"Ringkjøb. Av." af i Torsdags indeholder en Beretning om en af de Fjendtlige foretagen brutal Execusion, hvoraf vi hidsætte Følgende:
Allerede til forskjellige Tider havde den fjendtlige Overgeneral hos Amtmanden i Ringkjøbing ladet gjøre Reqvisition til at levere af Amtet et betydeligt Antal fede Stude og Flæsk; men Amtet havde stedse negtet at kunne levere Samme, fordi Regjeringen havde forbudet det (Embedsforpligtelsen forbyder det vel af sig selv), saalænge Amtet ikke var occuperet af Fjenden, og, selv i detteTilfælde, dog kun at udskrive, hvad den fjendtlige Styrke behøvede til sine Fornødenheder. Reqvisitionerne vare ledsagede af den Trudsel, at dersom de ikke bleve fyldestgjorte, vilde der blive sendt Execution derpaa i Amtet. En saadan Trudsel har nu Overgeneralen i disse Dage ladet fuldføre ved en Commando af 740 Mand, under Anførsel af en Oberstl. Brinckmann. Den 15de ds. ved Middagstid ankom den til Skjern Sogn og lod Herredsfogden forevise Overgeneralens Ordre til, at der af Bølling Herred skulde udskrives 100 fede Stude og 10,000 Pd. Flæsk, hvor efter Hr. B. opfordrede Herredsfogden til at udføre denne Reqvisition og at levere den strax, da baade Herredsfoged og Amtmand vilde blive sendte som Arrestanter til Overgeneralen i Horsens, saafremt det Reqvirerede ikke blev leveret inden 8 Dage. Da Herredsfoged Jansen negtede at udføre denne Reqvisition, ikke alene fordi et sligt Antal fede Stude og et saa stort Qvantum Flæsk efter hans Formening ikke engang fandtes i hans Jurisdiction, men ogsaa fordi han af sin Regjering var det forbudet, befalede B., at der næste Dag skulde udgaae to Commandoer, een til hvert Herred, og Herredsfogden og dennes Søn, der er Fuldmægtig hos ham, følge med disse Commandoer. I Løverdags Morges, just som Commandoen skulde afgaae, modtog Herredsfogden fornyet Ordre fra Amtmanden om, at han ikke maatte reqvirere Noget, uden til Fortæring paa Stedet, men underkaste sig den Ubehagelighed at lade sig arrestere. Med denne Ordre gik Jansen til Brinckmann og tilkjendegav ham, at han ikke fulgte med, men bad om, at han i det Sted maatte blive ført som Arrestant til Overgeneralen i Horsens. "Ja jo!" svarede B., "det skal ogsaa skee; men De og Deres Søn skulle nu først, som Arrestanter, følge med paa Execution!" "Dertil har De Magt," svarede J, "men jeg siger Dem. Hr. Oberstlieutenant, at paa hvert Sted, man fører mig med, erklærer jeg for min Jurisdictions Beboere, at jeg kommer som Arrestant!" Jansen blev nu bortført imellem 2 Soldater, for at see paa, hvorledes Beboerne i hans Jurisdiktion skulde plyndres. Umiddelbart efter at Commandoen havde sat sig i Marsch, blev der gjort Holdt og Herredsfogden ført ind i en noget afsides liggende Rugager, hvor Oberstlieutenanten, i nærværelse af en Capt. Dörring, tiltalte den 60-aarige Jansen saaledes: "Hr. Herredsfoged! Jeg er en gammel Mand og De er en gammel Mand; men jeg forsikkrer Dem, saavist der er en Gud i Himlen, jeg lader Dem prygle, dersom De ikke paaviser, hvor de fede Kreaturer ere". "Nei", svarede J., "det gjør De ikke, Hr. Oberstlieutenant! men jeg hverken vil eller kan paavise fede Kreaturer." Yderst opbragt gjentog B. sin Trudsel flere Gange og fik bestandig det samme Svar, hvorpaa Commandoen afgik. Hvert Huus blev nu gjennemsøgt af Soldaterne og alt Flesk taget indtil Stykker paa 2 a 3 Pund. Bønderne bleve beordrede til at drive deres Kreaturer hjem, og Alt hvad der nu var Malkekøer blev taget og drevet til Obestlieutenantens Qvarteer i Skjern. Saaledes fortsattes Executionen igjennem Skjern, Borris og Faster Sogne i Bølling Herres, samt Egvad og Lønborg Sogne i Nørreherred. I Begyndelsen vare Officererne selv med ved Executionen; men da dette blev dem umuligt i de vidt udstrakte Sogne, blevne enkelte Afdelinger Soldater, 3-6 Md., udsendte paa Vogne for at foretage Executionen paa egen Haand. Hvorvidt dette blev udført, kan man vel tænke sig. Paa denne Maade blev nu Executionen fortsat inden Aften, og man sammenbragte paa denne Maade omtrent 150 Kreaturer, af Flæsk derimod kun neppe 1000 Pd., bestaaende forstørstedelen af Stumper og Stykker. Næste Dag skulde et lignende Tog have været ude, men om Aftenen maa Commandoen have faaet ubehagelige Tidender eller Forudfølelse om vore brave Troppers Nærværelse; thi der blev skyndsomst givet Ordre til Opbrud, og de fra Executionen hjemkomne Commandoer levnedes neppe engang Tid til at spise deres Mad, hvorefter de retirerede til Tarm, en halv Miil Syd for Skjern, efter at have afkastet endeel af den store Bro. Alle Kreaturerne medtoges, uagtet der kun befandtes 12 a 14 fede Stude blandt dem, tjenlige til Slagtning, Hvor Executionttropperne kom frem, stjal og plyndrede de for egen Regning saa godt de kunde. - I Torsdags Morges indbragtes til Ringkjøbing to schleswigholsteinske Dragoner med deres Heste, som af vore Tropper ere tegne mellem Skjern og Varde.
Fra Nibe beretter Byens Avis under 18de ds.: Den største Deel af vor fjendtlige Garnison er for nogle Dage siden dragen nordpaa; 300 Mand skulle være forblevne i Varde og Resten være marscheret imod Ringkjøbing.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende Tillæg 26. juni 1849).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar