Det første Lig. - Ligger Brandt og Struensee paa Vestre Kirkegaard? - Et Lysthus af opgravede ligkister
Vestre Kirkegård - Danmarks om ikke Nordens skønneste kirkegård - har om en god månedtid, d. 2. november, været i brug i 50 år.
Det første Lig.
På de 4 tdr. Land, som kirkegården den gang udgjorde, begravedes den dag en af samfundets stedbørn, en svensk skræder, der havde begået selvmord, han fik en fin begravelse med følge af mange kommunale spidser, og på graven sattes en granitsten, hvorpå står ordene: "Vestre Kirkegaard 2. Nov. 1870. Litra A, Linje 1 Nr. 1". Det fine nummer nåede den hjemløse aldrig i levende Live!
I Løbet af de nu henrundne 50 år er kirkegården vokset sig stor og smuk. Den omfatter nu 89 tdr. land, og ud mod Valby er der indkøbt 14 tdr. land, der skal tildannes terrasseformigt. Det er jo nemlig kernen i denne kirkegård, som de afdøde, arkitekt Hans Holm og havearkitekt Edv. Glæsel har givet den forening at natur og kunst, som gør den så smuk og egenartet, at den gør "De Dødes Have" til en skøn park, som er til glæde for enhver elsker af natur og skønhed.
Heldigvis har Vestre Kirkegård i 49 år i kammerråd Bahnson, der lige har taget sin afsked, haft en inspektør i den samme ånd. Hans gerning fortsættes nu af efterfølgeren, havebrugskandidat Skrydstrup, der sammen med overgartner Madsen og gartner Fridrichsen stadig søger at holde V. Kirkegård på det samme høje kunstneriske standpunkt.
Hertil bidrager også publikum selv, idet der - uden den monumentcensur, der er i Stockholm -
rejstes mange skønne mindesmærker over smukke grave.
Her ude ligger nu også de fleste af de i de sidste 10-15 år afdøde berømte mænd og kvinder - hvad enten de så har hørt til kunst eller videnskab, handel eller industri. Enhver, der har gået en tur på kirkegården, kan nævne bekendte og skønne gravsteder.
Herman Bangs og Peter Nansens Grave.
Underligt nok - men på to grave, der indeholder resterne af to mænd, om hvis navne der i livet stod stort gny, står der intet navn eller mindesmærke. Det er Herman Bangs og Peter Nansen. Gravene er smukke og velholdte - men anonyme. På Nansens grav henlægges der regelmæssigt hver ugedag en buket - navnløs som graven selv
Benhøjen, Struensee og Brandt?
På den ældste del af kirkegården er der en lille træ- og blomsterbevokset Høj - benhøjen kaldet. Den gemmer benene af alle de lig, der fandtes, da man sløjfede voldene og glaciet og anlagde Frederiksborggadekvarteret.
I det ene hjørne af højen står en lille brun granitsten, hvorpå kammerråd Bahnson lod indridse bogstaverne S T R og B R D. Herunder står en lille trækasse, hvori ligger nogle ben, efter sigende de sidste rester af Struensee og Brandt. De blev fundne ved udgravningen af den gamle stejlehøj. Sagkyndige undersøgte knoglerne, men enige om resultatet blev de ikke, så det er jo muligt, at det er nogle ganske almindelige forbrydere, hvis rester opbevares så omhyggeligt.
Stenen som inspektør Bahnson efter sigende fik sat op og indgraveret bogstaverne S.T.R. og B.R.D. Foto Erik Nicolaisen Høy.
Men for øvrigt går kirkegårdsbestyrelsen meget nænsom til værks overfor de lig, hvis grave
sløjfes. Hvert år sløjfes der et vist antal, som er udløbet, men de benrester, disse indeholder, spredes Ikke, som tidligere, for alle vinde, men samles omhyggeligt i en kurv og lægges en alen dybere ned i samme grav.
Lysthuset af de brugte ligkister.
Heller ikke de opgravede kister overlades til en tilfældig skæbne, men samles på et bestemt sted og opbrændes. Lige bag ved denne brændingsplads ligger nogle kolonihaver, og en dag opdagede inspektøren, at der i haverne var bygget et lysthus, på hvis sorte ydervægge der var malet flere ligesom noget falmede, gyldne palmegrene.
Det så noget mærkeligt ud, og ved nærmere eftersyn opdagede inspektøren, at lysthuset var tømret op af brædder af gamle kister, udvalgt blandt de bedste af kirkegårdens bunke. Vedkommende, der åbenbart ikke har været særlig plaget af hensynstagen, måtte selvfølgelig - til hans store fortrydelse - rive lysthuset ned.
Den der ikke rigtig vil vide indgående besked om kirkegårdens historie, vil kunne få dette af et
med mange portrætter og billeder forsynet festskrift, der udkommer om kort tid.
(Aftenbladet (København) 21. september 1920.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar