Kuglen paa Spidsen af vor Frelsers Kirkes Taarn. (Efterskrift til Politivennen)

Kuglen paa Spidsen af vor Frelsers Kirkes Taarn. Til en Tid, da Mange frygte for, at den danske Nationalitet tilsidst ganske skal gaae op i den tydske, er det ikke uden Interesse at see, hvorvidt Tydskheden tidligere har gaaet hos os, og hvor langt større Grund til Frygt l denne Henseende man endnu for 200 Aar siden kunde have havt. Den Reparation, som vor Frelsers Kirkes Taarn paa Christianshavn i denne Tid undergaaer, har ledet til et nyt Beviis herpaa. Ved at aabne den paa sammes Spidse værende Kugle er nemlig fundet adskillige trykte Sager, der angaae Kirkens Historie, og deriblandt den Tale, som holdtes den 25de April 1750, efterat Kuglen - som angives at veie 12,000 Pd. - i Frederik den Femtes og hans Ministres Nærværelse var bleven heiset op. Denne Tale er nemlig holdt paa Tydsk; og hvad enten det nu har været Sognepræsten eller Kirkepatronen, der har holdt den, - rimeligviis den første, - er det dog mærkeligt, at der i Danmarks Hovedstad, i den danske Konges Nærværelse, og til Indvielse af en dansk Kirke endnu for 100 Aar siden er holdt en tydsk Tale. Christianshavn synes overhovedet fra Begyndelsen af at have været tydsk. Den af Christian den Fjerde opbyggede tidligste Kirke - et Brædehuus, som laae i St. Annægade, hvor nu Assistents-Kirkegaarden er - var en tydsk Kirke. Først 1682 lagdes Grundvolden til den nuværende Kirke, som under Lambert von Havens Bestyrelse fuldendtes 1694. Under de følgende Konger forsynedes den lidt efter lidt med Prædikestol, Orgel, Døbefont. Alteret opreistes 1732. Endelig opbyggedes i 1740 under Lauritz de Thurah det bekjendte Taarn, som altsaa til næste Foraar vil kunne feire sit første Hundredaars Jubilæum. Denne Kirke var fra Begyndelsen af bestemt til at være dansk Kirke, saaledes som den endnu ofte af Menigmand paa Christianshavn benævnes. Men hvorledes det har seet ud med dens Danskhed, kan man slutte sig til af den Omstændighed, at dens første danske Præst var sen samme, der i 23 Aar havde været tydsk Præst i samme Menighed. Ogsaa vidner de ældste Kirkebøger stærkt om det tydske Sprogs Almindelighed; thi baade en stor Mængde Ord og hele Stilen er aabenbart tydsk, saa at man paa mange Steder i Tankerne maa oversætte det paa Tydsk, for at forstaae det. Som en Erstatning for den nedlagte tydske Kirke er formodentlig senere Frederiks tydste Kirke opført. Men imedens Kirken endnu staaer der, er Menigheden efterhaanden uddød, saa den nu kun tæller nogle saa Familier og ikke vilde være istand til at vedligeholde sin særskilte Gudstjeneste uden Hjælp af Legater og Bidrag af den danske Garnisonsmenighed. Del er saaledes kjendeligt, hvilke Tilbageskridt Tydskheden, der endnu for 100 Aar siden dominerede i København, har gjort, og hvorledes den danske Aand i en forholdsviis kort Tid har vidst at gennemtrænge de her domicilierede tydske Familier. Dette skyldes upaatvivleligen fornemmelig Danskheden hos Kongen og i Literaturen. Og saalænge Danmark beholder Konger saa danske som den, der nu sidder paa Thronen, og har en saa indholdsriig dansk Literatur at støtte sig til som den, hvis Dobbeltstjerner er Holberg og Oehlenschlæger, har det ingen Grund til mismodig Frygt for at blive opslugt af Tydskland.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 11. september 1849, 2. udgave).