(Af et Brev fra Kjøge, dateret 7de October). Den 5te October er forbi, og jeg har indtegnet den blandt mine mærkeligste Dage. Hvad jeg paa den oplevede har jeg aldrig drømt om at see i vort kjære Danmark. Et kraftigt, virksomt og besindigt Folkeliv er vaagnet iblandt os; en vis Selvstændighedsfølelse er vakt selv hos den Ringeste, og en ivrig Higen efter at fremme Fødelandets Vel besjæler Alle. Du kjender vore Bestræbelser for at see vort Distrikt værdigen repræsenteret paa den forestaaende Rigsdag. De lykkedes tilfulde. Professor Krieger er nu vor Deputerede, og han er det paa en saadan Maade, at han maa føle den stærkeste Opfordring til at anstrenge enhver af sine mangesidige herlige Evner til Gavn for det Hele og til Ære for det 4de Valgdistrict. Jeg skal nu efter Løfte berette Dig Detaillen.
Valgbestyrelsen, til hvis Formand Justitsraad Brorson var udnævnt, havde besluttet at lade Valgene foregaae paa Byens smukke og rummelige Torv, hvor der blev opført en smagfuld Tribune, ikke ulig Tivolis Theater. Kun i yderste Nødstilfælde vilde man benytte Kirken. Tribunen var prydet med Kongens Navneziffer og Valgsprog, og over det Hele vaiede Dannebrog. Byens Borgere vare blevne enige om at standse al Handel og Bedrivt. Dagen brød frem med Storm og Regn, og dette Uheld truede med at gjøre et Skaar i den forestaaende Handlings Høitidelighed, ligesom man ogsaa frygtede for, at landboerne derved skulde afholdes fra at give Møde. Men til den bestemte Tid fyldtes Torvet lidt efter lidt med Mennesker, og med umiskjendelig Interesse stod den tæt sammentrængte Mængde, uanfægtet af Veiret, og forblev samlet, indtil dens vigtige Hverv var røgtet. Valgbestyrelsens Formand traadte nu frem, og mindede i et kraftfuldt Foredrag om den Gjernings Vigtighed, som her skulde fuldføres. Han udbragte et "leve" for Kongen, og dette istemmedes af den talrige Mængde med et 9 Gange gjentaget Hurra. Derpaa fremførte han de 3 Candidater, som havde stillet sig, og opfordrede disse til at udvexle deres Anskuelser med Vælgerne. Beskeden, men med Fasthed og Værdighed, fremtraadte derpaa Professor Krieger. I et sammentrængt, smukt og hjerteligt Foredrag gjentog han sin politiske Troesbekjendelse. Han vilde ""lovbunden Frihed i alle Retninger"; han vilde, "at Loven skal være lige og billig for Alle uden Hensyn til Fødsel og Stand"; han attraaede "et democratisk-konstitutionelt Monarchi", ikke for at tage "Magten til det Gode fra Kongen", men for at fremme "en besindig Anordning af Folkemagten ligeover for Kongemagten". Han vilde ikke, "at vi skulde springe fra den ubundne Kongemagt over til det skrankeløse Partiherredomme"; men han ønskede "en jevn, naturlig og fast Udvikling, ikke en voldsom Omtumlen mellem modsatte yderligheder". Dette smukke Foredrag, frit for alle tomme Phraser og Floskler, frit for alle skraldende Løvter og indholdsløse Deklamationer, havde ene været nok til at vinde Alle for Taleren, om man end ikke iforveien havde været bekjendt med hans Anskuelser. At han ikke paa flere Steder blev afbrudt ved Bifaldsyttringer, maa man alene tilskrive den Omstændighed , at vi endnu ere ubevandrede i Sligt; men aldrig saasnart havde han endt, forend et mange Gange gjentaget "Hurra" malmfuldt og eenstemmigen vidnede om Forsamlingens Sympathi, og dette gjentog sig atter og alter, saa ofte der tilbød sig den mindste Anledning, og navnligen, da han ved Forhandlingens Slutning proklameredes som lovligen valgt Deputeret for Distriktet. Jeg siger i Sandhed ikke formeget, naar jeg paastaaer, at Vælgerne vare formeligen forelskede i deres Rigsdagsmand.
Tilgiv denne lille Digression; jeg tager atter fat paa Traaden. Efter Krieger fremstod Kammerraad Petersen til Carlslundegaarden og anbefalede sig som Candidat for Distriktet. Vi havde allerede førhen været 2 Gange samlede med ham og kjendte hans Anskuelser. Han indskrænkede sig derfor til at imødegaae og afbevise de Beskyldninger, man i et anonymt Flyveblad havde udspredt imod ham. Endelig optraadte Proprietair Valentiner til Gjeddesdal for korteligen at gjøre Forsamlingen opmærksom paa, at han, efterat have hørt Professor Kriegers Foredrag, maatte erkjende Sidstnævntes Anskuelser for sine. Han bad derfor de Vælgere, som maatte have tiltænkt ham deres Stemme, at give den til Krieger, da han af den anførte Grund traadte tilbage.
Man skred nu til det kollektive Valg, og neppe var Kriegers Ravn opraabt, forend næsten alle Arme fløi iveiret med Adgangskortet i Haanden og og under en evindelig Jublen. Krieger var nu valgt; Petersen fik kun Minoriteten, og man skiltes ad, tor efter en Times Forløb atter at samles og foretage det videre Fornødne, hvis Nogen, efter den gjorte Opfordring fra Valgbestyrelsens Side, skulde forlange skriftlig Afstemning.
Da Timen var forløben, kaldte Raadstueklokken igjen til Møde. 50 af Kammerraad Petersens Vælgere forlangte denne Afstemning, og de 13 Valgprotoretter aabnedes. Efter Afstemningen viste det sig, at Krieger havde 676 Stemmer og Petersen 148. Valgbestyrelsens Formand traadte frem, berettede dette Udfald og proklamerede Krieger som Rigsdagsmand for Distriktet, hvilket Forsamlingen optog paa den forhen beskrevne Maade.
Distriktet har 938 indskrevne Vælgere, nemlig 305 for Kjøge Kjøge Kjobstad og 633 for samtlige Landsogne, Kjøge Landsogn iberegnet. Deraf mødte fra Kjøbstaden 284 og udeblev 21; fra Landet mødte 540 og udebleve 93. I Alt mødte altsaa 824 og udebleve 93. See vi hen til, at Mange havde flere Mile at reise, at Veiret var ugunstigt og afholdt enhver Svagelig fra at begive sig ud, at 1 var død og Flere syge, samt at en Deel af Peder Hansens Vælgere udebleve af en særegen Grund: saa mener jeg, at Distriktet, saavel Kjøbstaden som Landet, har givet et godt Vidnesbyrd om sin Interesse for Sagen. Men Landboerne have endnu i en anden Henseende fortrinligen udmærket sig, især naar man sammenligner dem med deres Standsfæller i andre Distrikter. Du veed, hvorledes et vist Parti har sat Alt i Bevægelse, for at hindre Kriegers og Petersens Valg; men alle dets Planer ere strandede paa vore fornuftige og brave Landboeres Fasthed. Een af dem stillede Krieger, en Anden anbefalede ham, 392 af 540 gave ham deres Stemmer, og de 148, som valgte paa den anden agtværdige Mand, have jo ikke mindre Krav paa vor Agtelse. Den Candidat, som skulde været os paatvungen af hiint Parti, handlede saaledes klogt i at blive borte. Kun maae de Faa, som mødte af dem, der havde lovet ham deres Stemme, beklage, at han ikke var saa artig at sende dem Afbud. De ventede forgjæves paa at høre Peder Hansen udtale sine "Anskuelser", og sloge sig omsider til en af de stillede Candidater.
Forresten kan Du nok begribe, at der ovenpaa en glædelig Dag ogsaa fulgte en glad Aften. Vor Rigsdagsmand og hans Medkandidat forbleve hos os, og i det talrige Selskab bastede en Gemytligbed og utvungen Glæde, som bedre kan nydes end beskrives. At den nye Rigsdagsmands Skaal blev udbragt med behørig "Akklamation", behøver jeg da ikke at fortælle. Gud være med ham, og give Held og Lykke til hans Bestræbelser!
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 10. oktober 1848, 2. udgave)
Andreas Frederik Krieger (1817-1893) var jurist, politiker. 1841–43 ansat i danske kancelli. 1844 lektor ved universitetet, 1845 ekstraordinær professor og 1847–55 ordinær professor, 1853–55 tillige docent i slesvigsk ret. I 1840erne blev han mere og mere nationalliberal og begejstret for skandinavismen. Under det nordiske studentermøde i København 1845 førte han forsædet ved banketten i Christiansborg slots ridehus. 1848-1855 borgerrepræsentant i København.
Som medlem af den grundlovgivende rigsforsamling mente han modsat flertallet at man skulle udsætte forhandlingerne indtil forholdene i Slesvig. Valgt til Folketinget 1849-1852 som en af de nationalliberales hovedkræfter. Indenrigsminister 1856-1859. Støttede i starten Estrup, indtil det første provisorium i 1877. Provisoriet 1885 fik ham til at bryde med Højre, og i 1890 trak han sig fra landstinget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar