Brev fra Nakskov. (Efterskrift til Politivennen)

(Indsendt.)

Hr. Redacteur! Naar man i den senere Tid er kommen i Forbindelse med andre Mennesker end Nakskovitter, faaer man næsten altid det Spørgsmaal kastet i Næsen: hvordan kan det dog være, at Nakskovitterne, som fra Arilds Tid have staaet fremmest i Hoben, naar det gjaldt gamle Danmarks Ære og Frihed, i disse farlige Dage ikke yttre det mindste Liv eller tilsyneladende lægge nogen Interesse for Dagen for de store Spørgsmaal, som for Øieblikket beskæftige alle Gemytter, og saa spørges der igjen med en vis Spydighed om, denne politiske Ro, hvortil Byen nu har hengivet sig, skal søges enten i Ligegyldighed for det offentlige Vel, i forandrede Anskuelser eller muligt endog i den Frygt, som jo vor Amtmand har sagt har indsneget sig rundtomkring her i Stiftet. Da jeg som god Nakskovit bestandig ærgrer mig over at høre disse Spørgsmaal gjentages, og navnlig af og til er bleven meget opbragt over de ovenfor anførte Slutninger, som i Grunden ere ligesaa mange Fornærmelser imod vor gode By, vil jeg dog engang bryde overtvært, som man siger, og underrette alle de ærede, meer eller mindre næsvise Spørgere om, at den eneste Aarsag, hvorfor vi i den senere og følgende Tid ikke have havt eller vil kunne faae Lejlighed til at udtale os over Dagens store Spørgsmaal, stifte Grundlovsforeninger, give Bidrag til Rødding Høiskole, skrive Mistillids-Adresser til Ministeriet, som vi Alle ønske - nok sagt! foruden meget Mere, ene bestaaer i, at vi af Frygt for Livets Existents ikke have Stunder til at beskjæftige os med saadanne Smaating. Naar jeg imidlertid siger "vi", saa maa De vel vide, hvem disse "vi" ere. Hermed menes ikke Embedsklassen, der, paa enkelte Undtagelser nær, har bragt al Politik et midlertidigt Levvel, heller ikke indbefattes herunder Haandværksstanden, der endnu kjender sin egen Styrke for lidt til at have nogen synderlig Indflydelse, og nu seer De selv, at det kun er Handelsstanden, der kan indbefattes under dette "vi", og at det er denne for saa frisindede og mandigt optrædende Handelsstand i Nakskov, som for Øieblikket ikke har Tid til at beskjæftige sig med de store Spørgsmaal om Statens fremtidige Vee og Vel, hvilke den tog tidligere baade i Ord og Gjerning har viist at ligge sig paa Hjertet. Tingen er nemlig den, at samtlige Byens Handlende have forenet sig om "ueftergivelig at see opdaget og lovlig paatalt og forfulgt til Confiscation og anden Straf og Undgjældelse efter Lovenes Strænghed" al ulovlig Handel, saa at de "ved alle lovlige Midler ville forfølge Enhver, som i eller udenfor Byen driver ulovlig Handel". Ja til ret at drive denne Forfølgelse paa Kraft have de givet 3 Mænd det ikke misundelsesværdige Hverv, at "opdage" den ulykkelige Synder, som vover at sælge et eneste Pund Rosiner uden i Byens privilegerede Kramboder, og siden overgive ham i Rettens ubønhørlige Vold, Ligesindede til Skræk og Advarsel og os Alle til et godt Exempel. De vil vist forbavses over at erfare, at en Handelsstand, der tæller saa mange humane, oplyste og frisindede Mand i sin Midte, kan have givet sit Navn og Indrømmelse til en Bestemmelse, der maatte berettige dens Medlemmer til lige de modsatte Prædicater, naar man ikke kjendte dem bedre, eller ogsaa de maatte mene, at Byens Handlende i den Grad ere komne paa Knæerne, at de desaarsag ikke kunne taale den Smule Handel, som maaskee en eller anden mindre gunstig stillet Medborger eller Medborgerinde drev ved Siden af dem, og derfor have seet sig nødsagede til at forsøge det yderste Middel for at holde sig oppe endnu nogen Tid. Hvorledes alt dette egentlig hænger sammen, skal jeg mulig en anden Gang, naar den første Storm har lagt sig og Resultaterne af de 3 Mænds første Opdagelser foreligge Publicum i de afsagte Domme, give Dem nærmere Oplysning om. Hensigten med disse Linier har kun været at fremkomme med ei undskyldende Ord for vor politiske Sløvhed i denne Tid; thi De behøver ikke at gaae videre end til Dem selv, Hr. Redacteur, med Deres 5 Processer, og tænk Dem nu en Handelsstand, som kan skabe sig ligesaa mange hver Dag. naar den bare er om sig, og derhos nu skal til at fylde Marskallernes Jagter med Korn - thi, som bekjendt, lever en stor Deel af denne Byes, nemlig Marstals, Skippere, ligesom i gode gamle Tider, endnu for det Meste af Fragthandelen fra Nakskov - , hvor megen Tid kan man vel saa her i Byen have til at tænke paa Grundlovsforeninger, Folkehøiskoler og lignende Snurrepiberier. 

Nakstov, den 1ste October 1854. C. + 1.

(Lolland-Falsters Stifts-Tidende 7. oktober 1854)

Christian Adolph Barfod Lønborg (1835-1916): Axeltorv i Nakskov, mod Søndergade. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

(Indsendt)

I Stifts-Tidenden af 7de October (Nr. 185) har en anonym Forfatter under Mærket C.+1 givet nogle Meddelelser fra Nakskov, i hvilken Anledning det maa bemærkes at, naar det hedder, at "samtlige Byens Handlende" i denne Tid ere beskjæftigede med at forfølge enhver formeentlig uberettiget Handel saavel i som udenfor Byen, dette da forsaavidt er urigtigt, som Hr. Consul C. Hage Intet hermed har at bestille. Ved denne Leilighed kan ogsaa erindres, at ingen Ærøjagter enten fra Marstal eller Omel fortjene Noget hos ham ved Fragtfart.

6

(Lolland-Falsters Stifts-Tidende 11. oktober 1854).