Soldater fra 64. (Efterskrift til Politivennen)

Et par Svogres Oplevelser

En Dragons Bedrifter.

Det var under Tilbagetoget fra Slien. Frem ad den glatte Landevej mod Flensborg bevægede 2. Regiment sig langsomt op mod Nord. Der herskede en underlig dyster Stemning overalt: thi Sult, Kulde og national Nedtrykthed satte sit Præg paa de lange, tavse Rækker. Men saa midt i Nattens hyggelige Stilhed lyder der en munter Soldatersang, som lige med et fremkalder Liv i Geledderne. Man opdager, at Sangen kommer fra en Dragon, som trækker sin Hest langs Vejgrøften. Det er udmærket, Kammerat, raaber en Officer til ham. Lad os bare faa mere af den Slags.

Noget efter er Dragonen, hvis Navn i Eskadronen er Jens Højelse, oppe paa Siden af 2. Regiments 3. Kompagni. Deri ved han, at flere af hans Bysbarn findes. Da han faar at vide, hvad Kompagni, det er, spørger han, om der ikke findes en Mand fra Højelse, hans Fødeby, i Kompagniet. Jo, det er mig svarer den tiltalte, som var hans Svoger, Peder Larsen; men denne havde rigtignok lagt sig et kraftigt Fuldskæg til, siden de sidst saas. Dragon Jens Højelse optraadte i halv Infanteriuniform, fordi der ved hans Garnison i Itzehoe havde vært Mangel paa Dragonuniformer.

Dragon Jens Højelse (x) og Frederik Skytte. Kværkeby

Paa ovenstaaende Billede ser man Jens Højelse, hvis egentlige Navn var Jens Hamen, barnefødt i Højelse ved Køge, sammen med sin gode Ven Frederik Skytte fra Kværkeby, sidstnævnte med hævet Glas.

Da Flensborg var forladt af de danske Soldater, oplevede Jens Højelse et spændende Eventyr paa Flensborg Torv. Han havde bragt en sidste Ordre til en Embedsmand der i Byen, og da de prøjsiske Husarer red ind paa Flensborg Torv, kom Jens Højelse netop ridende ud af en Gaard. Han gav sin Hest Sporen; men Skæbnen vilde, at den styrtede paa Hjørnet af Torvet. Jens kom fri af Hesten og fik den i en Fart paa Benene igen; men da han atter sætter Foden i Stigbøjlen, er to Husarer omtrent henne ved Siden af ham. De raaber, at han skal overgive sig. Nej, F - - g - - om jeg heller vil, svarede Jens, idet han kastede en tom Flaske hen i Hovedet paa den nærmeste Tysker, og i susende Galop rider han op gennem Flensborg Gader, nu og da under Sabelhugning med en af de ivrigste Husarer.

Heldigvis var Jens Højelses Hest godt til Bens, saa han red fra Tyskeren; men i næste Øjeblik peb 4 -5 Kugler om Ørene paa ham. Jens vendte sig i Farten om i Sadlen og rakte lang Næse af Fjenden, der formodentlig paa Grund af andre danske Troppers Nærhed opgav videre Forfølgelse af den raste Dragon.

Endnu for et Par Aar siden levede der i Flensborg en Borger, der kunde huske dette Optrin.

Siden kom Jens Højelse under Løjtnant M. I. R Baumanns Kommando til Aarøes Strejfkorps, kan var med at tage et Par Ulaner til Fange i Løjt Kirkeby, og under en af Ekspeditionerne var han sammen med en Dragonpatroullle siddet af, og Bidslerne var taget af Hestene, da Gaarden, hvor de var, pludselig blev omringet af fjendtlig Kavalleri. De danske Dragoner faar i en Fart Bidslerne paa Hestene, og i næste Øjeblik rider vi i flyvende Fart ud af Porten og med svingende Sabler farer de gennem den fjendtlige Rytterkæde. Der blev skudt efter dem, og en Mand blev ramt. Kammeraterne søgte at holde ham oppe; men da han sank død sammen, maatte de lade ham glide til Jorden; Hesten blev dog reddet.

Jens Højelse døde for en halv Snes Aar siden og blev begravet paa HøjeIse Kirkegaard, hvor Løjtnant Baumanns Fætter, Mastor I. R. Baumann, holdt Ligtalen, i hvilken han mindede om. hvad hans Fætter havde fortalt om Jens Højelses Bedrifter.

Hans Svoger

Peder Larsen

stod som nævnt ved 2det Regiments 3. Kompagni Han havde under den første Del af Krigen staaet ved Arnæs, og stod paa Post den Nat, Prøjserne begyndte at forberede Overgangen, idet de med Lygter undersøgte Forholdene ved Sliens Sydkyst. Det var Peder Larsen, der bragte den første Melding herom til sin Chef, som straks lod iværksætte en Undersøgelse.

I Dybbøl Skanser var 2. Regiment jo ved flere Lejligheder med, hvor det gik hedest til. Peder Larsen fortæller saaledes om Kampen Natten mellem Paaskedag og 2. Paaskedag, da han stod i Skanse 6. Han mindes en heltemodig svensk Officer, der fra Nabostansen den Nat affyrede et Par vejrettede Kardæskeskud, som i høj Grad indvirkede paa Fjenden, der var lige inde ved det ydre Pæleværk. Da Peder Larsen Dagen efter var ude i Forpostkæden, opdagede han ved en Grøft mellem vore og Fjendens Rækker et Par Lig. Der blev sendt en Parlamentær af Sted, og fra begge Sider kom der nu Soldater ud og begravede de faldne.

Naar Slesvigerne flygtede

De gamle Soldater fik ofte en Sydslesviger med sig paa Post. Da Peder Larsen en Dag kommer ud med en saadan, begyndte Slesvigeren at være saa underlig urolig, hvorfor Peder Larsen siger til ham: Hvis Du prøver paa at løbe, skyder jeg Dig ned, "Denn skal jag nok bleven", svarede Slesvigeren, og han prøvede heller ikke paa at løbe.

Fra en af de nærliggende Vagter stak dog en af. Skildvagten der skød ikke; men Peder Larsen fandt det var for galt og sendte en Kugle efter Forræderen, men om den ramte, ved han dog ikke. da Slesvigeren forsvandt bag et Hegn. En anden Slesviger løb om Natten vild i Skoven og kom mod sin Vilje tilbage til den danske Forpostkæde, hvor en tysktalende, trofast Sydslesviger fik fat i ham og afleverede ham. Desertøren fik saa Rotting af en Korporal Niels Mortensen.

Hver Gang en var flygtet, blev der straks givet nyt Feltraab. Derfor vidste Forposterne, naar nogen var stukket af.

Stormen paa Dybbøl

2. Regiment var i Dybbølstillingen den 17. April, og Peder Larsen og 5-6 Mand fra hans Sogn stod i og ved Skanse 4. Den frygtelige Nat og Formiddag med det vedholdende Bombardement fra Fjendens Side havde trættet Soldalerne meget; men da ved 10-Tiden Kanonaden pludselig hørte op, vidste enhver, at nu gjaldt det. Mellem Løbegravene og Fjenden laa et Hegn med smal Gennemgang.

Pludselig vrimler det med Prøjsere i dette "Gab". Alle som een lægger Riflen til Kinden og skyder ind i den store Mængde, som stormede frem; men for hver en, der faldt, kom der ti frem og snart spredte de sig langs Hegnet og stormede mod Skanserne og Løbegravene. Der blev, trods at Riffelkuglerne faldt som Hagel, holdt Stand lidt; men saa blev der givet Ordre til at retirere noget tilbage bag et Hegn. Men de flygtende faldt i Snesevis. Peder Larsen og 4- 5 andre blev sprængt lidt til Siden, saa de fik Plads mellem Hegnet og et Skur. Pludselig stikker et Par Prøjsere Næsen ind ved den ene Side; men med Bajonetten drev man dem bort. En Korporal Nielsen, der kommanderede over Resterne af Peder Larsens Deling, gav Ordre til ny Retræte; men pludselig ser de, at en stor tysk Styrke løber foran dem paa Tilbagetogslinien. og bag efter bem iler nye tyske Stormkolonner frem; dog pludselig vakler Tyskerne foran. Det er 20. Regiments helte, modige Bajonetangreb, som nu trænger Fjenden tilbage.

Del lykkedes en Del af de sprængte Delinger af 2. Regiment at naa frem til 20. Regiment, og saaledes kom Peder Larsen til at deltage l de gentagne stolte Bajonetangreb. Han blev tillige med 3 andre Soldater fta 2. Regiment beordret til at bære en dødelig saaret Officer fra 20. Regiment tilbage; men Officeren bøde straks efter.

Det var kun en lille Rest af 2. Regiment, der efter Kampen kunde samles paa Als: men Peder Larsen var dog blandt dem. To af hans Bysbørn var faldet i Skanserne, og en blev haardt saaret fanget af Prøjserne.

Et Varsel

Den ene af de faldnes Forældre sad om Aftenen hjemme og talte om Krigen. Pludselig siger Konen: "Nu kommer Per hjem, jeg hører hans Trin ude i Gaarden". "Saa er Per skudt", sagde Manden, og nogle Dage efter kom per ogsaa Brev om, at Per var falden i den sønderskudte Skanse 4.

- - -

Peder Larsen var forleden i L. Skensved Hotel og havde med Interesse hørt Kaptajn Søltofts levende Skildring af Kampen; men desværre for den brave gamle Veteran af Helbredshensyn ikke deltage i Veteranfesterne.

R. P. Nielsen

(Slagelse-Posten 17. april 1914).

I Østsjællands Folkeblad. Dagblad for Storehedinge-, Faxe- og Kjøgekredsen 22. april 1914 nævnes nogle andre soldater som var i 2. regiment under stormen på Dybbøl.