Fra Bondestanden i Lollands-Falsters Stift er indgivet en med omtrent 4000 Underskrifter forsynet Adresse til Hs. Majestæt, hvori udtales Ønsker om Nedsættelsen af en Landbocommission, om Ophævelsen af de ved tvende Reskripter af 12te Mai 1846 gjorte Indskrænkninger i Bondestandens Forsamlingsfrihed, om en tilstrækkelig Repræsentation i den paatænkte "stændiske Forfatning", og endelig om, at Hs. Maj. vilde udvælge nogle Mænd af Bondestandens Midte til Medlemmer af den Forsamling, som skal overveje Forfatningsudkastet. En Deputation, bestaaende af Gaardmændene, Stænderdeputeret P. Steffensen og Amtsraadsmedlem H. Olesen, har i Løverdags Formiddag overleveret Adressen til HS. Majestæt, der efter sammes Modtagelse udtalte først sin Tak for den deri indeholdte Lykønskning, og dernæst med Hensyn til de Foranstaltninger, der petitioneredes om, yttredc, at han vel ikke øieblikkelig kunde give noget bestemt Løfte, men vilde forsikkre Deputationen om, at han stedse, som han ogsaa tidligere havde lovet, vilde være Bondestandens Ven og Talsmand, og hvad angik den svagere Repræsentation, denne Stand vilde faae i de erfarne Mænds Forsamling, bad han at man vilde erindre sig, al han valgte 10 Medlemmer til denne og i sit Valg hverken var bunden ved Stænderanordning eller Nogetsomhelst. At Hs. Majestæt havde antydet en Forandring i Forfatningen, maatte forøvrigt være Borgen for, at han gjerne bortgav noget af sin Magt, for at gjøre sit Folk lykkeligt. (Loll. Falst. Av.)
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 21. marts 1848).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar