Rundetaarn 300 Aar. (Efterskrift til Politivennen).

Rundetaarn fylder 300 år.

Rundetårn, Københavns ejendommeligste bygningsværk, fylder næste år 300 år. Den 7. juli 1637 nedlagde Christian IV. grundstenen. I anledning af det forestående jubilæum - Trinitatis Kirkes og Rundetårns jubilæum vil blive fejret på samme tid - er man iflg. Berl. Tid. allerede nu i gang med forberedelserne, oplyser kirkens værge, ekspeditionssekretær Ohrt. Der vil blive arrangeret en festgudstjeneste i Trinitatis Kirke, og Københavns biskop vil antagelig komme til at tale ved denne lejlighed. Noget historisk optog bliver der næppe tale om. I øjeblikket omgås man derimod med planer om et festskrift, hvori gravkamrene med grev Schack og hans slægt vil blive omtalt. Nationalmuseet beskæftigede sig for et par år siden med disse gravkamre.

Rundetårn vil på jubilæumsdagen blive belyst på en eller anden måde. Muligvis bliver det som ved reformationsfestlighederne, således der anbringes lys i vinduerne. Men muligheden for udvendig projektørbelysning vil også blive behandlet på et møde i nær fremtid

(Hejmdal 9. november 1936)

Rundetaarn fylder 300 Aar i Aar.

Der udgives et festskrift - Tårnet illumineres fra fod til top.

Samtale med magistratens tilsynshavende ekspeditionssekretær H. A. Colberg.

Den tilsynshavende hr. Colberg og observatør Nielsen foran kikkerten oppe i observatoriet.

Opmærksomme læsere af det kommunale budget for indeværende år vil have lagt mærke til en bevilling der opføres under titlen "Bevilling til et Festskrift om Rundetaarn". Dette røber, hvad vistnok kun de færreste har skænket en tanke, at Christian Firtals berømte gamle kolos på Købmagergade holdere jubilæum i år - oven i købet en så massive mindedag som 300 års jubilæum.

Vi har i den anledning henvendt os til Magistratens tilsynshavende med det gamle tårn, ekspeditionssekretær H. A. Colberg i 1. afdelings sekretariat, for at høre nærmere om, hvad København agter at foretage sig for at fejre denne sjældne fest.

Foreløbig er vi jo i fuld gang med at udarbejde festskriftet, der redigeres af adjunkt Weilbach i Snekkersten, som er en intim kender af Christian den Fjerdes gamle København.

- Vil der i festskriftet fremkom noget nyt om det berømte tårn?

Drengen der uskadt  faldt ned fra Rundetårn.

- Det vil der næppe. Rundetårn er jo og har i højere grad end nogen anden bygning herhjemme været offentlighedens eje, så man har i reglen altid fulgt med, når det skete noget, som angik det. Størst opmærksomhed vakte det naturligvis i gamle dage, når livstrætte mennesker sprang ned fra tårnet, hvad der så at sige altid var den sikre død.

- Er der overhovedet nogen, der er sluppet fra det spring med livet?

- Ja, så mærkeligt det end lyder, var der en gang en dreng, der faldt uskadt ned gennem den store, hule søjle i tårnets midte, De véd, den sneglegangen drejer sig omkring. To kordrenge fra Trinitatis Kirke var en dag og legede oppe på øverste stokværk, hvor nu observatoriet ligger. En af dem kravlede ind gennem et hul i muren og forsvandt. Senere hørte man en banken ved tårnets fod, og man blev nødt til at hugge et hul i muren - der hvor den lille dør overfor billetkontoret nu er - og frem kravlede drengen, sort af snavs som en neger -, men ellers i bedste  velgående, 

- Sker der aldrig selvmordsforsøg mere fra Rundetårn? 

- Nej, ikke efter at det inderste høje jerngitter blev rejst, 

100.000 betalende besøgende om året.

- Er Rundetårn også i vor tid den samme seværdighed som i gamle dage. 

-Ubetinget. Vi har gennemsnitlig 100.000 betalende besøgende om året, så at tårnet økonomisk kan hvile i sig selv. Der er næppe den dreng eller pige i København, der ikke har været på Rundetårn, for slet ikke at tale om den attraktion det betyder for turisterne

- Siden Peter den Stores berømte køretur op gennem sneglegangen er der vel ingen, der har forsøgt noget lignende

- Nej, men der har såmænd flere gange været folk der har søgt om tilladelse. Det har mest været automobilfabrikanter, der på denne usædvanlige måde har villet gøre reklame for deres bilmærke. Men vi har altid sagt nej - også til de mange cyklister, som gerne har villet lege seksdagesløb ned ad sneglegangen.

- Har tårnet nogen anden funktion end at være udsigtstårn nu?

- Nej. Ganske vist er der på initiativ af Magistraten på tårnets platform blevet opstillet et tidssvarende observatorium, hvor de besøgende under observatør Nielsens kyndige vejledning kan betragte stjernehimlen. Men astronomisk betydning som i vore store navnes, Tycho Brahes og Ole Rømers tid har tårnet ikke. Ved et pudsigt træf var den første besøgende i det nyindrettede observatorium for nogle år siden netop den dreng som i 1880'erne faldt ned gennem tårnet.

Hele Rundetårn illumineret på jubilæumsdagen.

Det er for øvrigt ikke det eneste eksempel på, at kredsen slutter sig igen, siger ekspeditionssekretær Colberg til slut, da vi atter går ned ad den murstensbelagte sneglegang. Fra tårnet blev bygget og lige til 1861 havde således universitetsbiblioteket til huse her inde på kirkeloftet, hvor også Carl Lund har haft sine malerstuer. Netop i disse dage er universitetsbiblioteket i færd med at bygge ny reoler til opmagasinering af sine bøger på samme sted, hvor det for 78 år siden havde til huse.

Men nu fejrer det gamle tårn altså sit jubilæum i juli måned, og Magistraten vil søge at gøre det så festligt som muligt. Det eneste, jeg kun ndæ er, at tårnet den 7. juli vil blive strålende illumineret fra fod til top.

(Aftenbladet (København), 6. marts 1937)

Rundetårn er skævt.

Til sommer - den 7. juli - kan Rundetårn fejre 300 årsdagen for grundstenens nedlæggelse. I "Selskabet for Staden Københavns Historie og Topografi" holdt arkitekt Henning Hansen ifl. "Berlingske Tidende" et foredrag om jubilaren. Han oplyste at det ikke passer når der på den ene af tavlerne står at Christian IV med egen hånd har nedlagt grundstenen til Rundetårn. Kongen opholdt sig på den dag grundstenen blev nedlagt, i Holsten. Det var murermesteren der havde nedlagt grundstenen.

Der var til Rundetårn medgået 3 millioner hollandske mursten - det er lige så mange sten som man i vore dage vil bruge til en 5 etagers kommunal karre med 200 lejligheder. Arbejdet er formentlig klaret af 8 a 10 tyske murersvende. De er kommet ganske pænt fra det. Tårnet hælder ganske vist 40 centimeter ud over Købmagergade - så der er altså også et skævt tårn i København - Portalen hører ikke til Rundetårn - den var anbragt i den gamle mur omkring Trinitatis Kirkeplads - den er af ringere arbejde end tårnet, men den skal have lov til at blive stående.

(Landbrugernes Dagblad (Maribo), 5. maj 1937).

Rundetårn fylder 300 år i juli

10 tyske murersvende og 10 danske stenbærere murede de mere end 3 mill. sten op. Lige så mange som i en 5-etagers ejendom med 200 lejligheder.

Gennem sekler var Rundetårn udtryk for bygningskunstens ypperste værk i dette land. Intet var højere end Rundetårn, og tårnet og dets betydning som observatorium blev i tidens løb banket så effektivt ind i erindringen hos de skiftende slægtleds skoleungdom, at alle véd at tårnet er bygget af Fjerde-Christian og ligger i Købmagergade i København.

Det er den 7. juli i år tre hundrede år siden, at grundstenen til Rundetårn blev nedlagt, og man vil naturligvis på ny blive mindet om Christian den Fjerdes omfattende interesse for de særprægede bygninger. I skolebøger og turisthæfter står der, at kongen personligt nedlagde grundstenen, men det er i hvert fald ikke rigtigt. Christian IV opholdt sig den 7. juli 1637 et sted nede i Holsten, og det var bygmesteren, murer Jørgen Scheffel fra Bern, der nedlagde den første sten til det interessante tårn.

Astronomerne havde ønsket, at observatoriet blev anlagt uden for Københavns volde, men kongen ville ha' tårnet inde bag  den beskyttelse, som voldene afgav mod fremmede stratenrøveres ukaldede gæstebud. 

Og Kongens vilje var landets lov - den gang.

Nu kunne færdselsautoriteterne godt tænke sig at kongen havde været så forudseende, at han havde regnet med fremtidens trafikale forhold! Thi Rundetårn står på det smalleste sted i Købmagergade, og her kan man hver dag fra kl. 8 til 9 og fra kl. 16 til 18 opleve et trafikalt kaos. Da de tilstødende gader også er meget smalle, kan trafikken ikke blive ensrettet, og omkørsel er så godt som udelukket. Alt dette er for så vidt Fjerde Christians skyld, men i betragtning af hans store fortjenester på mangfoldige andre områder skal intet bebrejdes ham nu!

Det 36 meter høje tårn blev påbegyndt i juli 1637 og stod færdigt i 1642. Til tårnet medgik over tre millioner mursten, hvilket er lige så meget som det antal sten, der bruges til en 5-etages ejendom med 200 lejligheder.

Arbejdet blev udført af 10 tyske murersvende og et tilsvarende antal danske stenbærere. Med de primitive midler, der den gang stod til rådighed, har det været et gigantisk arbejde at slæbe de mange sten til bygningen, efterhånden som man kom op i højden.

Hvad sikkert ikke alle véd, er, at Rundetårn - skønt sammenbygget med Trinitatis Kirke - hælder tæt ved en halv meter ud mod Købmagergade: Det er eksperten, arkitekt Henning Hansen, der ved målinger har konstateret denne hældningsgrad. Nogen fare for, at tårnet en dag skal vælte, er der dog absolut ikke. Ydermurens tykkelse er nemlig lige ved 2 meter.

Tårnets indre konstruktion er meget ejendommelig. Midt i tårnet er opmuret en hul cylinder, der er 4½ meter bred, og mellem denne cylinder og ydermuren løber en muret sneglegang, hvis bredde er godt 4 meter i en længde af lidt over 200 meter. Stigningen i sneglegangen er så jævn, at zar Peter den Store under et besøg i København i året 1716 kunne ride op og ned ad sneglegangen, medens kejserinde Katharina kørte op til platformen i et hestekøretøj!

Historien beretter, at zarina foretog køreturen med et seksspand, men det må være en mild overdrivelse. Mere end to små islændere har der næppe været for køretøjet, for platformen, hvor der skulle vendes, tillader ikke mere.

Den første astronom i Rundetårn hed Christen Longomontanus. Det var ham der ville have tårnet opført uden for voldene.

(Lolland-Falster Social-Demokrat - Nakskov, 9. maj 1937)

Det runde Taarns store runde Jubilæum.

300 årsdagen for grundstenens nedlæggelse.

Rundetårn og Regensgården 1837.

LIGE midt i sin "sæson" fejrer Rundetårn et stort rundt jubilæum. Sæsonen skyldes turisterne og de tusinder af provins-skolebørn, der på denne tid af året besøger det gamle bygværk. Og just som den store Invasion er på sit højeste, indtræffer 300-årsdagen - den 7. juli - for nedlæggelsen af grundstenen til Rundetårn.

Dette tårn er og bliver nu en gang en af Københavns mest populære seværdigheder. Den 25 Øre, som den voksne, og den 10 øre, som et barn må betale for adgang dertil, er ikke dårligt givet ud. På Holbergs tid var "entréen" en skilling. I "Barselstuen" vil Claus have Troels til at veksle en toskilling i to eneste skillinger; han skal bruge en af dem til at komme op på det runde tårn og se, hvad det er for en alarm, der er i Aabenraa. Alarmen er barselstuen hos Corfitz, hvem Troels tjener.

Besøget i tårnet kunne virke forstyrrende på instrumenter og iagttagelser i det astronomiske observatorium. Navnlig blev der fra professorside klaget over Søren Matthissen, ham med regnebogen. Man sagde, at den bjergsomme klokker skaffede sig en god indtægtskilde ved når som helst at give adgang til alle og enhver mod skillingens erlæggelse.

Pensionist Ege i 8. Sals højde

En stor del af døgnet lå tårnet dog stille hen, og det gør det stadig. Men der er - hvad mange sagtens ikke véd - en hel 4 værelsers lejlighed deroppe, i sådan noget som ottende sals højde. Her bor - med familie - den mand, der i vejviserens personregister er opført under adressen: L. Ege, pensionist, Rundetårn. Han har tilsyn med tårnet, og han sidder i "kontoret" nede ved indgangen og sælger billetter. Samme hr. Ege har jævnlig talt med "Rundetårnsdrengen", en Holmens pensionist, der døde for et par år siden. Han havde sit tilnavn fra en mærkelig hændelse, som har var ude for, da han i tolvårsalderen var kordreng ved Trinitatis Kirke. Begivenheden berettes således: En søndag, medens præsten talte, forlod kordrengene kirken for at lege i Rundetårns sneglegang. Under legen krøb den omtalte dreng i skjul. Gennem en luge under trætrappen højt oppe i tårnet krøb han ind i et rum, der af tilsynsmanden benyttedes som pulterkammer. Han gemte sig så langt inde, at han kom ud for den hule cylinder i tårnets midte, og han faldt ned igennem denne "hule søjle", lige ned til dens bund. Under sig havde han imidlertid - fra pulterkammeret - et par dyner eller en madras. Han slap derfor uskadt fra faldet, men måtte ligge derinde til den følgende formiddag. Først da fik man nys om sagens sammenhæng, og så huggede man hul på cylinderen. Nogen tid derefter fungerede rundetårnsdrengen ved et regensbal som frembærer af puden med kotillonsordnerne, der var skabt i Rundetårns skikkelse.

"Gud, stødte De Dem" ?

Fritz Jürgensens "Gud, stødte De Dem?" til manden, der fra Rundetårn styrtede ned på gaden, er for længst blevet mundheld. Skiftende generationer smiler ad tegning og tekst. Men i tidernes løb er der fra Rundetårn sket en række nedstyrtninger, der hører ind under selvmordets tragik. I 1816 omtales et sådant Tilfælde, og det var det fjerde i løbet af forholdsvis kort tid. I 1831 og 1832 blev der atter begået selvmord fra Rundetårn, og pressen opfordrede - som for øvrigt tidligere - til foranstaltninger derimod. Men der skulle gå lang Tid, inden det høje gitter indenfor Caspar Finckes lave gitterværk fra Christian den Fjerdes dage blev rejst. - 

Så uvorn, at han sprang ud fra Rundetårn

I 1888 - omkring tiden for åbningen af den store udstilling - styrtede en selvmorder sig ud fra Rundetårn. Skønt emnet ikke skulle synes egnet for humoristisk behandling, blev det dog benyttet i "Punch". Holger Drachmann havde lige før udstillingens åbning skrevet et digt hvis første linje lød "Det har regnet i nat, og nu vil vor maj springe ud". Af dette digt bragte "Punch" efter åbningshøjtideligheden en parodi der skildrede, hvorledes alt nu sprang ud på forårets bud - "ja, een var endogså så uvorn, at han sprang ud fra Rundetårn".

Kan Rundetårn flyttes?

I begyndelsen af halvfemserne blev der atter begået selvmord fra tårnet, og nu rejstes omsider det indre høje gitter, der ganske udelukker sådanne udspring.

I vore vittighedsblade og lignende steder kan man - med passende forbehold - selvfølgelig finde mange bidrag til byens historie. Rundetårn figurerer også i "Blæksprutten". Årgang 1898 bragte en 6-akts komedie om, hvorledes Christian den Fjerde og Peter den Store - hvis samtidige optræden ikke kan siges at være ganske historisk - en nat i fællesskab flyttede Rundetårn til Pustervig. Der er den realitet bag spøgen, at spørgsmålet om at forbedre trafikforholdene ved en flytning af Rundetårn i slutningen af 1890'erne var under debat. Senere hen blev det aktuelt påny; man talte om at skille tårnet fra kirkebygningen og føre det på ruller hen på siden af kirken. Der er kun gået kort tid, siden Christiani & Nielsen flyttede Rådhuset i Randers adskillige meter. Naturligvis ville det være en mere omstændelig historie at flytte Rundetårn. Men teknikere står inde for, at det kan gøres. Det vil bare blive en dyr historie.

Man fandt en anden udvej til bedring af trafikforholdene mellem Regens og Rundetårn, da Martin Borch fik overdraget anlægget af Regens-buegangen. Vil denne ordning være tilstrækkelig i længden? Men hvad der end sker, vil man ikke løbe byen rundt for at finde en ny plads til Christian den Fjerdes tårn, - således som det går til, når statuer flyttes. For såvidt holder nok den vise fra firserne eller halvfemserne, der siger: "Men Rundetårn må de la' stå - det kan de ikke flytte". I alt fald kun et lille sving til siden. For hvem ville overhovedet kunne skille fjerde Christians tårn fra fjerde Christians Regens?

"Gården den røde under tårnets ly" - "Vort tårn, vor løvrige lind" står der i gamle Regensviser. De tre hører sammen: Tårnet, Regensen, Linden.

Cac.

(Nationaltidende 5. juli 1937)

Danmarks berømteste tårn.

300 årsdagen for grundstensnedlæggelsn til Trinitatis Kirke og Rundetårn.

Det ældste Billede af Rundetaarn. Her ses Kirken ikke.

I gamle dage, da København var en lille by, der lå trygt bag sine volde og stadsgrave, var Rundetårn et meget højt og mærkværdigt tårn, som vi var stolte af herhjemme, fordi der gik ry af det over hele Europa. Det var den danske hovedstads største turistattraktion, også for landets egne borgere. En tur på Rundetårn hørte til de bedre oplevelser, og det har fx lige til de nyeste tider været skik, at konfirmanderne gik på Rundetårn dagen efter deres konfirmation. Der var jo først den interessante, brede murstenssneglegang, der gik fra nederst til øverst i tårnet, og ad hvilken man jo vidste at zar Peter den Store og hans gemalinde i 1716 havde foretaget en køre- og ridetur op til tårnets top, og så var der den ganske forbavsende udsigt, der førte blikket langt udenfor hovedstadens grænser. Jo, det var et mærkeligt tårn, et forunderligt bygningsværk!

"Krims-krams-Christian 4-tal".

Højt oppe på tårnet ses den kongelige bygherres initialer og en latinsk-hebraisk rebusindskrift, der naturligvis altid har været ganske uforståelig for københavnerne, der da også hurtigt klarede sig med at sige, at der stod Christian den Fjerde og noget andet krimskrams, og lidt efter lidt blev det da til, at den inskription der betyder sådan noget som: "Herre, gør Kongens, Christian IV.s, hjerte troende og retfærdigt", i københavnersproget kom til at lyde: "Krims-krams Christian 4-tal".

Gammelt billede af Rundetårn og Trinitatis Kirke.

Man véd besked både med kirkens og med tårnets bygningshistorle fra grundstenen blev nedlagt den 7. juli for 300 år siden, og man forbavses i grunden over, at datidens håndværkere med deres mere primitive hjælpemidler kunde bygge tårnet i løbet af 5 år. Hvilke vanskeligheder har man ikke i 1637 og påfølgende år haft alene med fremskaffelsen af det tunge og særlige stenmateriale, hvoraf tårnet består. Kirken blev først færdig 14 år efter tårnet, men det havde sin gode forklaring i, at arbejdet ofte måtte hvile på grund af mangel på penges havelse. Først 1656 kunne kirken afløse den gamle Regenskirke. 

Skæbnesvangre Begivenheder forudsagdes, Jordens Undergang profeteredes.

Rundetårn blev bygget til observationstårn, og derfor var Tyge Brahes mest begavede elev Longomontanus behjælpelig med opførelsen af tårnet. Han blev da også den, der grundede observatoriet på Rundetårn, hvorfra han bl. a. udgav almanakker med årsangivelse fra "Verdens Skabelse". Heroppe blev Tyge Brahes berømte himmelglobus, der havde fulgt mesteren i landflygtighed, og som krigsbytte blev hjemsendt fra trediveårskrigen, installeret, hvilket ikke mindst skabte en enorm respekt hos publikum for de folk, der skrev almanakken og kikkede stjerner på Rundetårn.

Man troede da også fuldt og fast på de forudsigelser, der kom fra Rundetårns observatorium, og de kunne dog undertiden dreje sig om meget skæbnesvangre begivenheder, således blev spået, at Jorden skulle forgå den 8. april 1783 Kl. 4 eftermiddag. Man troede fuldt og fast på forudsigelsen, fordi Rundetårns astronomiske professorer fik skyld for dem. Jens Baggesen skrev således, at hele København ventede den forfærdelige begivenhed, og "jeg kan ikke nægte, at jeg selv er meget nysgerrig og venter med længsel efter kl. 4". Imidlertid forgik Jorden ikke dengang, og et par dage efter læste man i "Aftenposten" en samtale mellem et ægtepar. Konen siger: "Men de siger jo dog, lille mand, at de har kunnet se sådan noget forud fra Rundetårn". Og manden svarer: "Åh, kone, lad dig aldrig bilde sådant snak ind; det er den enfoldige almues tåbelige tanke, som bilder sig ind, at de på Rundetårn er alvidende«.

På Rundetårn studerede også vor berømte Ole Rømer og den bekendte regnebogsforfatter Søren Mathiesen, der er stamfader til den sidste tyske kejserinde, blev klokker ved kirken og portner ved tårnet.

Observatoriet på Rundetårn, hvorfra også daglig kl. 12 tidssignalet blev givet, benyttedes til det nye observatorium ved Østervold i 1861 kunne tages i Brug. 

Et besynderligt kirkeindhold.

Trinitatis Kirke, der oprindelig var bestemt som studenterkirke, blev allerede en lille snes år efter indvielsen almindelig sognekirke. Nogen helt almindelig sognekirke blev den dog ikke. På kirkens store lofter, hvortil indgangen var fra tårnet, havde oldsamlingen en overgang sit hjemsted, ligesom også Universitetsbiblioteket benyttede disse loftslokaler. Ved Københavns rand i 1728 fik ilden også fat i Trinitatis Kirke, og meget store bogskatte blev ødelagte. Alt på loftet og på Rundetårns observatorium, deriblandt Thyge Brahes globus, blev flammernes rov, ligesom også kirkens prædikestol, alter, orgel m. m. blev ødelagte. Kirken blev hurtigt genopført og det nye Universitetsbibliotek blev atter anbragt her fra 1730-1861.

I nyere tid har loftet været benyttet af teatermaler Carl Lund som malersal, og medens der nede i kirken prædikedes mod tidens tiltagende nydelsessyge og forlystelsestrang, malede Carl Lund og hans medhjælpere oppe på loftet med energi og kunstsans dekorationer til operetter og tivolidekorationer, kort sagt ting, der havde til formål netop at forøge tidens forlystelsessyge.

Ja, Trinitatis kirkeloft har altid været et underligt loft, ligesom dens tårn har været et underligt tårn, om hvilket der har gået de mærkeligste rygter. Således vidste man engang at fortælle, at der i den indre cylinder i tårnet, den, hvorom sneglegangen er bygget, lå en skat begravet, at et barn engang skulde være faldet ned i dette tomrum, var også en tidlang en udbredt og meget uhyggelig tro.

De livstrættes tårn.

Så slem en begivenhed ruger tårnet dog i virkeligheden ikke over. Derimod var det engang berygtet for de mange selvmordere, der søgte det. Fra den øverste platform styrtede man sig ned for at komme ud af den usle tilværelse på en sikker måde. Det blev så almindeligt, at maleren Frits Jürgensen benyttede situationen i en af sine kendte tegninger. En mand har styrtet sig ned fra Rundetårn, og kvinder iler til og udbryder: "Gud stødte De Dem?"

I gamle dage var der ikke noget mere sikkert og urokkeligt i denne verden end Rundetårn. Man kunne vende op og ned på alt muligt, man kunde flytte rundt og bygge om, men, hed det i et mundheld - "Rundetårn, det la'er vi stå, sagde manden". Og så har der dog i vore dage været mange arkitekt- og ingeniørplaner fremme for at få flyttet det forbistrede tårn, der står og spærrer for færdselen på et af hovedstadens mest befærdede strøg. Man prøvede i sin tid at lægge en passage ind under Regensen. Men det er stadig galt med trafiken, det er livsfarligt at passere Rundetårn. Dog - en dag bliver det måske til alvor med denne flytning, thi intet er helligt for vor tid. End ikke vore bedste og oldeforældres stolthed og deres forfædres stolthed i endnu højere grad.

VIDAR BRUUN

(Randers Dagblad og Folketidende, 7. juli 1937)

Vidar Bruun (1878-1940) var journalist og forfatter.

Nyt og gammelt om Rundetårn.

Mag. scient. C. Luplau Janssen fortæller.

DET er en kendt sag, at magister Luplau Janssen var den, der for 10 år siden førte planerne om indretning af et folkeobservatorium på Rundetårn ud i livet og ledede dets drift i de første 5 år. Vi beder i anledning af Rundetårns 300 årsdag magisteren om at sige et par ord om det gamle tårn.

Da borgmester Kaper, med henblik på en stor komet, op imod jul 1927 fik den gode idé at søge indrettet et populært observatorium på det gamle populære Rundetårn, var det naturligt, at der skete henvendelse til mig, siger magisteren og kigger op på et gammelt billede af Rundetårn, der hænger foran ham på væggen i hans arbejdsværelse på Urania-observatoriet. Jeg havde en ikke ringe praksis som astronomisk foredragsholder i populær form ... jeg havde skrevet flere meget læste astronomier, og desuden havde jeg jo gennem min virksomhed her på Urania stor praksis i forevisning for alle mulige mennesker. - Uden at være ubeskeden tør jeg påstå, at mit navn var et ganske godt aktiv.

Da Rundetårns observatorium åbnede første gang.

- Hvor kom nu instrumenterne fra? spørger vi.

- Der var jo fra første færd kun tale om et forsøg; man ønskede at se, hvorledes publikum stillede sig ... Derfor udlånte Urania-observatoriet en mindre, men ganske fortrinlig kikkert til tårnet og lidt andet udstyr. Det hele blev bestemt og ordnet i juledagene 1927, men det blev da færdigt til den fastsatte åbningstid - således at da håndværkerne forlod tårnet, mødte de - de første gæster i sneglegangen. 

- Kom der mange interesserede?

- Der kom mange, både nysgerrige og interesserede, og Interessen holdt sig, man gik derfor efter ca. 1 års prøvetid i gang med at bygge det ny observatorium, der i de fleste henseender viste sig at svare til formålet ... Den udmærkede Mery-Cornelius-Knudsen- kikkert hører vel ikke til de største kikkerter i landet, men den har en aldeles passende størrelse til forevisninger for publikum.

Museet med de sjældne og værdifulde genstande.

- Havde De noget med museet at gøre?

- Nej, intet ud over at påse, at der blev holdt åbent på de rigtige tider osv. Samlingen forestodes og forestås den dag i dag af hr. Harald Mortensen, en af de bedste kendere af Tycho Brahe i vort land. Han har med enestående dygtighed og store personlige ofre skabt en mønsterværdig samling af minder om astronomiens stormænd i vort land. Samlingen står nu opstillet i tre lokaler og tæller over 550 enkelte genstande, hvoraf mange er store sjældenheder og meget værdifulde. Den er absolut et besøg værd.

- Kan der gøres observationer af betydning på Rundetårn?

- Kikkerten kan vise alle populære objekter: Månen, de store planeter, solen, dobbeltstjerner og stjernehobe ganske udmærket. Stjernetåger kan den som de fleste andre kikkerter ikke vise, de er for lyssvage, de skal fotograferes. Den menige mand, der i bøgerne har set pragtfulde fotografier af spiraltåger, bliver ofte meget skuffet, når han ikke kan få dem at se i virkeligheden.

10 Kr. for at se Mars blev gavmildt lovet - skønt den ikke var på himlen.

- Hvordan var nu publikum at have med at gøre?

- Ja, nu er det jo snart 5 år siden, jeg hørte op med Rundetårn, men jeg har kun meget få ubehagelige erindringer. Underligt nok synes heldigvis de vanskelige situationer udelukkende at være indtruffet på de aftener, hvor jeg selv var deroppe. Jeg husker engang en fuld mand, der forsøgte at lave ballade, men før jeg kunne gribe ind, havde nogle af de besøgende ganske stille lempet ham ud af døren - de ville nok have ro til at se på stjernerne.

- Skete der nogle pudsige intermezzi?

- Sådanne var der jo ikke så få af; det, der morede mig mest, var følgende: En herre ville absolut se Mars, men planeten var ikke på himlen. "Jeg vil give Dem 10 kr. for at vise mig den", lovede herren gavmildt  - men jeg kunne jo desværre ikke tjene de 10 kr., siger magisteren med et muntert smil.

Rundetårns astronomiske historie er nærmest sørgelig.

- Er observatoriet på Rundetårn nu lige så godt som de gamle videnskabelige observatorier?

- Ja. jeg vil vove at påstå, at intet af de tidligere observatorier på Rundetårn har svaret så godt til sine formål som det nuværende. Rundetårns astronomiske historie er i virkeligheden meget sørgelig ... Lige fra observatoriets oprettelse og til dets bortflytning i 1861 har dets hele tilværelse kun haft at berette om slendrian, fortsatte forgæves forsøg på organisation af en forældet indretning - Observatoriet var stadig bagud for udviklingen. Da der endelig under Ole Rømers ledelse skete noget stort, gik alle resultaterne op i røg ved Københavns brand i 1728. Siden kom det slet ikke på fode, i 1770'eme var det helt ruslti sammen, og instrumenterne afav bolig for edderkopper og andre ubehagelige smådyr. I den første halvdel af det 19. århundrede spekulerede man kun på at få observatoriet flyttet. - Der er aldrig sket noget rigtigt i det gamle observatorium på Rundetårn.

Ole Rømers og Tycho Brahes navne vil lyse til evig tid.

- Dansk astronomi har dog altid haft et smukt navn og en smuk position?

- Ja, vi har to kæmper, hvis værk vil lyse til evige tider, nemlig Ole Rømer og Tycho Brahe, men Brahes tid lå forud for Rundetårn, og Rømer tjente sine sporer udenfor Rundetårn ... Skønt jeg ikke selv har meget med tårnet at gøre, vil jeg alligevel slutte med det ønske, at tårnet i sin moderne skikkelse stadig vil bevare folks kærlighed og interesse. 

Fortiden har måske ikke lagt så mange sten til astronomiens udvikling, men nu har tårnet fået en chance  for at kunne erhverve den største betydning ved stadig at vække og udvikle interesse for astronomi

M-K-v.

(Randers Dagblad og Folketidende 26. juli 1937)