Appel til Højesteret.
I "Æbeltoft Aftenblad" læses følgende: Ved den i Gaar afsagte Dom i min Sag frifandt Retten mig. hvad angaar Straffelovens 185 (Krænkelse af Blufærdighed), men fradømte mig i Henhold til Bestemmelsen i D. L. 2-11-1 (ang. Præsters særlige Levnedsforpligtelser) mit gejstlige Embede.
Da jeg absolut er uskyldig i det mig paasigtede Forhold, har jeg strax appelleret til Højesteret med den i Reteplejeloven anforte Ankegrund: urigtig Bedømmelse af Bevisernes Vægt. Den over mig i Gaar afsagte Dom er saaledes suspenderet, indtil Højestere - antagelig i Løbet af nogle Maaneder - har sagt det sidste Ord i Sagen.
Paa min Hustrus og egne Vegne beder jeg dem. der i det forløbne Aar har tænkt paa os med Venlighed og Tillid, om at bevare denne ogsaa i den kommende sidste Ventetid, idet det er vor Haab til Gud, at Sandheden omsider maa faa Lov til at sejre.
Æbeltoft, den 28. Septbr. 1922
Geo. Jul. Sick.
(Horsens Social-Demokrat, 4. oktober 1922).
Æbeltoft-Præsten.
Det har været galt før.
I Anledning af, at Pastor Julius Sick ved Vestre Landsret er dømt til at have sit Embede forbrudt, skriver "Nationaltidende": At Pastor Sick, som i 1909 under særlige Forhold blev entlediget fra sit Embede som Præst i Nr. Felding, 10 Aar efter fandt Ansættelse i Ebeltoft, kunde og burde have været undgaaet. Det er den tidligere Kirkeminister, den radikale Pastor Povlsen, som i Forening med visse kirkelige Krese i København bærer Ansvaret derfor og dermed ogsaa for den Ydmygelse, der gennem den dømte Præst er blevet Folkekirken til Del.
Der findes i Ebeltoft-Draaby-Handrup Pastorat tre Menighedsraad. Da disse hørte, at Pastor Sick var paa Tale til det ledige Kaldskapellan, hvortil der efter den gamle Menighedsraadslov ikke var Indstillingsret, henvendte de sig til Kirkeministeriet og frabad sig enstemmigt Pastor Sick, idet de udtalte, at de hellere saa Kapellaniet ubesat end besat med ham. Raadene havde det Uheld, at Protesten blev forsinket, dels ved Formandens nødvendige Bortrejse i nogle Dag, dels ved, at man ud fra en Udtalelse fra de ministerielle Kontorer havde ment at kunne regne med, at Menighedsmødet i Handrup, hvor Kapellanen har sin Virkekres, under de særlige Forhold med Pastor Sick vilde blive spurgt, før Afgørelsen faldt. Resultatet blev saa, at Kirkeminister Poulsen som Svar paa Menighedsraadenes Protest sendte Meddelelse om, at Pastor Sick var udnævnt.
Nogle Dage efter kom Hr. Povlsen til Ebeltoft og deltog i et Møde med Menighedsraadene. - Her anbefalede han varmt Pastor Sick, udtalte, at der var gjort ham skammelig uret, Og at han skulde have Oprejsning o. s. v., altsammen til Trods for, at Ministeren lige saa godt som præstestanden og Masser af andre Mennesker kendte de Forhold, under hvilke Pastor Sick i sin Tid havde maattet søge Afsked fra sit Embede i Nr Felding.
Pastor Sicks Person og tidligere Forhold var af den Beskaffenhed, at ingen Menigheds i Danmark skulde kunne tænke sig ham paatvungen som Præst imod sit Ønske. Men Ebeltoft fik ham altsaa, skønt der efter hans Udnævnelse fra indflydelsesrig Side uden for Menigshedsraadene blev gjort endnu et Forsøg paa at hindre hans Komme. Minister Povlsen, hvis Minde som en af Folkekirkens Ulykkesfugle sent vil tabe sig, stod ogsaa i denne Sag fast paa sit.
(Aalborg Amtstidende, 5. oktober 1922).
Æbeltoft-Præsten, der blev dømt fra sit Embede.
Nu skal Højesteret sige det afgørende ord.
Den 1. September 1921 rejste Kaldskapellan i Æbeltoft Georg Sicks Hustru med deres lille Pige paa en Tur til Fyn. Natten efter bankede Præstefolkenes Husbestyrerinde, Frk. Emilie Tofte, en Familie, hun kendte, op og bad om Husly. Hun var i Natkjole og erklærede, at hun var flygtet fra Kapellanboligen paa Grund af Efterstræbelser fra Præstens Side.
Der blev strax sat en Undersøgelse i Gang fra de gejstlige Avtoriteters Side. Pastor Sick nægtede, at han havde efterstræbt deri unge Pige, og det endte med, at det den 28. Marts 1922 bestemtes, at Sagen skulde undersøges og paakendes ved borgerlig Ret. Provsterne Bentzen i Mørke og Algreen-Petersen i Aalsø beskikkedes til at deltage i Undersøgelsen, eventuelt Paakendelsen.
Undersøgelsen fandt Sted ved Retten i Æbeltoft, hvor Pastor Sick bl. a. den 8 Maj nedlagde Protest imod, at Frk. Tofte aflagde Ed paa sine Forklaringer. Protesten blev dog afvist ved Kendelse, som Sick derefter begærede indanket tor højere Ret.
Men da Dommeren erklærede, at han efter Omstændighederne ikke fandt Anledning til at lade Kæremaalet have opsættende Virkning, frafaldt Sick Kæremaalet, og Frk Tofte aflagde Ed
Den 9. Avgust 1922 rejstes der ved Vestre Landsret Tiltale mod Pastor Sick for Overtrædelse af Straffelovens 185 ("Den, som ved uterligt Forhold krænker Blufærdigheden eller givet offentlig Forargelse, straffes med Fængsel paa Vand og Brød eller med Forbedringshusarbejde") samt af Danske Lov 2-11-1, jvfr. Reskript af 7. Oktober 1740.
Landsrettens Dom faldt den 27 September. Efter Frk. Toftes Optræden - saaledes som hun selv har forklaret den - fandtes der ikke Grund til at dømme tiltalte efter 185. Derimod fandtes han efter D. L. uværdig fil at beklæde Præsteembede, og han dømtes da til at .have sit Embede som Kaldskapellan for Æbeltoft og Draaby Menigheder samt sin Ret til at bære gejstlig Embedsdragt forbrudt, samt til at betale Sagens Omkostninger.
Denne Dom paakærede tiltalte til Højesteret, fordi "jeg anser Spørgsmaalet om min Domfældelse som urigtig afgjort som Følge af fejlagtig Bedømmelse af Bevisernes Vægt". Det offentlige paakærede derefter Dommen til Skade for tiltalte.
- For Højesteret nedlagde Statsadvokat Bohn Rasmussen i F. "Natt." i Gaar Paastand paa Dommens Skærpe se eller Stadfæstelse, medens Højesteretssagf. Esbern Trolle er Forsvarer.
Dommen.
Pastor Sick dømt til Embedsfortabelse.
(Privat.)
I Sagen mod Pastor Sick fra Æbeltoft har Højesteret i Dag afsagt Dom. Retten fandt, at Præstens Opførsel faldt daarlig i Samklang med hans gejstlige Værdighed, hvorfor han dømtes til Fortabelse af sit embede.
(Demokraten (Århus), 21. marts 1923).
Den fulde ordlyd af Højesteretsdommen onsdag den 21. marts 1923:
Onsdag den 21 Marts
R 389/1922. Rigsadvokaten
mod
Georg Julius Sick (Trolle),
der tiltales for Overtrædelse af Straffelovens § 185 og D L 2—11—1, jfr Reskript af 7 Oktober 1740.
Vestre Landsrets Dom af 27 September 1922: Tiltalte Georg Julius Sick bør have sit Embede som Kaldskapellan for Ebeltoft og Draaby Menigheder i Aarhus Stift samt sin Ret til at bære gejstlig Embedsdragt forbrudt. Saa udreder han og Sagens Omkostninger og derunder i Vederlag til den for ham beskikkede Forsvarer for Landsretten, Overretssagfører Ejstrup, 200 Kr.
Højesterets Dom
Den i denne Sag af Vestre Landsret afsagte Dom er paaanket dels af Tiltalte, dels af det Offentlige.
I Henhold til de i Dommen anførte Grunde
kendes for Ret:
Landsrettens Dom bør ved Magt at stande. I Salær for Højesteret betaler Tiltalte Georg Julius Sick til Højesteretssagfører Trolle 200 Kroner.
______________
Den indankede Doms Præmisser er saalydende:
Under nærværende Sag tiltales Kaldskapellan Georg Julius Sick ifølge Anklageskrift af 9 August d A til at lide Straf for Overtrædelse af Straffelovens § 185 samt D L 2—11—1, jfr Reskript af 7 Oktober 1740.
Tiltalen refererer sig til Følgende:
Torsdag Aften den 1 September 1921 var Tiltalte i sit Hjem i Ebeltoft alene med Frøken Emilie Tofte, der var Tiltaltes Husassistent, og beboede et særskilt Værelse i hans Bolig.
Under dette Samvær satte Tiltalte først i Dagligstuen senere i Spisestuen Frøken Tofte paa sit Skød, kyssede hende og befølte hende paa hendes Ben, hvorhos han to Gange opfordrede hende til at tilbringe Natten i Tiltaltes Soveværelse.
Frøken Tofte afviste dette og gik til Sengs i sit eget Værelse omkring Kl 12 Nat, men beholdt i ubestemt Uro over Tiltaltes Opførsel sit Undertøj paa i Sengen.
Kort efter kom Tiltalte ind i hendes Værelse, lagde sig først paa Knæ ved hendes Seng, krøb derefter op i denne og befølte hende paa Kroppen og mellem hendes Ben, hvorhos han udtalte: "Nu tager jeg Dem" og opfordrede hende til at »vise ham den Tillid at tage Undertøjet af.«
For at slippe bort lovede Frøken Tofte paa Skrømt at gøre dette, og da Tiltalte nu slap hende, stod hun ud af Sengen og flygtede ud af Huset, uden at lide yderligere Overlast.
Det bemærkes, at Frøken Tofte, der har haft Lejlighed til at aflægge Vidnesbyrd under Domsforhandlingen, herunder har ændret sin tidligere afgivne Forklaring derhen, at det først var, efter at hun og Tiltalte var kommet ind i Spisestuen, at Tiltalte befølte hende og da paa hendes Ben op til omtrent midt paa hendes blottede Laar, og at hun, der nu ikke vil kunne huske, hvad Tiltalte sagde til hende, da han efter hendes Forklaring befandt sig i hendes Værelse, endvidere har forklaret, at Tiltalte ved denne Lejlighed befølte hende rundt omkring paa Kroppen udenpaa hendes Undertøj, men at hun ikke erindrer, at han befølte hende mellem Benene.
Ved de af Frøken Tofte, Musiklærerinde Marie Fischer, Fru Mette Kristine Henriette Jensen, Vej assistent Hans Christian Michael Tofte og Fru Anna Bogason afgivne Forklaringer maa det uanset Tiltaltes Benægtelse anses tilstrækkelig godtgjort, at han med de Ændringer, som flyder af den af Frøken Tofte under Domsforhandlingen afgivne Forklaring, der bliver at lægge til Grund ved Sagens Paadømmelse, har gjort sig skyldig i de i Anklageskriftet beskrevne Handlinger, men idet Frøken Tofte ved sin Adfærd, derunder, at hun saavel i Dagligstuen som i Spisestuen uden Indsigelse fandt sig i Tiltaltes Behandling, der ikke var ganske kortvarig, findes at have givet Tiltalte Føje til at gaa ud fra, at hun ikke var uvillig til at taale hans Optræden, imod hvilken hun, skønt det maatte have været hende let at afværge den, heller ikke i hendes Værelse øvede nogen Modstand, vil han ikke herfor kunne anses med Straf efter Straffelovens § 185.
Derimod findes Tiltalte ved det af ham udviste Forhold at have tilsidesat Hensynet til sit Kalds Værdighed i en saadan Grad, at han i Henhold til D L 2—11—1, jfr Reskript af 7 Oktober 1740, er uværdig til at beklæde Præsteembede, og han vil derfor være at dømme til at have det ham betroede Embede som Kaldskapellan for Ebeltoft og Draaby Menigheder i Aarhus Stift forbrudt samt kendt uværdig til fremtidig at bære gejstlig Embedsdragt.
Tiltalte vil derhos have at udrede Sagens Omkostninger og derunder i Vederlag til den for ham beskikkede Forsvarer for Landsretten 200 Kr.
En af Livets Tragedier.
Præsten, der blev fradømt Kjole og Krave.
Det var en trist Sag, Pastor Sick-Affæren, Højesteret forleden havde til behandling. Den unge Pastor Sick fik, efter al være kommen hjem fra Amerika med gode Anbefalinger, Embede i Nr. Felding Men her opstod efterhaanden Gnidninger med Menigheden. Præstens ægteskab var uheldigt, og han selv led af Tuberkulose og Lupus, hvorunder han forfaldt til Nydelse af Opium og Heroin. Menigheden henvendte sig til Biskop Koch, og det Iykkedes denne at skaffe Præsten Afsked med Pension
Pastor Sick rejste til København, hvor han i flere Aar arbejdede i Menighedens Tjeneste. Han blev skilt og senere gift igen, og da det mentes at han var blevet helbredet legemligt og aandeligt, fik han Embede som Kaldskapellan i Ebeltoft. Her sker det imidlertid, at Præsten en Aften, hans Hustru er ude at rejse, forgriber sig paa Tjenestepigen.
Vestre Landsret fandt, at den unge havde haft nogen Skyld i at det var gaaet så galt, som det var, og Præsten blev derfor ikke dømt efter Straffeloven for forbrydelse mod Sædeligheden, men han fradømtes Ret ti! at have Præsteembede.
Højesteret stadfæstede altsaa Landsretsdommen.
(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende. 26. marts 1923).
Den sørgelige Historie.
Pastor Sick, Kaldskapellan i Ebeltoft, der af Højesteret er dømt fra Kjole og Krave, var i 1901-09 Sognepræst i Nr. Felding, men maatte forlade dette Embede, om end med Pension, saa dog under saadanne Forhold, at han aldrig mere burde have været Præst. Ved frivilligt Arbejde i nogle Menigheder paa Østerbro - vi skal forskaane dem for nærmere Betegnelse - lykkedes det ham dog senere at faa nogle saa glimrende Anbefalinger derfra, at Kirkeminister Poulsen imod enstemmig Indsigelse fra Menighedsraadsmedlemmeme i Ebeltoft med Anneks og Filialkirke kunde gennemtvinge hans Ansættelse i Kaldskapellaniet. Og saa fik man hele Skandalen. Hvad der her er sket, vil forhaabentlig til flere Sider være en alvorlig Advarsel for Fremtiden.
(Nationaltidende, 31. marts 1923).
Møde i Morgen
Den bekendte Pastor Sick fra Vestjylland, hvis Angreb paa Hykleriet i Indre Mission vakte saa stor Opsigt, kommer til København i Morgen efter Indbydelse af Socialdemokratisk Kvindeforening for at tale ved et stort Møde som Foreningen arrangerer i Kongens Klub, Østergade 15. Pastor Sick har givet sit Foredrag den fængslende Titel "Vi holder med Mo'r". Mødet begynder præcis Kl. 4
(Social-Demokraten, 21. december 1958).
I Danmarks Præstehistorie i Aarene 1885-1914 s. 179 under Nørre Felding og Tvis, står følgende:
24 Sept. 1901. Georg Julius Sick, f. 23 Okt. 71 i Ans, Grønbæk S., Søn af Læge Johs. Peter Henr. Joseph Reginald Louis S. og Ida Emilie Carol. Lanckow. Kom, da min Fader døde ved et Ulykkestilfælde 20 Juni 75, i Huset hos min Farfader Professor, Overlærer Ghr. Sick. Stud. Eftersl. Sk. 90; Gand. 16 Juni 96 h2 (1—h); fik 29 Okt. s. A. Tilladelse til at ord. for at blive Præst for en dansk evang. luther. Menighed i Racine Wisconsin i N. Amerika; ord. i Vor Frue K. 4 Nov.; blev 1 Marts 98 Præst for den danske Menighed i Watsonville (med Annekser Salinas og Ghualar) i det sydlige Kalifornien ved Stillehavskysten; vendte tilbage til Danmark 10 Maj 1901; entl. 14 Aug. 1909; har skr. Ak, vidste Du dog, 2. Opl., Aarh. 1908, Guds Fred og Goddag, Andagtsbog, 1912; — gift 1. G. 20 Nov. 96 i Varde m. Helga Cecilie Nielsen, f. der 24 Marts 76, Dt. af Kbmd. Hans N. og Julie Thomine Bastrup. Ægteskab oph. v. kgl. Bevill. 31 Jan. 1914; — gift 2. G. 22 Okt. 1914 i Kbh. Set. Matth. K. m. Julie Christine Hansen, f. 17 Juni 79 i Nyborg, Dt. af Fyrmester Hans Peter H. og Marie Madsen; — Faders Fætter Sgpr. Sick t. Kragelund-F.
— 26 Febr. 1910. A. C. Samson (19 Marts s. A. Tilladelse til at betragtes som ikke kaldet, se Langaa-T.-V. ord. Medhjælper).
Ved Østre Landsret den 8. oktober 1924 var der mundtlig domsforhandling bl.a. i en sag hvor fhv. pastor Georg Sick havde anlagt sag mod A/S Brdr. Nielsens Flytteforretning. Landsretten gav pastor Sick medhold og han fik en erstatning på 506 kr..
Artiklen er en del af en serie om pastor Sick, børnesagen og Indre Mission.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar