Dagblad", fremkommer med følgende Redegørelse for Bladets Brug af Privatdetektiver :
"En Dame, der ledede "Kvindemissionen af 11. Oktober 1906", fandt Sædelighedstilstandene her i Hovedstaden saa frygtelige, at hun traadte i Forbindelse med en kvindelig Detektiv, Fru Martha Nielsen, for at faa disse Tilstande undersøgte. Kontrakten med Fru Nielsen lød paa at "undersøge Sædelighedsforholdene forskellige Steder her i Byen". Nogle af Resultaterne af denne Undersøgelse blev af Kvindemissionen overladt til Sædelighedspolitiet. Disse Oplysninger drejede sig om en Rufferske paa Østerbro, Ida Aaquist, der gennem en Aarrække har drevet sin "Forretning" uforstyrret Kort efter, at Sædelighedspolitiet havde modtaget Oplysningerne, forsvandt bemeldte Rufferske her fra Byen. De Oplysninger, der blev overgivet os, drejede sig om homoseksuelle Udskejelser blandt Soldater paa Gardehusarkaserne. For flere Aar siden havde vi gjort den daværende Forsvarsminister bekendt med, at det var os forebragt gennem Soldater, at der gik Ting i Svang med Soldater fra Gardehusarkasernen af den afskyeligste Art. Hvad der blev gjort dengang, ved vi ikke.
Men da Sagen under en følgende Forsvarsminister var taget op til Undersøgelse, lod vi efter Ministerens Opfordring de os senere tilstillede Oplysninger om Gardehusarkasernen tilflyde Politiet.
Det vil altsaa kunne ses, at vi ikke har benyttet den Viden, der kom os i Hænde gennem Detektivers Undersøgelse, til at vække Skandale eller Sensation, men at vi loyalt overgav vore Oplysninger til rette Vedkommende. Og det vil endvidere heraf fremgaa, at det kun er en løgnagtig Insinuation, at vi skulde have ladet Prins Harald udspionere ved Hjælp af Detektiver.
Man kan have forskellige Meninger om Brugen af Detektiver - om Berettigelsen og Ikke Berettigelsen - men efter vor Overbevisning kan Detektiver med Rette bruges, naar de sædelige Tilstande er saaledes, at der maa bringes Lys, og Politiet ikke har Evne til at gøre det.
Vi har benyttet os af Detektivers Undersøgelser - i denne Sag gjaldt det mange af Landets Sønners Velfærd - og vi forbeholder os i Fremtiden vor Ret til at benytte dem, om fornødent gøres.
Pastor Mathiesen er bister.
I "Kristeligt Dagblad" skriver Pastor Mathiesen i Dag saaledes:
"I Anledning af de Æreskænderier, som i den senere Tid i en Række Blade har været fremsat mod mig, skal jeg, da disse Æreskænderier alle er fremsatte paa en saadan Maade, at de paagældende ikke vil kunne rammes af Loven, herved stemple vedkommende Blades Radaktører som Personer, der nok vil udslynge ærerørige Beskyldninger, men er for fejge til at fremsætte dem saaledes, at de kan drages til Ansvar derfor."
(Kolding Social-Demokrat 10. marts 1910).
Pastor Mathiesen for Højesteret.
Da Højesteret i Onsdags begyndte sit Møde, var tilhørerpladsen overfyldt af nysgerrige, og langt ud paa Trappen stod der Masser af Mennesker, som ikke havde kunnet slippe ind. Det var aabenbart Rygtet om, at Pastor Matthiesen selv vilde tage Ordet efter sin Defensors Foredrag, som havde hidlokket de mange Tilhørere.
Defensor.
Højesteretssagfører Møldrup.
fortsatte og afsluttede sit Dagen forud paabegyndte Foredrag.
Han hævdede, at Kriminalretsdommen hvilede paa et ensidigt Udpluk af Ord og Vendinger i de Artitler, som "Kristeligt Dagblad" havde bragt. Naar man saa nøgternt paa disse, maatte man indrømme, at der ikke fandtes noget som helst i dem, der kunde opfattes som Fornærmelser mod Prins Harald eller Kongehuset. I Bladet stod der jo netop med rene Ord, at Georg Petersen- Sagen burde skaffes fuldt oplyst, for at der ikke skulde kastes Skygge paa Prinsen, og for at man kunde faa de Rygter slaaet ned, som enkelte Blade havde sat i Gang ved deres mere eller mindre direkte Antydninger om et Forhold mellem Georg Petersen og Prins Harald. Naar Matthiesen ankede over, at Oberstløjtnant Ipsen ikke var bleven afhørt i Georg Petersen Sagen, var det, fordi han vilde have Rede over Pengetransaktionerne mellem de to, og ikke, fordi han vilde beskylde Kongehusets paarørende for Homoseksualisme.
"Matthiesen krævede kun
Klarhed, Sandhed og Ret."
Udbrød Defensor, "og det er ganske utilbørligt, naar Kriminalretsdommen vil hævde, at han har insinueret, at der bestod et homoseksuelt Forhold mellem Prins Harald og Georg Petersen. Det er umuligt i "Kristeligt Dagblad"s Artikler at finde den mindste Antydning heraf."
Han fortsatte deretter den langtrukne og noget trættende Gennemgang af Artiklerne og paastod. at naar Prins Harald paa et forholdsvis sent Tidspunkt havde faaet en glædelig Oprejsning, skyldtes det først og fremmest Matthiesens ihærdige Arbejde for at faa Georg Petersen-Sagen fuldt oplyst: Mathiesen havde end yderligere understreget. Hvor fjernt det laa fra Hans Hensigt at fornærme Prins Harald, ved at optage en Erklæring i Bladet om, at Prinsen ikke havde det alleringeste med Sagen at gøre.
Efter Gennemgangen af Artiklerne vendte Defensor sig til den saakaldte
Detektiv-Affære.
Anledningen til den var "Politiken"s ganske usandfærdige Beskyldning mod Matthiesen for at have anvendt Privatdetektiver til Udspionering af Prins Haralds Privatliv.
"Politiken"s Artikler med Overskrifterne "Skyggerne og Hoffet", "Skyggernes Konge" osv. kunde være meget gode som Romanstof betragtet, men de havde ikke mindste Hjemmel i Virkeligheden. Den ene af de Detektiver, som "Politiken" bragte Interview med, havde slet ikke modtaget nogen Henvendelse fra Pastor Matthiesen eller andre angaaende den Sag, og Fru Martha Nielsen erklærede som Vidne, at ingen havde anmodet hende om at udspionere Prins Harald.
Den forhenværende Opdagelsesbetjent Lauritz Petersen var den eneste, som mente at have faaet en indirekte Opfordring til at udspionere Prinsen. Han var bleven kaldt op til "Kristeligt Dagblad"s Redaktionssekretær, Hr. Kjærsgaard, som havde anmodet ham om at skaffe Bevissager angaaende Homoseksualisterne i København. Under Samtalen skulde Hr. Kjærsaaard have udtalt, at Prins Harald var Homoseksualist. Yderligere forklarede Petersen, at Matthiesen havde været til Stede under Samtalen og af og til nikket. Desværre oplyste Petersen ikke, hvorvidt Matthiesen havde nikket paa de rigtige Steder (Munterhed). Det var imidlertid en Kendsgerning, at Matthiesen ikke havde været nærværende, medens den omtalte Ytring af Kjærsgaard faldt, og det var næppe værd at tillægge Petersens Forklaring nogen videre Betydning, da det var opIyst, at han var en nær Omgangsven af den berygtede Rufferske Ida Aaquist. I det hele taget burde man ikke tro paa Privatdetektiverne, thi det fremgik klart af Sagen, at de var løgnagtige, og hvordan kunde man fæste Tillid til saadanne Mennesker, som uden Skrupler gav Pressen Meddelelse om de Sager, de havde til Undersøgelse.
Slutningsbemærkninger.
Sluttelig udtalte Defensor, at det forbavsede ham, at Myndighederne havde valgt at slaa ned paa "Kristeligt Dagblad" i Stedet for at tage fat paa de Blade, kom fra først af havde fremsat Insinuationer imod Prins Harald og givet Anledning til de mange Rygter. Det maatte forekomme enhver rettænkende Mand uretfærdigt, at det netop skulde være Matthiesen, der kæmpede i Sandhedens og Renhedens Interesse, som skulde straffes. Matthiesen havde kun skrevet, som han havde gjort, af Kærlighed til Offentlighedens Tarv, og det var ganske urimeligt at ville kalde hans Skrivemaade strafværdig.
"Kun een Betragtning kan forsone mig med den Behandling, Matthisen har været Genstand for." udtalte Hr. Møldrup "nemlig at der gennem denne Sag er givet Prins Harald en saa eklatant Oprejsning for de Insinuationer, som andre Blade har fremsat. Jeg er glad ved, at Sagen er kommen frem for Højesterets Skranke, thi jeg tror, at man derved for Fremtiden vil være sikret imod den Slags Artikler om Hoffet, som vi har set i flere Blade i de sidste Aar. Forhaabentlig vil Pressen forstaa, at naar der skal skrives om fordærvede Hoffer, maa man gaa uden for Danmark.
Et Angreb paa Assessor Rasmussen.
De Grunde, som Forhørsdommeren (Kriminalretsassessor Axel Rasmussen) anfører for, at Matthiesen skulde have til Hensigt at fornærme Prins Harald og Hoffet, er ganske grebet ud af Luften. Det er urigtigt, at hans Artikler skulde være Udslag af Hævnfølelse for Majestætsfornærmelsessagen mod Frøken Esche, og hvad dermed staar i Forbindelse. Men det vilde i Sandhed være sørgeligt, om et Hæderligt Organ ikke skulde Have Lov til at søge en Sag oplyst, naar der fra anden Side blev indblandet et fyrsteligt Navn i den. Saa vilde vi komme ud i Slappelse og Raaddenskab - kort sagt et forfærdeligt Uføre.
Jeg er personlig imod Anvendelse af Privatdetektiver, men hvis en Mand ikke kan faa Klarhed over Forholdene paa Fordærvelsens Arnesteder uden ved Hjælp af dem, er det fuldt forsvarligt at bruge dem.
Det er ganske urigtigt, at Forhørsdommeren har taget saa haardt fat paa Matthiesen. Denne optræder jo i Forhørene saa from som en Due og viser sig at være en saa sandhedskærlig Mand. som nogen Sinde har været i Kriminalretten. Om ham bør Dommeren ikke insinuere, at han giver undvigende Svar.
Jeg skal endnu kun bemærke, at Æresfornærmelser mod Prins Harald eller Kongehuset kan ikke lægges i Artiklerne som den naturlige Forstaaelse af disse. De Mennesker, for hvem "Kristeligt Dagblad" er skrevet, kan ikke opfatte Artiklernes Indhold som Insinuationer og ikke forstaa, at der i dem rettes Beskyldninger mod nogen enkelt Person. Og jeg maa hævde, at Sigtelser mod en Prins maa fremsættes lige saa klart som Sigtelser mod en Arbejdsmand, hvis de skal have Betydning for Domstolene. Højesteret har selv fastslaaet dette under Hørups indirekte Maiestætsfornærmelsessag. Og kun Folk, som har en skiden Fantasi, kan læse noget Ærefornærmende mellem Linierne i Matthiesens Artikler.
Jeg mener, at Matthiesen bør frifindes, men skulde man endelig finde, at der var noget ærefornærmende i Artiklerne, er det en urimelig haard Straf, han har faaet, navnlig naar man ser, hvor lemfældigt der gaas til Værks overfor Smudsbladenes Skriverier."
Til sidst nedlagde Defensor Paastand om Kriminalretsdommens Omstødelse og Matthiesens Frifindelse.
Pastor Matthiesen taler.
Justitiarius R. Lassen: Ønsker tiltalte selv at tage Ordet?"
Pastor Matthiesen: "Ja!"
Han træder derefter ind i Skranken og holder følgende Tale:
"Høje Dommere!
Der er rettet alvorlige Anklager imod mig. Naar jeg tager Ordet her i Dag, er det for at hævde, at jeg i Folkets og Samfundet, Interesse har ført en Kamp, som min Samvittighed paabød mig. Jeg har hverken direkte eller indirekte ladet kongelige Personer udspionere, hverken direkte eller indirekte rettet fornærmende Sigtelser mod nogen kongelig Person. Jeg har kun gjort min Pligt som dansk Borger.
I sin Tid rettedes der en Mængde Opfordringer til mig om at optage Kampen for den danske Ungdoms Renhed og Sundhed, saa at den ikke skulde komme i Homoseksualismens Vold. Jeg tog Kampen op, og gennem de private Undersøgelser, som jeg lod iværksætte, viste det sig, at Homoseksualismen var meget udbredt, og at det værnepligtige Mandskab var Genstand for modbydelige Efterstræbelser fra lastefulde Personers Side. - Saa kom Georg Petersen- Sagen og paakaldte det danske Folks Opmærksomhed. Denne Sag var uretmæssig bleven standset, og dels af den Grund, dels fordi jeg fik at vide, at der var knyttet homoseksuelle Forhold til Sagen, ansaa jeg det for min Pligt at faa Sagen genoptaget og fuldt belyst.
Derimod maa jeg nedlægge bestemt Indsigelse imod, at jeg skal have blandet Prins Haralds Navn ind i Sagen og have iværksat en forfølgelse af ham. Noget saadant har jeg ikke gjort, men jeg har paa den anden Side ikke ment, at det var til Hinder for, at jeg tog Sagen op, at andre havde blandet Prinsens Navn i den.
Da Sagen saa blev undersøgt paa ny, viste det sig, at den var langt mere omfattende, end nogen havde ane, og det viste sig ved Undersøgelsen angaaende Homoseksualismen, at denne Last havde grebet om sig i en uhyggelig Grad. Dette fik Offentligheden at vide, og jeg anser derfor ikke mit Arbejde for at være forgæves.
Jeg skal slutte med at sige. at jeg kun har ønsket at kæmpe for, hvad der var godt og rigtigt, og at jeg har ønsket at føre Kampen saaledes, at jeg kunde forsvare min Handlemaade over for Gud og Mennesker."
Aktor replicerer ikke.
Matthiesens Tale paahørtes i aandeløs Stilhed. Da den var forbi, var Klokken halv tolv. og Retten skulde holde frokostpause. Efter denne skulde Aktor, Højesteretssagf. Dietrichson, have haft Ordet for en Replik, som var imødeset med en ikke ringe forventning. da man formodede, at han i den vilde gøre nærmere Rede for de stærke Udtryk i Aktoratet, som har foranlediget Injuriesøgsmaal fra Vekselerer Schiølers Side, og som Defensor havde henstillet til ham at tage tilbage.
Til almindelig Overraskelse traadte Hr. Dietrichson imidlertid frem i Skranken og sagde - med et næsten umærkeligt Smil og en affejende Haandbevægelse - :
"Jeg ønsker ikke at gøre Brug af min Ret til at replicere" (Stærk Bevægelse).
Dommen
Etter frokostpausen begyndte voteringen, som strakte sig over godt tre Timer. Da Klokken var fem Minutter over tre, aabnedes Dørene til Retssalen paa ny, og den talrige Menneskemængde som havde afventet Domsafsigelsen, strømmede ind. Justitiarius Nielsen rejste sig og oplæste med kraftig Røst Dommen, der havde følgende OrdIyd:
"I Henhold til de i den indankede Dom anførte Grunde, som i det væsentlige kan tiltrædes, vil den være at stadfæste, dog at Straffetiden findes at burde forkortes til 3 Maaneder.
Thi kendes for Ret:
Tiltalte Hans Ivar Frederik Carl Mathiasen eller Matthiesen bør hensættes i simpelt fængsel i 3 Maaneder. Saa udreder han og i Salarium til Aktor, Højesteretssagfører Dietrichson, og Defensor, Højesteretssagfører Møldrup, 250 Kr. til hver".
(Korsør Avis 15. april 1911)
Under pastor Mathiesen 3 måneders i Vestre Fængsel fik han tilladelse til at få en lænestol og læsestof med.
Pastor Mathiesen blev redaktør for Kristeligt Dagblad i 1904. Her kastede han sig over at "vække og rense ud" i hovedstaden, især homoseksualitet. Redaktionen støttede op om Mathiesen under hans fængselsophold. Han afsonede i celle nr. 141 hvor tidligere Alberti havde siddet. Blandt sine trosfæller blev han hyldet efter sit fængselsophold.
Den 2. april 1913 kunne Demokraten (Århus) meddele af pastor Mathiesen var fratrådt som redaktør for bladet.
Han boede Kronprinsensvej 27.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar