Den Slesvig-Holstenske patriotiske Forening blev dannet omkring 1845 med det formål at medvirke til almenvellets og folkedannelsens fremme i hertugdømmer, fx ved at oprette plejeskoler, industriskoler, anstalter for legemsøvelser, håndværksskoler, spiseanstalter, omvandrende læsebiblioteker, brandvæsen m.m. samt fremme fortroligheden med det højtyske sprog.
En læge i Haderslev, dr. Marcus var med i det forberedende arbejde. I den første bestyrelse sad N. H. Posselt ("directeur"), M. G. Göhlmann ("vicedirecteur"), gårdejer Joh. Friedr. Lorenzen (sekretær) og gårdejer E. E. Ladegaard (kasserer). En af foreningens modstandere var Laurids Skau. Medlemstilgangen steg efter at Christian 8. havde udgivet sit "åbne brev" den 8. juli 1846 hvor han afskrev den augustenborgske hertugslægts arvekrav, dog fortrinsvis i Sydslesvig og Holsten, mens den stagnerede i Nordslesvig.
Efter krigsudbruddet i april 1848 stod foreningen for selvstændighed både fra Danmark og Preussen og for frihed og demokrati. Krigshandlingerne synes at have lammet foreningen. og samledes kun med års mellemrum, bl. a. 21. januar 1850. Efter slaget ved Isted gik foreningen i sig selv og fik først nyt liv i 1864.
Mens den provisoriske regering formentlig havde støtte i byerne til og med Aabenraa, kom det til sammenstød i Haderslev mellem de der var loyale overfor Frederik 7. og oprørsregeringen. Haderslev var med sine dengang lidt over 6.000 indbyggere hertugdømmet Slesvigs tredjestørste by. Flensborg (17.000 indbyggere) og Slesvig By (12.000) var større. Til sammenligning havde Odense 10.000 indbyggere.
Om morgenen den 25. marts 1848 blev der hejst tyske faner i Aabenraa/Apenrade. Et selvbestaltet borgerkorps med ”jagtgeværer, pistoler og en enkelt sabel” magt bag den tysknationale omvæltning i Åbenrå.
Samme dag flygtede den kongetro Laurids Skau ud af Haderslev by til landet hvor han søgte støtte blandt gårdmændene. I Haderslev By var byens borgerskab overvejende for oprørsregeringen: Om aftenen samledes 150 oprørssympatisører i Bürgerverein. Her udråbte de et provisoriske bystyre bestående af bl.a. dr. Marcus, fabrikant Bonnichsen, købmand Kielstrup og garvermester Göhlmann. I første omgang fik man også presset det siddende byråd til en kortvarig lukning af det dansknationale Dannevirke.
Et frivilligt borgerværn som især bestod af unge mænd, patruljerede på gaden sammen med det ordinære borgerværn. Det var dog uvist hvor disse omkring 450 personers loyalitet lå. Om aftenen optrådte de loyale over for oprørsregeringen i gaderne hvor der bl. a. blev sunget Schleswig-Holstein meerumschlungen. Over for dem råbte de kongetro "ned med den provisoriske regering!” og ”leve Frederik 7.!” Dannevirkes trykkeri blev en kort overgang forseglet.
Dagen efter, den 26. marts, forsamledes tysknationale på byens torv. De to bevæbnede borgerværn dannede karré (firkantet opstilling) så de omkransede det af det tysknationale udråbte bystyre og den konservative helstatsborgmester Lassen og hans officielle byråd. Borgmester Lassen havde på forhånd opbakning fra de siddende byrådsmænd af lokale erhvervsspidser og embedsmænd. Skønt mange af dem var tysksindede, tilhørte flertallet den moderate fløj af såkaldt gammel-slesvig-holstenere, der ikke sympatiserede med de radikale tysknationale og deres rumlen med revolution. Nu skulle det afgøres om Haderslev ville støtte den slesvig-holstenske oprørsregering i Rendsborg eller kongens regering i København.
Desuden var kongens og regeringens to dage gamle svar til de slesvig-holstenske udsendinge i København netop nået frem til Haderslev. I svaret hed det, at Slesvig ganske vist skulle forenes med Danmark ved ”en fælles fri forfatning”. Men man lovede også at beskytte ”hertugdømmets selvstændighed”. Hvordan Slesvig i praksis kunne dele forfatning med kongeriget (som Ejderpolitikken indebar) og samtidigt være selvstændig (som mange slesvigere håbede), var der ikke mange, der tænkte nærmere over. Man hørte det i svaret, som man ønskede at høre, og de moderate tysksindede fik på den måde mulighed for at forblive deres konge tro. Også Slesvigs etniskdanske modstandere af Ejderpolitikken kunne føle sig tilfredse med kongens og regeringens udmelding, i hvert fald med den del, der lovede hertugdømmet selvstændighed. Borgmester Lassen stillede sig nu frem foran sit rådhus og oplæste den noget tvetydige erklæring fra København. Det fik de bevæbnede borgere på torvet til at bryde ud i leveråb for Frederik 7. Efter borgerværnsfolkenes trusler om fældede bajonetter valgte de fremmødte tysknationale skyndsomt at fortrække. Næste dag, den 27. marts, strømmede kongetro bønder ind i byen. Dannevirke blev genåbnet, og dr. Marcus og andre tysknationale tog flugten til oprørskontrollerede områder i syd. Haderslev havde standset oprørsbølgen.
Af de slesvigske Byer, der have sluttet sig til Oprørerne, er Apenrade den ivrigste. Som bekjendt er Gülich Deputeret for denne By og han har arbeidet vakkert paa at gjøre den revolutionaire Fischer, den ivrigt dansksindede Redacteur af Apenrade Ugeblad, har maattet søge sin Frelse i Flugten.
--
- Af Fyens Avis optage vi Følgende: Fra Flensborg haves Privatefterretninger indtil Løverdag Formiddag. Byens Øvrighed, Dhrr. Niemann og Callisen, have ikke underkastet sig den provisoriske Regjering. Det Jægerkorps, som fra Slesvig havde begivet sig til Flensborg, har opløst sig; Mandskabet, efter Sigende 400 Mand, er gaaet mod Nord. - En Efterretning om, at "Dannevirkes" Presse var forseglet er næppe grundet. Foran Red. Kochs Huus var stillet en Skytsvagt. Derimod have hertil ankomne Reisende fra Haderslev udsagt, at man ventede, at de derværende Schlesvigholsteinere, som igaar vilde udraabe den provisoriske Regjering. Borgemester Lassen samt Dhrr. Harzens og Holm ventedes at ville fratræde deres Bestillinger. Laur. Skau. for hvem Opholdet i Byen ikke var sikkert, har begivet sig vesterpaa. En af Lærerne ved Rødding Skole skal i Løverdags til Haderslev have bragt Efterretning om, at der i og ved Rødding var samlet 400 bevæbnede Bønder.
Med Dagsposten modtoge vi et Brev fra Laur. Skau, saalydende: Iaftes var jeg ikke længere sikker i Haderslev og maatte tagepaa Landet. Inat afsatte man Borgermesteren, og Dr. Marcus og Göhlmann udnævnte sig selv til provisorisk Regjering. - Men idag har det gamle Borgerkorps med Gevær i Haand afsat denne selvgjorte Regjering og indsat den gamle igjen, samt, da Borgermesteren oplæste Proklamationen, raabt "Kongen leve !" Altsaa har det troe Parti Magten; men Modpartiet hverver, bestikker o. s. v. Gud skal vide hvad Enden bliver. Af et andet Brev, Haderslev, Mandag Morgen Kl. 2. De Danske have endnu Magten. - Pressen igjen aabnet. - Alt i Orden.
(Flyvepposten 30. marts 1848).
"Dannevirkee" af 28de beretter om Begivenhederne i Haderslev: Efterretningen om den provisoriske Regjerings Sammentrædelse og dennes Bemægtigelse af Fæstningen Rendsborg fremkaldte i Løverdags (den 26de) stor Bevægelse blandt Slesvigholstenerne her i Haderslev. De søgte strax at faae den provisoriske Regjering anerkjendt af Byen. Om Eftermiddagen Kl. 2 konstituerede sig i et sammenkaldt Møde af flere Borgere Dhrr. Dr. Marcus, Maler Hager, Garver Göhlmann, Jernstøber Bonnichsen, Kleinsmed Drewitz, Sadelmager G. Bungartz som provisorisk Bestyrelse af Statens offenlige Anliggender og besluttede strax at gjøre Kochs Dagblade (Dannevirke og Lyna) og overhoved hans Presse uskadelig for den nye Tingenes Orden samt vaage over den offentlige Rolighed. En Time senere blev det under Trusel af Pressens Demolering forbudt Koch at lade Dagens Nummer af Dannevirke udgaae, idetmindste ikke med en deriverende Indbydelse fra Laurits Skau, som derfor blev udtaget for ikke at berøve herserne Bladets øvrige vigtige Indhold. Om Aftenen var der i Byen stærkt Røre; den provisoriske Bestyrelse havde kaldt det frivillige Borgerkorps under Vaaben, som udsendte Patrouiller gjennem Byens Gader; desuagtet trængte paa en truende Maade og under Afsyngning af "Schleswig-Holstein meerumschlungen"en talrig Skare af tydske Svende »c. med Tingskriver Dr. Meyer og Andre i Spidsen hen i Nærheden af Redakteur Kochs Huus, en anden ligesaa talrig Skare drog under Afsyngning af "Kong Christian stod ved høien Mast" og "Danmark deiligst Vang og Vænge" og Raabet: "Leve Frederik den Syvende!" "Ned med den provisoriske Regjering!" o. s. v. ligeledes gjennem Gaderne og udbragte Hurraer for Borgermesterens, Redakteur Kochs og Andre Indvaaneres Boliger. Kl. 2 om Natten indfandt sig et Medlem af den provisoriske Bestyrelse, fulgt af flere bevæbnede Borgere og en Skare af tildeels fremmede Svende, ialt c. 50 Personer, og forseglede, ikraft af en Befaling, aftvungen den retmæsige Magistrat, Kochs Presser. Imidlertid havde det frivillige Borgerkorps paa ingen Maade anerkjendt den selvgjorte Magistrat, men besluttet blot om Natten at holde Orden opret. Om Morgenen (Søndag) blev det ældre Borgerkorps (samtlige Borgere udenfor det frivillige Korps) kaldt under Vaaben og tilligemed det frivillige Korps samlet paa Torvet. Her skulde det afgjøres, om Byen vilde adlyde Kongen eller den provisoriske Regjering. Inde i den sluttede Karree stod Magistraten og den provisoriske Bestyrelse, nu forøget ved Amtsforvalter v. Kroghs og Herredsfogderne Thomsens og Kiers Tiltrædelse. Men saasnart Sagen var kommen paa Tale, lod det almindelige Raab fra Borgerne: "Bort, bort med det Provisoriske! bort med Forræderne! bort med Sk ! leve Kong Frederik den Syvende, leve vor Magistrat! Pressen fri! fri!" og da den provisoriske Bestyrelse i sin Bestyrtelse endnu syntes at nøle, raabtes: "Skal vi fade Bajonetterne?" Nu skyndte den ene efter den anden af den selvgjorte Bestyrelse sig ud af Karreen, Borgermester Lassen, Kancelliraad Harzens og øvrige Magistratsmedlemmer roste Borgernes bestemte og loyale Sindelag, erklærede, at ogsaa de vilde være Kongen troe, det gaae, hvordan det vilde, og gave strax Ordre til at aftage Seglene paa Kochs Presser. Derpaa overdroges Opretholdelsen af Byens Rolighed til begge Borgerkorpser (c. 450 Mand), hvilket ogsaa, skjøndt med megen Anstrængelse, ved Oprettelsen af en talrig Vagtstue og ved stærke natlige Patrouiller hidtil med meget Held har afværget de senere ofte gjentagne Forsøg paa at styrte de bestaaende Forhold. Samme Eftermiddag flygtede Dr. Marcus med Familie herfra sydpaa; i Hoptrup By blev han af Bønderne hilset med haanende og truende Raab. Ogsaa Kammerjunker v. Krogh er flygtet; Herredsfoged Thomsen har bragt sin Familie i Sikkerhed og staaer tilsyneladende paa Nippet til at fjerne sig.
(Fyens Stifts Kongelig ene privilegerede Adresse- og politiske Avis samt Avertissementstidende 31. marts 1848).
Foruden Dr. Marcus bleve i Haderslev paa Generalcommandoens Befaling i Søndags Postholder J. Raben, Garver M. Göhlmann og Sognefoged Erichsen i Skærrebæk arresterede og førte til Fæstningen i Nyborg. E. forsøgte, da han saae at man vilde bemægtige sig hans Person, at drukne sig, men blev indhentet og trukket op af Vandet. Dr. Marcus blev paa Transporten igjennem Colding insulteret af sammenstimlede Folk. (S. Bl.)
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 6. april 1848).
Fra Haderslev skrives i Dvk. under 22. dennes : Efter Meddelelse er Kand. Smith fra Sønderborg af den herværende kgl. Regeringskommission konstitueret som Politimester over Godserne Gram og Nybel samt Haderslev Vesteramt, med Bemyndigelse til efter Aftale med Sogneboerne, i paakommende Tilfælde at tage kvalificerede Mand til Assistance. De ved Hærens Indmarsch i Nordslesvig arresterede og til Kongeriget bragte Embedsmand og Private, ere for at fremme og fuldende Undersøgelsen, førte tilbage til Haderslev, hvor de deels hensidde i Arrest, deels imod stillet Sikkerhed tør opholde sig udenfor samme. En saadan friere Arrest nyder Amtsforvalter Harbou, Herredsfoged Bruhn, Riedefoged Riedel, Tingskriver Møller, Postholder Raben og Garver Göhlmann, imod at have udstedt en skrivtlig Revers, hvori de ved Æres og gode Rygtes Fortabelse forpligte sig til ei at forlade Byen, stedse at give Møde, naar Regeringen indkalder dem, og ei foretage Nogetsomhelst til Præjudice for Hs. Majestat Kongens Interesser. Foruden disse befinde sig her, navnlig i Arresten under Raadstuen: Borgemester Schow, Dr. Marcus, Sognefoged Erichsen og Kand. Bleichen, Sekretær hos den provisoriske Diktator Jacobsen i Slesvig; i Amtets Arresthuus befinde sig Dr. Roll og Gjæstgiver Ipsen, begge fra Lygumkloster ; endelig hensidder i Arrestlokalet i Frederiks Stiftelse (Amtshospitalet) Herredsfoged Ahlmann.
(Ribe Stifts-Avis og Avertissements-Tidende 24. april 1848).
I Tirsdags Morges kom Dr. Marcus, Dr. Roll, Student Bleichen med 5 Andre som Arrestanter til Kolding fra Haderslev, hvor de havde været i Forhør. (Bl. Av.)
(Kongelig allernaadigst privilegerede Viborg Stifts-Tidende 28. april 1848).
Af de 5 Fanger fra Slesvig, som sad arresterede i Nyborg og nylig bleve løsladte paa deres Æresord, skulle de tvende havde absenteret sig. De 4, der bleve bragte som Arrestanter til Haderslev (Schow, Roll, Ipsen og Erichsen) ere igjen bragte tibage til Nyborg, og 4 nye (Dr. Marcus, Cand. jur. Bleichen, Godseier Rumohr og Landmand Søndergaard) ere ankomne tilligemed disse. (Fyens Av.).
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 1. maj 1848)
(Af et Brev fra en Slesviger i Kbhavn). - "Løverdag Aften den 8 ds. kom vi da endelig, efter l9 Timers just ikke piilsnare Fart hertil med "Victoria" fra Svendborg. Hvor stor Deeltagelsen er for det slesvigske Nationalspørgsmaal saae jeg af den meget talrige Forsamling af Byens Folk, der havde indfundet sig ved Landingsstedet for at erfare, om der var Nyt fra Slesvig. Heraf bragte Skibet Intet, men medførte iøvrigt, foruden nogle danske Flygtninge, flere af de bekjendte Landsforrædere fra Nyborg Fæstning, nemlig Ex-Borgermester Schow fra Aabenraa, Ex-Pastor Petersen fra Hellevad, Dr. Marxus fra Haderslev, Cand. Bleichen fra Sylt, Lieutn. Mortensen, Fridrichsen, forh. Jæger hos Exhertugen af Augustenborg, I. C. Rohren, menig Jæger af 4de Jægercorps, samt Primaneren T. Hørlyck, Frivillig af Ranzau's Frikorps. Desuden Krigsfangerne Capt. Reichenbach af Tanns Korps og C. Schopp, Menig af det 20de preuss. Inf.-Reg. Mortensen er en fordums Huuslærer fra Omegnen af Haderslev. Da jeg saae Marcus, min tidligere politiske Modsætning i vort fælleds Hjem, tiltalte jeg ham saaledes, at han kunde see, at jeg var villig til at yde ham hvad Tjeneste jeg muligen kunde, men han var kold og stoisk. En gjentagen Tiltale besvarede han vel med større venlighed, men dengang blev Samtalen ved et Tilfælde afbrudt og der blev ingen Leilighed til at fornye den. Schow, hvis Holdning røbede en anstændig Deel ægte schleswigholsteinsk Impertinence, gik omkring med sin Cigar og holdt sig meest til Reichenbach, hvis Hoved, paa Grund af de Saar, han fik af Dragon Andkjær paa Jerstal Hede, endnu var Indbundet og belagt med Plastre. Hørlyck saae ud som en reen Landløber. Han er næppe mere end en Dreng af Alder og Søn af nogle Bønderfolk i Hammelev, som for at skaffe Herren en tro Tjener og sig selv Glæde i deres Alderdom, vilde lade ham læse til Præst i Haderslev Latinskole. Naturligviis maatte Udfaldet blive et ganske andet i denne Tydskhedens og Oprørets Planteskole, og da Krigen begyndte forlod H. Skolens øverste Klasse for at indtræde i Frikorpset. En smuk og glædelig Modsætning til disse Fanger dannede to ombordværende unge Bønder fra Sydslesvig, der vare flygtede fra deres Hjem ikke blot for at undgaae at slæbes til Rendsborg, men ogsaa for at tage Tjeneste i vor Hær. Deres Hjemstavn anseer jeg det for rigtigst ikke at nævne. Deres Læsere maae det være nok, naar jeg siger, at de vare fra et Sted mellem Flensborg og Slesvig, i en Egn, hvor trods 2-500 Aars Fortydskning i Regjering, Skole og Kirke, Sproget endnu er reent dansk. Boende dybt inde i Landet og medens hele Slesvig var besat af Fjenden, have de kjæmpet med Dødsfarer for at naae over til Kongeriget. Hvormange af deres Landsmænd der gribes og føres bundne til Rendsborg kunde de vistnok ikke angive, men meente dog, at det ikke var noget ringe Antal. Andre skjule sig i Skove og Moser, og atter Andre søge at undslippe til Udlandet. De to, jeg har omtalt, vare inderlig glade over deres Frelse, og haabede snart fra Kasernen, hvor de henvistes, at udgaae som dygtige danske Krigsmænd.' (F. Av.)
(Roeskilde Avis og Avertissementstidende 18. juli 1848)
Den 23. august 1848 var dr. Marcus stadig fangen, nu i København (Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 23. august 1848). Den 11. september 1848 meddelte Flyveposten at han var løsladt og nu ankommet til Hamborg. 13. oktober 1848 omtaltes han i Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende fra et borgerforeningsmøde den 5. oktober 1848 hvor man skulle beslutte om man ville sende en delegeret til et almindeligt møde i Kiel. I første omgang blev det vedtaget og dr. Marcus og garver Göhlmann blev valgt, men den 6. omgjorde en ny generalforsamling denne beslutning. I slutningen af 1848 var dr. Marcus direktør i den slesvig-holstenske patriotiske forening i Haderslev. I december 1848 udgav dr. Marcus "Meine Leiden in der dänischen Gefangenschaft."
Omkring den 9. og 10. juli 1850 flygtede dr. Marcus sammen med andre tysksindede fra Haderslev da den danske hær stod for at indtage byen. Han nedsatte sig herefter som praktiserende læge i Segeberg. Han var med på den liste over personer som kongen ikke gav amnesti til efter krigen.
Der findes en del litteratur om Haderslev. Se fx Sønderjyllands historie, fremstillet for det danske folk. Bd. 4 1805-1964.(1930-1942). Frovin Jørgensen: Grænsen (1965). Henrik Fangel: Dr. J. A. Marcus. Læge i Haderslev 1832-51. Et bidrag til slesvig-holstenismens historie i Haderslev. (Særtryk af Haderslev-samfundets årsskrift 1969-1972).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar