- I Borgerrepræsentanternes Møde i Mandagsaftes forhandledes først en Besværing fra Christenbernikowstrædes Beboere, om at Gaden i Regnveir sattes under Vand. Brolægnings- og Vandcommissionen, som først var bleven hørt herom, havde under 22de Septbr. erklæret sig imod at træffe Foranstaltninger, af Hensyn til de nær forestaaende Gas- og Vandrørs Nedlægning i Gaden. Indenrigsministeren svarede derpaa den 25de Oktbr. at efter hans Formening kunde dette Hensyn ikke motivere en Undladelse af at træffe præventive Forholdsregler herimod. Brolægningscommissionen svarede da atter, at da det var temmelig afgjort, at Gaden kun sattes under Vand ved meget pludselige og heftige Regnskyl, da det var uvisti (!), hvorvidt saadanne vilde finde Sted, inden Gas- og Vandrørene nedlagdes, hvilket ville skee i 1857, og da mange andre Gader her i Byen, som vare i samme Situation med Hensyn til Oversvømmelser, kunne komme accurat med samme Fordring, saa var der ingen Anledning til at træffe præventive Foranstaltninger, hvilke forresten vilde medføre en Udgift af 750 eller 900 Rdl. eftersom Ondet skulde afhjelpes igiennem en Trærende eller en Rørledning. Efter at Jacobsen i den derpaa følgende Debat havde meddeelt, at Agenten for det engelske Huus, med hvilket Communen har afsluttet Contract om Gas- og Vandanlægget, var kommen dertil, for at paabegynde Arbeidet, samt at en Stor Deel af Rørene vilde blive nedlagte iaar, sluttede Forsamlingen sig til Brolægningscommisionens Anskuelse.
(Kjøbenhavnsposten 5. marts 1856).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar