EN RENAISSANCE FOR RUNDETAARNDen øverste Del at Taarnet, hvor det gamle Observatorium laa, skal nu føres tilbage til sin oprindelige Skikkelse.Det gamle planetarium og instrumentresterne er restaurerede og færdige til opstilling i tårnet.
Rundetaarn, den vældige Kolos midt i Byens pulserende Liv, blev i fordums Tider taget med Storm. Der var en sand Valfart dertil, saa snart det store Bygningsværk i Efteraaret 1642 stod færdigt. Ikke alene Københavnere og Folk fra Provinsen, men ogsaa Udlændinge i Mængde strommede til for at se denne Mærkværdighed.
Siden, som Aarhundrederne svandt, faldt der mere Ro over Kolossen. Astronomerne, som havde haft deres Observatorium overst oppe i Taarnet, forlod det, og Opsynsmanden indrettede i Stedet sin lille Lejlighed deroppe, det hele blev blot en Kuriositet, som vi i Ny øg Næ besøgte.
Nu skal Rundetaarn have sin Renæssance. Der skal bringes nyt Liv indenfor de gamle Mure, hvor Fortidens Astronomer i stille, stjerneklare Nætler syslede med evige Beregninger over Himmellegemernes Færden. Og Rundelaarn skal atter faa en Attraktion, som vil skabe Valfart derop.
De mærkelige Fund i det gamle Taarn.
Det, der sker nu, har et Forspil, som ligger mere end et halvt Aarhundrede tilbage. Da gik en lille Dreng med sine Forældre hver Søndag i Rundetaarn og kiggede paa en mærkelig rund Jernskive, som fandtes anbragt øverst oppe paa en Trævæg der, hvor Snegleopgangen ophører. Den lille Dreng var nuværende Taarnurfabrikant Bertram Larsen. Paa den mystiske Skive var der malet sære Figurer og Tegn, Bjørne og Stjerner, og med bestemte Mellemrum var der aabne Cirkelrifler i Skiven. Øjensynlig fandtes her en gammel Planetskive, en Rest fra Observatoriets Tid; men dens nærmere Anvendelse var dunkel.
Bertram Larsen glemte ikke Skiven i Rundetaarn, og mange Aar senere, da han havde faaet et fint Navn som Taarnurmager i København, søgte han Inspektionen for Trinitatis Kirke om Tilladelse til at anstille nogle nærmere Undersøgelser oppe i Rundetaarn. Han fik Tilladelsen, og det lykkedes ham over Hvælvingen ved Skiven og bag en Bræddevæg i et Rum, der brugtes til Vaskerum for Kirkebetjenten, at finde to velbevarede Værker og en ligeledes velbevaret kunstfærdig 5 Fod lang Akse, som havde forbundet Værkerne og staaet i Forbindelse med Planetskiven.
Nye Undersøgelser viste, at man stod overfor en Kopi af Ole Rømers gamle Planetarium, udført af J. J. Linche i 1742 efter Tegninger og Beskrivelser af Horrebow - dog afvigende fra Originalen, som brændte i 1728, derved, at Rømer tænkte sig Skiven set fra Jorden, Linche derimod fra Solen.
Planetmaskinen er rekonstrueret.
I de følgende Aar fik Bertram Larsen omsider efter mange og besværlige forhandlinger de fundne Sager udleveret og tog dem under Behandling paa sine Værksteder i Lykkesholms Alle. For 3-4 Aar siden opnaaede han hos Magistraten en Bevilling paa 4625 Kr. til at istandsætte og forny det morsomme gamle Planetarium, og i disse Dage er han ved at fuldende Arbejdet, der saa kan afleveres med kortest muligt Varsel.
Desværre lod det sig ikke gøre at tage den gamle Planetskive i Brug, men en ny af ganske samme Udseende, men af bedre Metalkonstruktion er fremstillet, og det rigtige Horrebowske Værk sat i Forbindelse med Skiven. Et lille Urværk, som Bertram Larsen jun. har lavet som Svendestykke, driver Planetværket, og man ser i Cirkelrillerne de forskellige Planeter, Jorden, Mars, Jupiter, Venus o.s.v. dreje rundt som små blanke Messinghoveder omkring Solen i Centrum .... Maskinen fortæller Iagttageren om Legemernes evige Vandringer gennem Verdensrummet, den viser os den ene Planets proportionelle Gang mod den anden til et hvilket som helst Tidspunkt af Døgnet. Det er som at kigge Stjerne en Høstnat, hvor Himmelen er lysende fuld af Prikker .... ogsaa Ansigt til Ansigt med Planetriet bliver man ydmyg i Sindet og føler Menneskets Lidenhed.
Samtidig har Bertram larsen sat de gamle Instrument-Rester i Stand. De svære Mahogni -Staiver, hvorpaa Fortidens danske Astronomer hvilede deres Kikkerter, staar smukke og statelige opmagasineret paa hans Loft mellem gamle Urværker og Spilleværker, og den store Messingkvadrant, som er lavet efter engelsk Konstruktion, ligger pæn og blankpudset og venter paa af blive afhentet.
De paatænkte Ombygninger i Taarnet.
Før Planetmaskinen og de gamle astronomiske Instrumenter føres tilbage til Rundetaarn og opstilles i Nicherne øverst oppe, er det imidlertid Meningen at foretage forskellige indvendige Ombygninger af Taarnet, saaledes at det føres tilbage til sin tidligere Skikkelse.
Rundgangen skal fortsættes helt op - ligesom den gjorde i gamle Dage, hvilket sandsynligvis vil medføre forskellige Indgreb i Opsynsmandens Lejlighed.
Forhaabentlig vil disse Ombygninger blive foretaget inden længe, saa at de gamle Instrumenter og Planetmaskinen i sin nye Skikkelse kan komme til Ære og Værdighed paa det Sted, hvor de hører hjemme.
Under Hvælvingerne deroppe vil de minde os om, at her laa "Københavns Stjerneborg" - som Rundetaarn kaldtes i fordums Tider - og foran Planetskiven vil unge og gamle undrende standse, Slægt efter Slægt.
Clerk.
(Nationaltidende, 28. september 1926)
Op og kig i Rundetårn
En kraftig tilslutning til "Kl. 5'"s plan om folkeobservatorium på Rundetårn.KiggestjernerEn ny ære for det gamle Rundetårn.
Manden paa Raadhuspladsen
Interessen for astronomiske Fænomener er meget stor herhjemme. Man behøver blot at se den Tilstrømning, der finder Sted, naar en smart Mand stiller sig op mod en astronomisk Kikkert paa Raadhuspladsen en Sommeraften. Folk strømmer til i hundredvis for at faa Lejlighed til at "kigge Stjerner".
Denne sunde og lærerige Interesse burde kunne dyrkes under mere ordnede og officielle Former paa vort gamle Rundetaarn. Alt, hvad dertil kræves, er dette, at Taarnets øverste Afsats føres tiltage til sin oprindelige Form, og at det lille Hus, som nu staar paa Afsatsen fjærnes. Dermed vil hele Afsatsen blive en stor Flade, paa hvilken 2-3 Kikkerter kan føres frem og tiltage og stadig staa til Publikums Disposition.
Taarnet under den ny Æra,
Bladet slaar tillige til Lyd for at indrette et Musæum paa Kirkeloftet - og skriver videre:
At dette vilde kunne indrettes uden overvældende Bekostning, ja, naar Københavnernes Interesse for Astronomien tages i Betragtning, vilde man antagelig tilmed faa en saa stor Tilstrømning til Musæet og Folkeobservatoriet, at Udgifterne ved en lav Entré let kunne dækkes.
Man vilde tilmed herved have den Tilfredsstillelse, al Rundetaarn paa en Maade førtes tilbage tiI sin oprindelige Hensigt. Christian IV Pførte det, for at det skulde tjene Astronomien og -Astrologien - og benyttes som Observatorium. Indrettet som Folkeobservatorium vilde det gamle Taarn hurtigt opnaa en kolossal Popularitet blandt Københavnerne.
- - -
Det er altsammen svært hørt - og vi takker for Tilslutningen.
(Klokken 5 (København), 30. september 1926)
.
Rundetaarn.
- Hvormange?
En!
- Naa, saa har De med i Dag? sagde han. Nu skal vi jo til at rydde op her i Taarnet, og det er jeg glad for!
- Saa?
- Ja, saa kan man maaske faa Øje paa Larsen. Kender De ikke Larsen, næ, hvor skulde De osse kende ham fra. Det var før Deres Tid. Det var i 78, han gik op i Taarnet efter at vi havde vekslet et Par Bemærkninger om Vejret. Men han gik sgutte ned igen!
- Saa er han faret vild!
- Vi havde jo en Kirkebetjent, der gik og snusede i Krogene for at se om der var noget, han kunde sælge. Saa siger jeg til ham en Dag, hør Jensen, siger jeg saa, De skulde vel ikke tilfældigvis ha' set en blond Herre med Trikaalorebaand om Hatten ligge i en af Krogene?
- Næ, siger han. Men der ligger et Selskab inde i Hulningen paa femte Etage. Det kan være, at han er der imellem, siger han.
- La' ham saa bare være, siger jeg, han ha'de Abonnement, og det er rart at vide, hvor man har Abonnenterne.
- Nu har jeg forresten solgt Rundetaarn paa Roden! siger saa Jensen pludselig. Det kan ikke betale sig at sælge den i Smaadele. Det faar man ikke noget ud af.
- De har aldrig været nogen fin Mand, Jensen, siger jeg bebrejdende, og det Anstrøg af Gudelighed, De burde ha' som Kirkebetjent, har De solgt for længe siden.
Men heldigvis saa gik Jensen og faldt ned ad Taarnet før han fik Pengene, og Handelen gik tilbage. Men nu skal der altsaa ryddes op i alle Krogene, og saa glæder jeg mig til at se et Par gamle Abonnenter og Venner, der gik op en Søndag i forrige Aarhundrede, navnlig Larsen.
Saa gaar jeg op ad de spiralformede Gange, der dufter af hundredaarigt Støv, og tilsyneladende har Jensen kun faaet solgt enkelte løse dele.
Pipperup.
(Social-Demokraten, 30. september 1926)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar