Den danske grundlovs vedtagelse den 5. juni 1849 fik hverken store overskrifter eller mange artikler i Ribe Stifts-Avis. Kjøbenhavnsposten vigtigste kommentarer til grundloven gik dels på at grundloven var meget præget af højrefløjen, og dels tilbageskuende at hvis grundloven var blevet vedtaget 10 år før, ville der aldrig have været grundlag for slesvig-holstenismen. Begejstringen for grundloven var således i de to aviser begrænset. I stedet var de optaget af krigshandlingerne.
Rigsdagsmødet.
(Mødet den 5. juni kl. 12)
Medlemmerne var for størstedelen mødt en galla; A. Ussing således i generalprokurørs-uniform - som imidlertid må have generet ham, for før mødet begyndte, fjernede han sig og vendte tilbage i civile klæder. Et par minutter før kl. 12 omdeltes til medlemmerne og journalisterne "Danmarks Riges Grundlov", således som den blev givet på Christiansborg Slot den 5. juni 1849. Naturligvis var hele hoffet og corps diplomatique til stede. Den os meget "venskabelige" magt Englands repræsentant, sir Wynn, bemærkede vi med damer allerforrest i en loge lige ovenover tronstolen. Kl. 12.10 indtrådte kongen med hele sin hofstat somm stillede sig på venstre side af tronen, mens prins Ferdinand og alle ministrene stillede sig på højre side af denne. Kongen oplæste nu en kort tale som gik ud på at han havde vedtaget Grundloven, og da der under den krig som hærgede landet, kunne indtræde forhold hvor det var nødvendigt at man kunne ønske en medvirkning fra folkets side, ville forsamlingen ikke blive hæve, men kun opløst. Han ønskede til slut den almægtiges velsignelse over forsamlingen, som derpå udbrød i et 9 gange gentaget hurra for kongen som takkede med ordene: "Jeg takker Dem alle, Gud være med Dem, Gud bevare Dem!" hvorpå forsamlingen atter råbte 9 gange hurra, under hvilket kongen forlod forsamlingen. Da forsamlingen roligt blev siddende og syntes at fordre noget mere, ytrede formanden: "Da hs. majestæt har opløst forsamlingen, så er dennes hverv nu endt!" hvorpå forsamlingen, ifølge hr. Plougs forslag, udbragte et 3 gange gentaget hurra for formanden der takkede, hvorpå mødet hævedes.
(Kjøbenhavnsposten, 5. juni 1849).
Kjøbenhavnspostens beretning om Grundloven er typisk for samtidens avisomtaler. Om end andre bragte den fulde ordlyd af kongens tale. Der i øvrigt var meget kortfattet. Nogen offentlig fejring af grundloven synes ikke at have fundet sted. Aviserne er mest fokuserede på krigsbegivenhederne i Krigen 1848-1851: Der er konfrontationer ved Århus (bl.a. en fægtning den 31. maj) og Fredericia.
Den officielle avis, "Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende" havde en længere artikel om hvad Grundloven kunne føre til engang, og beskæftigede sig ellers mest med krigen. Den uofficielle regeringsavis "Fædrelandet" nævner ikke noget om en fejring. "Flyveposten" startede en artikelsserie til bondestanden med en alvorlig advarsel mod "demokraterne" og revolution.
At der ikke blev nogen stor fejring i 1849, bekræftes indirekte af en artikel i Fædrelandet 6. juni 1850, altså på et-årsdagen:
- Medens der ikke fra hovedstadens borgeres side var truffet nogen anstalt til at festligholde gårsdagen - Grundlovens årsdag - på nogen folkelig måde, hvad der for øvrigt finder sin tilstrækkelige forklaring i landets endnu stedse uafgjorte ydre forhold, ligesom det i alt fald også er bedre at vente med festlighederne, til Grundloven har gennemtrængt hele folket med erkendelsen af sin fortrinlighed og sin gavnlighed, end at begynde med jubel og senere se den afløst af ligegyldighed - mens der altså ikke var sket nogen offentlig indbydelse til en almindeligere højtidelighed, havde den største del af Rigsdagens medlemmer tilligemed et omtrent lige antal af mænd udenfor Rigsdagen privat forenet sig til et festligt måltid på den kongelige Skydebane, hvori også 5 af ministrene deltog. Folketingets formand (Andræ) åbnede festen med en smuk og varm skål for Grundlovens giver, Danmarks konge; Landstingets formand (Bruun) udbragte skålen for forfatningen, efter at nedenstående kønne sang af Grundtvig var afsunget. Krigsministeren foreslog en skål for Rigsdagen og ønskede den held til sin endnu tilbagestående gerning. Finansministeren udbragte en skål for tingenes formænd. Landstingets viceformand (H. P. Hansen) foreslog ministeriets skål, for hvilken krigsministeren takkede som dettes ældste medlem, da statsrådspræsidenten ved Sygdom og Justitsministeren af en privat Aarsag vare forhindrede i at være tilstede. Grundtvig oplæste et omdelt digt af F. Barfod om den 5. juni 1848 og udbragte en skål for den danske krigshær, hvorfor atter krigsministeren takkede "på sine kammeraters vegne". Finansministeren mindedes det tidligere ministerium, fra hvilket grundlovsudkastet var udgået, og henvendte skålen til de to tilstedeværende medlemmer af dette: Tscherning og Monrad. Tscherning svarede med en skål for "Formålet". Minister Clausen foreslog en skål for Slesvig og dets nære uopløselige forbindelse med kongeriget. Hall takkede den general, der ikke var gyst tilbage for ansvaret af at vove slaget ved Fredericia, generalløjtenant Bülow, hvortil Grundtvig knyttede en mindeskål for general Rye. Bruun udbragte en skål for den opløste Rigsforsamlings formand, etatsråd Schouw; B. Christensen en for Folket, og endelig Hoffmeyer en for "Ærlighed". Hermed sluttedes måltidet, men den største del af deltagerne forblev længe derefter samlet i haven under livlig samtale.
(Herefter følger Grundtvigs sang, "Det hos os et gammelt ord: Med lov skal land bygges).
(Fædrelandet, 6. juni 1850)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar