19 januar 2021

Choleraen paa Bornholm. (Efterskrift til Politivennen)

Koleraen vakte naturligvis også opsigt i provinsen, og der blev udsendt officielle retningslinjer:

Indenlandsk.

Offentlig Foranstaltning.

Det Kongelige Sundhedscollegium har under 27de d. M. udstædt følgende Bekjendtgjørelse:

- At Ureenlighed og fordærvet Luft ere de Betingelser, som fornemlig bidrage til at gjøre Cholera ondartet og befordre dens Udbredelse, er almindelig anerkjendt, og Collegiet har alt oftere opfordret til paa det Kraftigste at modarbejde dem, navnlig ved Udrensning af Kloaker, Sumpe, Grøfter og andre Ureenlighedsbeholdere. Da imidlertid selve Udrensningen, hvor denne tidligere ikke tilbørligen har været udført, medfører en midlertidig saa stcækt forøget Udvikling af skadelige Dunster, at den under en allerede udbrudt Choleraepidemie, saaledes som man under nærværende Epidemie i Kjøbenhavn har erfaret, indvirker skadeligt paa de Omboende, og saaledes snarere maa fraraades end tilraades, finder Collegiet sig under de nærværende Forhold opfordret til paa det Indstændigste at opfordre alle vedkommende Autoriteter i Rigets Provindser, saafremt deslige Foranstaltninger endnu ikke ere udførte, da uopholdeligen og med alle disponible Kræfter at skaffe dem iværksatte og fuldførte forinden den befrygtede ondartede Sygdom har viist sig paa Stedet."

Disse Ord, udtalte af vor høieste sagkyndige Autoritet, Iægger jeg, forsaavidt dette Amt angaaer, herved paa Hjerte, og jeg paalægger derfor alvorligen Alle og Enhver, navnlig Politiøvrigheder, Sundhedscommissioner og Sogneforstanderskaber, medens det endnu er Tid, paa det Kraftigste at virke som anført. Hvor Nogen modsætter sig, ere Autoriteterne berettigede til at anvende Tvangsforanstaltninger, og jeg skal fra min Side gjøre Alt for at understøtte Autoriteternes Foretagender.

Bornholms Amthuus, den 30te Juli 1853. Wegener.

(Bornholms Avis, 2. august 1853)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar