19 januar 2021

Cholera-Liig. (Efterskrift til Politivennen)

- Beboerne af Nørrebro føle ikke nogen Tilfredsstillelse ved de Foranstaltninger, Sundhedskommissionen, ifølge den nyeste Indberetning, har ladet foretage, for at raade Bod paa den uforsvarlige Maade, hvorpaa en Mængde Choleraliig ere blevne begravede paa Assistentskirkegaard udenfor Nørreport. De ville derfor iaften holde en Forsamling, for at overveie hvad der maatte være ar foretage eller andrage paa til videre Forebyggelse af de fordærvelige Følger, der af hiin Begravelsesmaade endnu kunne opstaae for den omboende Befolkning. Det var at ønske, at Sagkyndige - Læger og Chemikere - ville deeltage i dette Møde, for at man kunde ledes til at tage Beslutninger, der lade sig udføre og svare til den attraaede Hensigt. Det nærmeste Middel synes iøvrigt at være at kjøre endeel af Valdbybakke hen paa Kirkegaarden og deraf opkaste en anseelig Høi over den hele Strækning, hvor Ligene ere jordede, og hvorover Sundhedskommissionen senere har ladet lægge et Lag Meelkalk og en Jordforhøining af en god Alens Høide. Omkostningerne ved en saadan større Jordhøis Opkastelse burde naturligviis Communen bestride, og Folk og Arbejdsvogne til at udføre det med, vilde der ikke være Mangel paa, saameget mindre som mange Arbeidsfolk savne den sædvanlige Fortjeneste til deres Livsophold.

- Omendskjøndt det store Tivoli udenfor Vesterport har faaet Tilhold om at lukke Kl. 8 om Aftenen, saa gaaer dog endnu Carrouselbanen paa Nørrebroes lille Tivoli til henimod Kl. 10 om Aftenen; idetmindste var det Tilfælde iforgaars, den 3die dennes. Der er noget uhyggeligt ved denne sildige Lystighed paa dette Sted, da der netop tæt ved Siden af Etablissementet ligger et Huus med en Mængde smaa fattige Leiligheder, hvor mange af Beboerne enten allerede ere døde eller ligge syge af Choleraen. Forresten maae vi dog bemærke at Politiassistenten boer ligeoverfor, saa at der vist ikke kan være foregaaet noget utilladeligt.

Igaar Aftes laae Indsenderen af disse Linier mellem 7 og 8 i sit Vindue og glædede sig ret ved i Departementstidenden at have læst Beretningen over hvad den overordnede Sundhedscommission alt har foretaget sig i Tidsrummet fra 22de til 30te Juli. Især glædede det ham at see, at "Helliggeistes Menighed", der hidtil har modtaget Betalingsliig i Gravcapellet ved Kirken indtil Begravelsen, hvorimod der efter de specielle Forhold intet var fundet at erindre, har nu ogsaa foranstaltet Telte, som paa Commissionens Begjæring ere udlaante af Krigsministeriet, opslaaede paa et passende Sted paa Assistentskirkegaarden udenfor Nørreport, for deri at hensætte saadanne Liig, saa at ogsaa disse nu ville blive tidligere førte ud af Staden. Naar man, som Indsenderen, nu i omtrent en Maaned har været Vidne til at den Trafik med Liig til og fra hiint Capel, som undertiden varede hele Dage og lige til over Midnat, og som til fine Tider har udbredt en forfærdelig Liiglugt i de Gader, Vinden netop bar paa, saa kunde man ikke andet end føle sig vel tilmode ved er saa bestemt udtalt Tilsagn, men hvad skeer? Netop i samme Øieblik c: den 2den Aug, kom man trækkende med en Meubelvogn med et Choleraliig paa, som sattes ind i kapellet, saa at altsaa den Behagelighed, som i Beretningen af 30te Juli var sagt at være beredt os, endnu ikke var gaaet i Opfyldelse den 2den August. 

Naar kan man da vente at dette vil skee, spørges der

D. 3die August 1853.
En Beboer af lille Helliggeiststræde.

(Kjøbenhavnsposten 5. august 1853).

Vartov blev opdannet til kolerahospital. Grundtvig var da præst ved Vartov Kirke, men havde dog ikke mange mundtlige ord til trøst for sin menighed, foruden en pamflet: "De ti Spedalskes Bøn til Herren. Et godt Raad i Plagens Tid." til en pris af 6 skilling. Mens der blandt læger var en stor opofrelse, gjaldt det samme ikke gejstligheden. Fx besøgte stiftsprovst Tryde besøgte sin familie i Jylland, og Grundtvig nød landlivets glæder ved Præstø. Han havde lejet en yngre gejstlig til at forrette hans handlinger i embedet og prædike hver anden Søndag, mens hans selv kun prædikede hver anden. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar