Som vi erfare - hedder det i Freja - have de kgl Postkontorer erholdt Ordre til ufortøvet at remittere til Afsendelsesstedet de ankommende Breve, hvis Adresse bærer Paaskriften "Schleswigholstein". Denne Foranstaltning, der allerede har havt til Følge at ikke saa Breve har maattet vandre tilbage til Udlandet hvorfra de kom, maa høiligen billiges. Vor Regering har udvist og viser den største Humanitet og Forsonlighed imod Tilhængerne af Læren om Fantasistaten "Schleswigholstein", man har banlyst selve Læren, der er grundfalsk og har afstedkommet saa megen Ulykke og Fortræd, og tillige ophævet den unaturlige særlige Forbindelse imellem det tydske Forbundsland Holsten og det danske Land Slesvig, der afgav Skingrunden for den falske og fordærvelige Statslære. Ikke desmindre vedbliver man paa flere Steder i Udlandei, især i Tydskland, al holde fast paa den indbildte Stat, hvis Virkelighed og Retmæssighed endnu er stadig i Omtale i Skrifter og Blade, og for hvilken man søger at holde Sympathierne levende ved de usandfærdigste Fremstillinger og Paastande. Derimod lader sig nu Intet gjøre, da de vedkommende Regeringer taale dette Uvæsen. Men naar de fremmede, eller indenlandske i fremmede Lande sig opholdende Statsmagere ville sparke ad vor Regerings Bestemmelse, og drillende tilvende sig en, om ogsaa aldeles intetbetydende faktisk Anerkiendelse af deres opdigtede Stat, saa er det fuldkommen i sin Orden, at man kaster dem deres Indlæg for Schleswigholstein tilbage. De ville da nok omsider komme ud at den slemme Vane at tro at de kunne byde Danmark Alt hvad de ville, og dernæst beflitte sig paa at lære den virkelige Geografi. Forsonlighed imod Personer, men uskaansom Strenghed imod fordærvelige Principer og deres Manifestationer har altid været Særkjende for et sundt og kraftigt Regeringssystem. - Det er forresten ikke alene Tydskerne der tale om "Schleswigholstein"; vi have havt Lejlighed til at see et ifjor i Sverrig udfærdiget Øvrighedsdokument, hvori denne Benævnelse blev anvendt!
(Ribe Stifts-Tidende 1. april 1856).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar