Et mærkeligt 50 års minde.
Den 27. juni oplever pensioneret skibsmekaniker August Nielsen, Nyboder, en mærkelig mindedag, idet det da er 50 år siden han som dreng styrede ned gennem Rundetårns 84 fod dybe skakt.
Han fortæller selv hvorledes han den pågældende dag, mens han var kordreng i Trinitatis Kirke, i en pause løb og legede på Rundetårns øverste afsats. Han vidste godt at der var et hul i gulvfladen, men ikke desto mindre var han uforsigtig og faldt ned gennem gulvet. Efter et fald på 84 fod havnede han på bunden af skakten. Han slog sig temmelig slemt og besvimede. Først næste dag blev det opklarer at han måtte være styrtet ned gennem gulvet, og ved at man oppe fra tårnets top råbte hans navn, vågnede han. Der var ingen der turde lade sig fire ned gennem skakten undtagen hans far. Men politiet forbød faderen at gøre det, og så blev der udefra hugget hul ind til stedet hvor drengen lå. Da man fik ham hevet ud, viste det sig at han havde fået slået to tænder ud og skrabet huden af den ene arm. Men efter to dages hospitalsophold var han i orden.
Således lyder i korthed hans beretning om det forfærdelige fald, der skønt det lyder ubegribeligt, altså ikke kostede ham livet.
(Social-Demokraten for Randers og Omegn, 25. juni 1930).
Styrtet ned fra Rundetårn
Først død 54 Aar efter
I fredags døde underofficer i marinen August Nielsen, og nu, da han er gået bort, fortæller hans venner om ham en højst ejendommelig tildragelse fra hans drengeår. Den gjorde ham i sin tid til det mest brændende samtaleemne i København, og mange ældre mennesker vil endnu huske ham som en "dagens helt", når de hører om begivenheden, selv om de nu har glemt heltens navn.
August Nielsen var i 1880 kordreng ved Trinitatis Kirke, og sammen med en kammerat var han fra kirken gået ind i Rundetårn, hvor de legede skjul. Han gemte sig under den øverste trappe på et brændeloft og forsvandt sporløst. Kammeraten skreg Gevalt hjemme hos Augusts forældre. Man søgte overalt, og først næste morgen fandt man oppe i tårnet et sort hul som ingen kendte noget til, og som førte gennem tårnets kerne lige ned til dets fod, Man råbte derned, og August, der den meste tid havde været bevidstløs, svarede dernede fra: "Jeg ligger som i en jernseng uden madras". Han havde ligget dernede i 20 timer, men var ingenting kommet til, rimeligvis fordi den 20 alen dybe hulning gennem kernen var så smal, at han var kuret langsomt igennem den.
August Nielsen blev med uhyre Besvær befriet og derefter skildret som et fænomen, der kunne tåle at kastes ud fra Rundetårn uden at "støde sig", som det hedder på Fritz Jürgensens tegning. Han blev ikke alene beskre\et i aviserne, men også besunget i en splinterny vise, som udkom på Strandbergs Forlag, og han blev hovedpersonen i studenternes nytårsrevy. Det besynderlige ulykkestilfælde eller lykketræf, hvad man vil kalde det, glemtes som andre døgnets begivenheder undtagen af Rundetåms besøgende. Når de køber den lille "fører", der sælges for 10 øre, får de historien på prent - og nu kan der i fremtidige oplag tilføjes, at August Nielsen levede indtil 54 år efter den eventyrlige nedstyrtning.
(Dagens Nyheder, 18. december 1934).
Begivenheden erindres stadig, den kan høres og ses her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar