Cholera. (Efterskrift til Politivennen)

Allerede den 2. august var det ifølge Kjøbenhavnspostens status gået stærkt med udbredelsen af epidemien:

Kjøbenhavn, den 2den August 1853.

- Fra den 30te til den 31te Juli er anmeldt 237 Syge og 129 Døde (hvortil kommer 19 senere anmeldte Syge) ; fra den 31te Juli til 1ste August er anmeldt 199 Syge og 123 Døde.

- I Vartou udbreder Choleraen sig og man lader de Angrebne forblive i Stiftelsen med den visse Udsigt til at Smitsotten derved vil sætte sig fast ligesom i Almindelig Hospital og tilintetgjøre en stor Deel af den svage, affældige og slet forplejede Befolkning. Vartou er, som bekjendt, oprindelig en rigt doteret, med mange Capitaler og Legater forsynet Stiftelse, hvor honette sallige Borgerfolk og gamle agtværdige Tjenestefolk skulde finde en sikker Havn i Livets Aften; - men den er bleven lagt under Kjøbenhavns fatiigvæsen, der synes at have sat sig til Hovedopgave at gjøre Fattigdommen og dens offenlige Forsørgelse saa afskrækkende som muligt. Dertil kan nu vist heller intet Middel være bedre slikket end det, at lade en Epidemi som Choleraen rase indenfor Murene af slige Stiftelser som Vartou og Almindelig Hospital; thi Sygdommen maa nødvendigviis der i de Gamles svagelige Legemer finde langt lettere Udbredelse end blandt en yngre kraftig Befolkning. Benyttelsen af Vartou som Cholera-Hospital er netop Dannelsen af et saadant Brændpunkt som det Lægeforeningen i sin Bekjendtgjørelse beklagede at være opstaaet ved Almindelig Hospitals Afbenyttelse, og som den lovede at ville virke til at forebygge. - Hvorfor hører man da nu ikke noget herom fra Lægeforeningen? Hvorfor fortsætter den overhoved ikke sine Bekjendtgjørelser ? Det ligger nær at antage, at den i dette og flere andre Punkter er bleven uenig med den overordnede Sundhedskommission - eller maaskee endog i sig selv indbyrdes. Men til hvem skal Kjøbenhavns Befolkning da see hen med Fortrøstning; paa hvilken Autoritet skal den forlade den, og hos hvem skal navnlig den ulykkelige Deel, der er indesluttet i hine Fattigforsørgelses-Anstalter, søge Hielp og Trøst ? - Ingen stod vel i sidstnævnte Henseende nærmere end Vartous Præst, Pastor Grundtvig; men hvor veltalende han ellers er, synes han dog ikke at have noget Ord tilovers for sin egen Menighed.

- Choleraen har hos os fremkaldt, hvad politiske Rystelser andetsteds have gjort, en almindelig Udvandring fra Hovedstaden. Selv om Rygtet skulde overdrive Antallet - det angives endog til 30,999 - kan dog Enhver ved at lægge Mærke til Gadernes og offenlige Steders Freqvents forvisse sig om et meget betydeligt Deficit. Og hvad der kunde mangle t dette Indtryk til Billedets Fuldstændiggjørelse, det erstattes rigtignok ved en kort Udflugt til Provindserne. Thi selv i de mest afsides Egne kan man være sikker paa at træffe kjøbenhavnske Ansigter paa Værtshusene, Postvognene og Dampskibene. Rejser man f. Ex. paa Liimfjorden kan man af Selskabet gjerne slutte, at man befinder sig paa Sundet. Provindserne see ikke med ubetinget Glæde paa den Opmærksomhed, som man saaledes viser dem. De ere grebne af Angest og det ikke blot for Massen, men tildeels endog for den Enkelte, i hvem de se en Pestbefængt. Man ønsker Dampskibsfarten aldeles standset og har gjort nogle svage Afspærringsforsøg. De paa "Cimbria" gjentagne Tilfælde have især udbredt Forskrækkelse. Men det er naturligt, at man er raadvild, naar man har den  kjøbenhavnske Styrelses Exempel for sig. Naar Ministeriet og Kommunen Intet forstaae, uden al lade Alt passere som det bedst kan, hvor skulde man da vente, at en Amtmand, en Foged, en Magistrat i en Provindsby skulde vise Conduite? "Cimbrias" Ankomst til Aalborg, efterat de første Sygdomstilfælde vare indtrufne, viser, hvor let man lader sig bringe ud af Concepterne. Imidlertid har Provindserne dog det forud for Kjobenhavn, at de ikke træffes uforberedt. Hospitaler ere allerede bragte istand, idetmindste i de større Byer. Man har anvendt lidt mere Omhu paa Reenligheden end ellers, og der gives vel neppe nogen By i Danmark, der befinder sig under saa ugunstige Sundhedsbetingelser som Kjøbenhavn, end ikke Aalborg, skjøndt Byfogden havde gjort alt, hvad der stod i hans Magt, til at forskrække Befolkningen ved sine Bekjendtgjorelser. Hvad nu Qvarantainen angaaer, da vilde vel dens Indførelse nu, da idetmindste en Snees Tusind Kjøbenhavnere ere adspredte omkring i Provindserne, komme for sildigt. I dette Øieblik har der maaskee viist sig Choleratilfælde i alle Landets mere betydende Stader. Men det har rigtignok stadsfæstel sig, at Sygdommen først er opstaaet hos de Reisende (saaledes i Aarhuus, Randers og Frederikshavn) og derved har vundet Fodfæste i den nye Localitet. Man iagttager her paa en større Udstrækning det samme Phænomen som iagttages i Kjøbenhavn indenfor snævrere Grændser. Svgdommens Udbredelse over Landet foregaaer efter de samme Regler som dens Udbredelse over Staden. Professor Fengers Theorier paa Rigsdagen holde ikke Stik. Men dermed er rigtignok ikke Sagen afgjort i Faveur af Qvarantainen; Spørgsmaalet er, om Qvarantainen paa Communicationsvæsenets nuværende Standpunkt og med Choleraens europæiske Acclimatisering overhovedel er mulig. Den er umulig, hvor Jernbaner forbinde Stæderne, og man har der heller ikke gjort noget Forsøg paa dens Anvendelse i dette Tilfælde. Hvor Forbindelsen kun finder Sted tilsøes og efter en saa indskrænket Maalestok som hos os, kan den vistnok iværksættes; men Betænkeligheden er, at den med Eet vilde tilintetgjøre den paa private Entrepriser grundede Dampskibsfart, som vanskelig kunde vedligeholde sig under saa precaire Forholde. Spørgsmaalet er altsaa, om man skal opoffre denne, for at opnaae en større Sikkerhed mod Sygdommen.

- Det er noget seent, at den overordnede Sundhedscommissions Medlem Conferentsraad Bang har ladet nedenstaaende Advarsel indrykke i den Berl. Tids. Morgenblad for igaar:

Da jeg har erfaret, at den Anviisning til midlertidig Behandling af Cholera, som jeg lod trykke 1850, og som nu uden mit Vidende er mange Gange omtrykt og falbudt i Aviserne og paa Gaderne, af Flere misforstaaes med Hensyn paa Brugen af amerikansk Olie, og da egen Erfaring under denne Epidemi har lært mig, at dette Middel maa benyttes med Forsigtighed, troer jeg mig forpligtet til at advare imod dets altfor hyppige Brug. Det er nemlig kun hvor der er megen Rumlen og Kneb, forend den egentlige smerteløse Diarhoe begynder, at den uden Skade theeskeefuldviis kan gives; langt sikkrere er det dog, indtil Lægen kommer, kun at bruge de medicinske og diætetiske Midler, hvorved Sveden fremkaldes.

(Kjøbenhavnsposten 2. august 1853).

På et møde i Borgerrepræsentationen den 1. august blev bevilliget 49.000 Rbd til hospitaler, bureauer, vanding af torvene, rensning af gaderne, ligkister og begravelsesomkostniger og rensning og udførsel af renovation. Politimesteren anmodede om yderligere 20.000, og man ville ansøge indenrigsministeriet om 100.000.