Sløret løftes for Rundetaarns-Mystiken. (Efterskrift til Politivennen)

Motiveringen for Kirkebestyrelsens protest til ministeriet - Protesten er sendt til overtilsynets d.v.s. Magistratens erklæring.

Sløret, der de første dage har tilhyllet motiverne til den overraskende protest i Rundetårnssagen, begynder nu at lettes. Det første  skridt hertil har den afgåede kirkeværge ved Trinitatis Kirke, rigsdagsstenograf Worms, foretaget ved i går at udsende en erklæring. Han oplyser heri, at han har deltaget i de to første forhandlinger om Rundetårnsplanerne, fordi han som kirkeværge anså sig berettiget dertil, men han har ikke haft noget mandat fra kirkens bestyrelse. Han har heller ikke givet kirkebestyrelsen meddelelser om forhandlingerne og de derunder fremsatte forslag, fordi han til en vis grad følte sig bundet af et af deltagerne afgivet tavshedsløfte. Videre oplyser han, at han var vidende om, at kirkebestyrelsen allerede i februar gjorde skridt til at undersøge, med hvilken hjemmel ministeriets resolution om overgangen til Magistraten af Rundetårns administration er truffet, en undersøgelse med det formål at klare, om der forelå retligt grundlag for nedlæggelse af en protest. Undersøgelsen var ikke afsluttet, da hr. Worms deltog i forhandlingerne om tårnets fremtid. 

Sluttelig meddeler hr. Worms, at han har medunderskrevet protesten til Kirkeministeriet, fordi det er hans overbevisning, at ministeriets resolution ikke er berettiget, samt at nedlæggelsen af hvervet som kirkeværge ikke rummer nogen afstandtagen til protesten, men alene skyldes sagens hele udvikling, derunder også at de i Magistraten førte forhandlinger den 13. maj uden forudgående meddelelse til kirkebestyrelsen eller hr. Worms er meddelt offentligheden.

HVAD KIRKEMINISTERIET SIGER

Næste led i opklaringen af mystikken opstår gennem en samtale, vi i aftes havde med departementschef Holbøll i Kirkeministeriet. Departementschefen havde da sat sig ind i kirkebestyrelsens protest.

- Protesten rettes som bekendt imod den afgørelse, ministeriet har truffet, hvorefter administrationen af Rundetårn og vedligeholdelsen er overdraget til Magistraten for et tidsrum af 30 år, siger departementschefen. Protesten motiveres med, at overdragelsen går kirkebestyrelsen for nær med hensyn til indtægterne af tårnet. Dernæst ved, at afgørelser, som man ikke kan blive enig med Magistraten om, skal forelægges ministeriet til beslutning. Endelig frygter man for, at overdragelsen skal føre til vanskeligheder i fremtiden, og man betragter den som et angreb på kirkens ret til tårnet.

- Hvad er ministeriets resolution baseret på?

INGEN PROTEST

- Der kom en indstilling fra Magistraten, som har overtilsynet med kirken. Magistraten havde selv ført forhandlinger med kirkebestyrelsen og kirkeværgen. Indstillingen gik ud på, at tårnet helt skulle adskilles fra kirken og overgå til kommunen. Da ministeriet sendte forslaget til erklæring hos kirkebestyrelsen, protesterede denne ikke, men udtalte kun, at den nærede betænkeligheder ved ordningen af frygt for de fremtidige følger. Derefter traf ministeriet sin afgørelse, idet man hævdede tårnet som kirkens, men overlod Magistraten den økonomiske administration, en direkte fortsættelse af den ordning, der har været gældende siden 1921, da tårnets regnskab blev adskilt fra kirkens.

Når kirkebestyrelsen nu som protestmotivering anfører økonomiske grunde, er det ikke ganske rigtigt. Den anden grund, at ministeriet skulle komme til at træffe afgørelsen, hvis kirkebestyrelsen og Magistraten ikke kan enes, er ikke vægtig, da det er en almindelig regel i lovgivningen, at ministeriet som øverste myndighed træffer afgørelse i sådanne tilfælde. Den frygt for fremtiden, kirkebestyrel/ret, da man stadig har fuld rådighed over tårnet.

Skønt der ikke tidligere er protesteret fra kirkebestyrelsen, men kun udtalt betænkelighed ved ordningen, har ministeriet dog ved denne på flere væsentlige punkter sikret kirken. Der er i resolutionen givet regler for, at brugen at tårnet ikke må genere kirken, og ministeriet har forbeholdt sig at approbere de planer, der fremsættes. Ministeriet mener at have varetaget kirkens interesser ved det, der er sket

Man kan heller ikke se bort fra, at Rundetårn er bygget som andet end kirketårn. Den almindelige mening i befolkningen vil vist være, at Rundetårn ikke er kirketårn. Rundetårn er noget andet end frelserens kirkes tårn fx. Det er ikke unaturligt, at Københavns Kommune interesserer sig for Rundetårn som et led i bybilledet. Jeg er temmelig overbevist om, at ministeriet har befolkningen bag sig, når det har lagt tårnets administration i hænderne på kommunen. Jeg tror også, kirken kan stå sig ved det. Der er en betydelig risiko forbundet med vedligeholdelsen af en så stor bygning. Desuden har Magistraten ofret betydelige midler på omordning af kirkepladsen og bygget præstebolig. At det har været til kirkens fordel, mener menighedsrådet dog vist også.

Men nu er protesten sendt til Magistraten til erklæring, ikke i egenskab af Magistrat, men i sin anden funktion som kirkens overtilsyn. Når den erklæring foreligger, vil ministeriet træffe sin afgørelse med hensyn til protesten.

W-r.

(Morgenbladet (København), 17. maj 1928).